Man skal betale skat af det, man tjener på aktier..Da jeg for alvor begyndte at investere i aktier kunne skatten godt være lidt forvirrende. Jeg synes aktiebeskatning kan være lidt forvirrende, så jeg besluttede mig for at beskrive forskellen på lagerbeskatning og realisationsbeskatning og senere kommer jeg ind på, hvad aktieindkomst og kapitalindkomst er.

Skat af aktier kan opdeles i enten lagerbeskatning eller realisationsbeskatning alt efter i hvilken depottype, du investerer, og hvilke aktie-papirer, du har købt. Lagerbeskattede aktiefonde kan desuden beskattes som enten aktie- eller kapitalindkomst alt efter fondens opbygning.

Det er godt at kende skatteforholdene for dine investeringer, så du kan skatteoptimere og ved, hvad du hvert år kommer til at betale i skat af dine investeringer.

I dette indlæg indrammer jeg først og fremmest investeringer i frie midler, og hvordan skatteforholdene ser ud, når du fx investerer i passive indeksforeninger og udenlandske ETF’er.

Hvad er aktieindkomst?

Aktieindkomst er indkomst opnået ved afkast på aktier. Indkomsten på aktier kan enten opnåes ved:

  • gevinst ved salget af værdipapiret
  • udbetaling af udbytte fra værdipapiret

Aktieindkomst kan både være positiv og negativ, da investeringer i aktier har en risiko og papirerne kan gå op og ned i kurs, hvilket betyder, at dine investeringer kan både stige og falde i værdi.

Aktieindkomsten omfatter både danske og udenlandske selskaber, og hvis du køber enkeltaktier, så bliver de naturligvis beskattet som aktieindkomst.

Det kan være lidt mere forvirrende med danske investeringsforeninger og udenlandske ETF’er. Det afhænger nemlig af flere ting.

For at vide om dit værdipapir bliver beskattet efter reglerne som aktieindkomst, skal du vide hvlket type værdipapir, du har købt. Har du købt investeringsbeviser i fonde og ETF’er, så afhænger beskatningen af, hvordan fondene er opbygget, og hvordan Skat kigger på fondene.

Er dine værdipapirer ikke baseret på aktier, så er der tale om kapitalindkomst, som jeg kommer tilbage til lidt senere.

Indberetning af aktieindkomst

Der er grundlæggende to måder aktieindkomst af frie midler kan beskattes på:

  • Realisationsbeskatning. Du betaler skat af en realiseret gevinst. Du betaler altså skat, hvis dine aktier betaler udbytte, eller hvis du sælger dine aktier med en værdistigning, og således har tjent på aktierne.
  • Lagerbeskatning. Du betaler skat hvert år i forhold til, hvor meget dine aktier er steget i kursværdi. Aktiegrundlaget er således forskellen mellem værdien først på året og sidst på året.

Man kan desværre ikke bare selv beslutte sig for, hvordan man vil beskattes af aktieindkomst. Det er der meget klare regler for.

Uanset om man er realisationsbeskattet eller lagerbeskattet, så opgøres beskatningsgrundlaget som forskellen mellem tabet i aktieindkomst og gevinst i aktieindkomst.

Hvis du har forskellige papirer, så kan du jo have tjent på nogle af papirerne, men tabt på andre papirer.

For at beskatningen bliver korrekt, så skal du sørge for, at Skat ved hvad din gevinst og tab på aktier har været. Hvis du handler gennem en dansk børsmægler eller bank, så sker indberetningen af aktieindkomst automatisk til Skat.

Handler du derimod gennem en udenlandsk børsmægler, så er det dit eget ansvar at indberette skattegrundlaget.

Jeg handler selv ved Nordnet* og Saxo*, som automatisk indberetter til Skat. Jeg har også en mindre andel hos Etoro*, som jeg så selv indberetter.

Hvad er lagerbeskatning?

Lagerbeskatning betyder, at du hvert år betaler skat af et urealiseret afkast. Et urealiseret afkast vil sige, at kursværdien på dine værdipapirer er steget, men ud sælger ikke. Det betyder i praksis, at kursværdien kan falde igen, og så har du alligevel ikke tjent noget på værdipapirerne.

