iFire.dk

Jeg hedder Lars og er på jagt efter økonomisk uafhængighed. Følg mine erfaringer med crowdlending, passiv indkomst og investeringer, og læs om hvad jeg lærer undervejs.

Crowdlending status og opdatering: Spar dig for mine dyre fejl

9 minutters læsning

Discloure: Links markeret med asteriks (*) er reklamelinks. Hvis du bruger linket, tjener jeg kommision, og du får måske en bonus.

Crowdlending har i mange år været et yderst populært emne på alverdens finansblogs. Afkastet på platformene slår ofte de traditionelle aktivklasser, og løfterne om tocifrede, passive rentesatser kan være utrolig tillokkende, når man forsøger at opbygge en portefølje mod økonomisk uafhængighed (FIRE).

Men bag de flotte salgstaler gemmer der sig en rå og ureguleret virkelighed. Jeg har selv haft crowdlending som en betydelig del af min samlede portefølje og har gennem årene testet over 20 forskellige platforme. Nogle har overlevet og leverer varen, mens en stor del har vist sig at være enten elendigt drevne forretninger eller deciderede svindelnumre.

“Crowdlending is the practice of lending money to individuals or businesses through online services that match lenders with borrowers.” — Wikipedia

Hvis du vil undgå at brænde fingrene på samme måde, som jeg gjorde i min indledende “guldfeber-fase”, så læs med her og lær af mine dyrekøbte erfaringer.

video til Crowdlending status og opdatering: Spar dig for mine dyre fejl

Hvordan kom jeg ind i crowdlending?

Jeg kom oprindeligt lidt tilfældigt ind i crowdlending-verdenen, da min daværende arbejdsplads oprettede et erhvervslån på den danske platform Flexfunding. Jeg ville gerne være med til at realisere projektet, oprettede en konto og begyndte manuelt at håndplukke lån.

Det fangede hurtigt min interesse, og jeg besluttede, at crowdlending skulle være en fast brik i min overordnede formuestrategi. Desværre handlede jeg i starten hurtigere, end jeg tænkte, hvilket førte til en række klassiske begynderfejl.

Mine første fejl (og de vigtigste lærepenge)

I min optimisme oprettede jeg lynhurtigt profiler på en lang række udenlandske platforme, som jeg havde hørt godt om på diverse fora, uden reelt at have gennemtænkt min strategi. Det resulterede i tre konkrete faldgruber:

  1. Valg af den forkerte valuta: Jeg overførte i starten et stort beløb til Mintos i danske kroner (DKK). Det viste sig hurtigt at være en blindgyde, da udvalget af DKK-lån var mikroskopisk, og renten var lav. Jeg måtte efterfølgende igennem en langvarig proces med at konvertere midlerne til euro (EUR) og betale unødige vekselgebyrer for at få adgang til det reelle marked.
  2. Investering i lån UDEN buy back-garanti: Da jeg første gang opsatte min Auto Invest på Mintos, fik jeg ikke læst det med småt. Jeg glemte at fravælge låneudbydere uden tilbagebetalingsgaranti (buy back). Robottens algoritmer er lynhurtige, så inden jeg så mig om, var min portefølje fyldt med ubeskyttede lån, hvor jeg fangede risikoen 100% selv, hvis låntageren gik konkurs.
  3. Utålmodighed og mangel på disciplin: På platforme som f.eks. Fast Invest (som senere viste sig at være et decideret svindelnummer) fungerede autoinvestoren utrolig langsomt. I stedet for at have is i maven, blev jeg utålmodig og begyndte at investere manuelt. For at få pengene hurtigt i arbejde satte jeg beløbsgrænserne pr. lån langt højere, end min risikostrategi tillod, hvilket koster dyrt på diversificeringskontoen, da platformen efterfølgende kollapsede.

Min reviderede crowdlending-strategi

Belært af historien har jeg opstillet fem ufravigelige krav til de platforme, der overhovedet må røre min kapital i dag:

  • Platformens størrelse og regulering: Den absolut største systemiske risiko i crowdlending er, at selve platformen lukker natten over (platformscollapse). Derfor investerer jeg i dag udelukkende på store, veletablerede platforme, der er underlagt streng europæisk regulering og finanstilsyn (f.eks. MiFID-licenser).
  • Reel tilbagebetalings- eller koncerngaranti: Jeg rører ikke lån, der ikke er dækket af et stærkt sikkerhedsnet eller en gennemtestet Group Guarantee (som set hos f.eks. PeerBerry).
  • Diversificering på tværs af udbydere og lande: Det skal være muligt automatisk at sprede sine penge ud over hundredvis af individuelle lån på tværs af forskellige geografiske markeder og uafhængige låneudbydere.
  • Høj likviditet (Sekundært marked): Hvor hurtigt kan jeg trække mig ud, hvis markedet begynder at brænde? En velfungerende intern markedsplads eller kortsigtede lånetyper (under 30 dage) er afgørende for, at kapitalen ikke stavnsbindes i årevis.
  • Risikojusteret afkast: Renten skal være fornuftig, men hvis en platform lover 18-20% i fast rente, er det sjældent “gratis penge” – det er en risikopræmie for, at fundamentet er ved at revne.

Hvilke platforme er værd at kigge på i dag?

Kigger man på markedet med de kritiske briller, er der reelt kun meget få af de gamle pionerer, der har overlevet med æren i behold:

  • Mintos: Stadig Europas største markedsplads. Platformen er i dag fuldt reguleret under skrappe europæiske finansregler, og lånene er pakket ind i regulerede værdipapirer (Notes). Deres sekundære marked fungerer effektivt, hvilket sikrer god likviditet.
  • PeerBerry: Har vist sig som en af de absolut stærkeste overlevende. Da krigen i Ukraine brød ud i 2022, trådte deres bagvedliggende moderselskab til og betalte 100% af alle krigsramte lån tilbage til investorerne ud af egen lomme. Det har givet dem et af branchens bedste rygter.

Min personlige crowdlending-kirkegård

En meget stor del af de platforme, jeg tidligere havde listet som “lovende”, er i dag lukket, gået konkurs eller afsløret som regulær svindel. Det gælder blandt andet Envestio, Grupeer, Fast Invest, Lenndy, ReInvest24, Housers og den danske ejendomsplatform The Many (Brickshare).

Hvis du vil have den hudløst ærlige historie om mine tab, sagsanlæg og de politianmeldelser, jeg måtte igennem, kan du læse hele min crowdlending-kirkegård og svindelerfaringer her.

Virkeligheden om det reelle afkast (XIRR)

En ting er, hvad en platform lover på forsiden (typisk 11-12% i rente). Noget helt andet er din reelle interne rente (XIRR), som tager højde for, præcis hvornår dine penge er indbetalt, udestående tab, forsinkelser og cash drag (penge, der ligger passive på kontoen uden at optjene rente).

Min erfaring viser, at afkastet fordeler sig meget forskelligt afhængigt af aktivklassen:

1. Forbrugslån og erhvervslån (Kortsigtede)

På uregulerede platforme ser man ofte flotte dashboard-tal, men i det øjeblik man forsøger at trække pengene ud, falder den interne rente drastisk (som jeg f.eks. oplevede på Robocash, hvor mit XIRR dykkede fra 10% til 6% under udbetaling, fordi platformen ikke løbende modregnede forsinkelser korrekt). Hos de store regulerede spillere som Mintos, tager det typisk 3-6 måneder med en disciplineret Auto Invest, før din reelle XIRR stabiliserer sig på det forventede tocifrede niveau.

2. Ejendoms- og udviklingsprojekter (Langsigtede)

Her skal man væbne sig med ekstrem tålmodighed. På platforme, der formidler store byggeprojekter eller fraktionelle ejendomsaktier (f.eks. historiske cases som Property Partner eller ReInvest24), løber man ofte ind i tunge up-front gebyrer og lange finansieringsperioder, hvor pengene ligger fuldstændig stille uden at generere afkast. Det er ikke unormalt, at ens XIRR er negativ det første halve år, og der kan gå over 12 måneder, før der for alvor ruller et stabilt cash flow ind.

Skat på crowdlending (Kapitalindkomst og kildeskat)

Al indkomst fra crowdlending skal indberettes til SKAT og beskattes som kapitalindkomst. Hvor høj din effektive skatteprocent bliver, afhænger af din øvrige personlige økonomi og topskattegrænser.

  • Udenlandske platforme: Du skal som hovedregel selv logge ind ved årsskiftet og manuelt taste dine renteindtægter ind på årsopgørelsen (typisk i rubrik 31). Vær opmærksom på, at de nuværende EU-regulerede platforme (som f.eks. Mintos) er forpligtet til at tilbageholde en lovpligtig kildeskat (withholding tax). Denne kan du dog reducere ved at indsende en digital bopælsattest fra SKAT til platformen.
  • Danske platforme: Platforme med dansk CVR-nummer (f.eks. Kameo eller Flexfunding) indberetter automatisk dine renteindtægter direkte til SKAT.

Du kan læse min fulde guide til indberetning af crowdlending-skat her.

Den store faldgrube: Forholdet mellem minimumsindskud og porteføljestørrelse

En overset hæmsko for den langsigtede rentes-rente-effekt er platformenes minimumsinvestering pr. lån holdt op imod din samlede kontoværdi. Hvis minimumsindskuddet er højt, risikerer dine løbende renteudbetalinger at ligge som “døde kontanter” i månedsvis (cash drag), fordi du ikke har nok kapital stående til automatisk at geninvestere dem med det samme.