Hvis dine aktier stiger 10%, så skal du betale skat af de 10% uanset om du sælger aktierne eller ej. Det modsatte gør sig naturligvis også gældende, hvis du taber 10%, så trækkes det fra i aktieindkomsten.

Ulempen ved lagerbeskatning i forhold til realisationsbeskatning er, at du ikke har mulighed for selv at bestemme, hvornår du vil betale skat af dine værdipapirer.

Det er en udbredt holdning, at realisationsbeskatning er at foretrække for lagerbeskatning for frie midler. Jeg synes dog ikke, at det er så klart, og det afhænger af mange ting. Jeg har skrevet om mine overvejelser om lagerbeskatning og investeringsfonde.

Når du skal betale skat af en urealiseret gevinst, så kræver det selvfølgelig, at du har nogle penge på din konto. Derfor kan det være nødvendigt at sælge ud af dine investeringer for at få råd til den kommende skat.

Det er ikke farligt at skulle sælge ud af sin investering for at kunne betale skat. Du kan selvfølgelig være uheldig, at investeringen er gået ned i værdi, men siden du skal betale skat, så er den jo formentlig steget. Værst er det, at der er handelsomkostninger (kurtage) ved at sælge ud.

Udenlandske ETF’er og akkumulerende investeringsforeninger er lagerbeskattede.

Det betyder altså, hvis du køber en udenlandsk ETF, så er den lagerbeskattet uanset, hvilket depot du køber den på. Du skal være opmærksom på, at kun de ETF’er der er på Skats positivliste bliver beskattet som aktieindkomst, mens de øvrige - uanset om den primære bestanddel er aktier - bliver beskattet som aktieindkomst.

Du kan investere for frie midler på aktiesparekontoen, som også er lagerbeskattet. Det betyder altså at uanset, hvilke papirer du investerer i på aktiesparekontoen, så bliver de lagerbeskattede.

Både værdipapirerne og depottypen kan altså betyde noget for, om investeringerne er lagerbeskattede.

Hvad er realisationsbeskatning?

Realisationsbeskatning betyder, at du betaler skat af gevinsten på aktierne. Det kan enten være i form af udbytte eller gevinst ved salg. Du skal altså ikke betale noget, før du sælger dine aktier eller får udbytte.

Du får altså udbetalt penge, som du kan bruge til at betale skatten med, så du behøver ikke sælge.

Fordelen ved realisationsbeskatning er, at du lettere selv kan styre skatten. Samtidig kan du udnytte den udskudte skat, fordi den alt andet lige vil give mulighed for i højere grad at udnytte renters rente-effekten.

I praksis tror jeg dog ikke, at svaret er helt så klart.

Hvis realisationsbeskatningen skal være en stor fordel, så kræver det i hvert fald, at du optimerer skatten i forbindelse med salg, så du ikke ender progressionsgrænsen for skat af aktieindkomst.

Jeg investerer hovedsageligt i passive indekser, og de danske udbyttebetalende foreninger betaler netop udbytte hvert år, så jeg bliver beskattet årligt af afkastet. Jeg skal så til at reinvestere udbyttet, hvilket kan koste handelsomkostninger. Jeg har skrevet lidt mere om det i mit indlæg med mine overvejelser om lagerbeskatning og investeringsfonde.

Enkelt aktier og danske udbyttebetalende investeringsforeninger er typisk realisationsbeskattede. Desuden udbytte også beskattet efter realisationsprincippet.

Hvad er skattesatsen for aktier i 2020?

I 2020 ser skatten for positiv aktieindkomst således ud i forhold til progressionsgrænsen.

Skatteprocent 27% 42%
Single <55.300 DKK >55.300 DKK
Ægtefæller <110.600 DKK >110.600 DKK

Hvis du er alene, så gælder:

27 % for de første tjente 55.300 kr. 42 % af resten.

Som gift kan I bruge hinandens fradrag, så beløbet fordobles.