Hvis en platform (som f.eks. historisk set Crowdestate eller ReInvest24) har en minimumsgrænse på 50-100 EUR pr. projekt, og du forventer en månedlig rente på ca. 0,8%, kræver det en betydelig samlet porteføljestørrelse på platformen, før dine månedlige renteindtægter overstiger minimumsgrænsen og kan genplaceres automatisk uden forsinkelse.

Strukturer din portefølje efter følgende tre spørgsmål:

  1. Hvor mange måneders cash drag på mine renteindtægter vil jeg acceptere?
  2. Er mit samlede indskud stort nok til, at platformens Auto Invest kan geninvestere effektivt?
  3. Står den reelle, realiserede interne rente (XIRR) mål med den tidsmæssige administration?

Konklusion og mit nuværende fokus

Crowdlending kan være et fint krydderi til at generere månedligt cash flow, men markedet har over de seneste år udskilt skidt fra kanel. Tiden med uregulerede østeuropæiske platforme, der lover guld og grønne skove på baggrund af tågede ejendomsprojekter, er endegyldigt forbi.

Hvis du vil have crowdlending i din portefølje, så gør dig selv den tjeneste at holde dig til få, store, og fuldt EU-regulerede aktører. For mit eget vedkommende har jeg strømlinet min portefølje markant og trukket mig helt ud af over 80% af platformene. Det har givet mig langt færre dashboards at overvåge, et markant mindre skattemæssigt administrationsbøvle – og vigtigst af alt: Nattesøvnen tilbage.

Se min fulde oversigt over aktive og historiske platforme

FlexFunding

Flexfunding er en af de ældste danske crowdlending platforme, hvor du kan investere i lån direkte til virksomheder.

Lendino

Lendino blev stiftet i 2014 for at gøre det lettere og hurtige at låne penge. Lendino er en markedsplads for lån, hvor investorerer kan låne direkte til mind...

Better Globe

Med Better Globe investerer du i træer i Afrika. Spørgsmålet er, om det i virkeligheden er et gigantisk Ponzi scheme og pyramidespil.

Bondora

På Bondora kan du investere til en fast rente på op til 6,75% i den ultra-automatiserede Go & Grow-pulje, hvor du har mulighed for at trække dine penge u...

Bulkestate

Hos Bulkestate investeres der i udviklingslån til boligprojekter i Estland og Letland. Platformen er i dag i gang med at afvikle eksisterende projekter.

Crowdestor

Crowdestor var en estisk peer-to-peer platform med løfter om tårnhøje renter. I dag er platformen lukket for nye lån og kæmper med massive misligholdelser.

Funderbeam

Funderbeam tilbød investering i tidlige startup-virksomheder via blockchain-baserede ‘shares’ og ‘loan notes’. Platformen er i dag et lukket kapitel i min po...

Housers

Housers gav oprindeligt mulighed for at investere i ejendomsprojekter i Spanien, Italien og Portugal. Platformen er i dag lukket permanent efter massive prob...

Iuvo Group

Iuvo Group opererede fra Estland med fokus på private forbrugslån. Platformen er i dag lukket for nye lån og under afvikling.

Kameo

Kameo er en nordisk crowdfunding platform, hvor du kan investere i lån til udviklingsprojekter for virksomheder i Danmark, Norge og Sverige. Lånene har typis...

Kuflink

Hos Kuflink investerer du i ejendomme og ejendomsudvikling i Storbritannien. Platformen er fuldt FCA-reguleret.

Lendahand

Lendahand er en hollandsk platform, hvor du kan lave impact-investering i sociale projekter og mikrolån i Afrika, Asien og Sydamerika.

Mintos

Mintos er Europas største markedsplads for crowdlending. Platformen er i dag fuldt reguleret og baseret i Letland.

PeerBerry

PeerBerry tilbyder kortsigtede forbrugs- og erhvervslån med omkring 9-11% i afkast og en gennemtestet koncurngaranti. Det stærkeste alternativ til Mintos.

Robocash

RoboCash tilbyder kortsigtede lånetyper særligt i Euroasien og Asien - og de giver omkring 12% i årligt afkast og har buy back garanti. Funderet i Kroatien.

Trine

Anmeldelse af og erfaringer med Trine: den svenske crowdlending-platform med et særligt bæredygtigt sigte med cleantech og clean energy, hvor du låner penge ...

Hvis du kan lide sitet, så klik dig videre fra de forskellige links eller støt sitet ved at købe mig en kop kaffe.

Køb mig en kaffe Køb mig en kaffe

iFire.dk modtager kommission gennem affiliate links, markeret med (). Jeg har selv investeret i og brugt alle værktøjer, jeg omtaler. Læs mere i min Disclaimer.

Skriv en kommentar

Måske kan du også lide