27 % af de første 110.600 kr. 42 % af resten

Der er det man kalder progressionsgrænsen, hvor man betaler 27% af de første 55.300 DKK i gevinst. Derefter betaler man 42%. Ægtefæller kan fordoble det beløb.

Beskatning af ETF’er

Hvis du overvejer at investerer i ETF’er, skal du være opmærksom på, at de er lagerbeskattede. Skat har godkendt en række aktiebaserede ETF’er til at være beskattet som aktieindkomst (tidligere var alle ETF’er beskattet som kapitalindkomst).

Alt efter til hvilket depot du køber din ETF, så kan du altså tænke på at optimere din skat i forhold til, om du gerne vil beskattes som aktieindkomst eller kapitalindkomst. Desuden er ETF’erne stadig lagerbeskatttede.

Du kan handle de aktiebaserede ETF’er hos alle børsmæglere og de fleste banker. Da aktiesparekontoen allerede er lagerbeskattet, så kan det måske være en fordel at kigge på ETF’erne, som har lavere omkostningerne.

En ETF kan blive godkendt til beskatning som aktieindkomst, hvis den opfylder følgende krav:

  • Fonden skal bestå af minimum 50% aktier (i gennemsnit over et år)
  • Fonden har kontaktet Skattestyrelsen med henblik på at blive godkendt og indholdet er åbent for granskning

Du kan finde positivlisten fra SKAT her.

Hvordan indberetter jeg min skat af aktier?

Når du investerer gennem danske banker og børsmæglere, så indberetter de automatisk den korrekte skat. Når du fx modtager udbytte på Nordnet, så trækkes der med det samme 27% i skat af udbyttet og resten kommer ind på depotet.

Hvis du skal betale mere skat end progressionsgrænsen for skat af aktieindkomst eller har modtaget udbytter for mere end progressionsgrænsen, så opdager du også på årsopgørelsen, at skatteprocenten stiger til 42%.

Hvis du har realisationsbeskattede aktiver, så er det også sådan du kan skatteoptimere, når du nærmer dig udbetalingsdatoen. I stedet for at sælge alt på en gang og skulle betale skat af gevinsten på det hele, så kan det altså betale sig at lave en mindre gevinst hvert år.

Altså du kan optimere skatten, hvis alt andet er lige. Du kan jo også risikere at aktierne falder i værdi, hvis du venter med at sælge dem.

Fortjenesten ved køb og salg af aktier bliver indberettet til din årsopgørelse. Som jeg har forstået det, så kan man betale skat med det samme eller udskyde den til næste år, men det bliver lidt mere teknisk og uden for rammerne af dette indlæg.

Kapitalindkomst

Jeg har primært beskæftiget mig med aktieindkomst indtil nu i dette indlæg. Jeg har kort strejfet, at de ETF’er, der ikke er godkendt af Skat til at blive beskattet som aktieindkomst i stedet beskattes efter reglerne for kapitalindkomst.

Men der er også en række andre typer investeringer, der beskattes som kapitalindkomst:

  • Obligationer og obligationsbaserede afdelinger
  • Guld, sølv, platin og andre ædelmetaller
  • De ikke godkendte ETF’er

Kapitalindkomstbeskatningen er afhængig af din øvrige indtægt - og typisk ligger den mellem 37%-42%. Hvis man er under progressionsgrænsen for aktieindkomst er det altså højere, men hvis man kommer over progressionsgrænsen, så kan skatten af kapitalindkomst altså være lavere.

Det er lidt forvirrende, og det kræver altså, at din investering er relativt stor, inden du behøver at spekulere i at ramme beskatning som kapitalindkomst i stedet. (En undtagelse kan være børns investeringer for frie midler, hvor kapitalindkomst kan modregnes i deres frikort, men det må du selv lige researche lidt mere på).

Overblik over beskatning af værdipapirer

Det er altså ikke helt let at have overblik over skatten, for der er så mange forskellige satser og depottyper. Jeg har slet ikke været inde på skatten på pensionsdepoter (som alle er lagerbeskattede) eller børneopsparinger. Der må du selv lige researche lidt.

Men selv når vi taler frie midler, så er der altså mange forskellige måder at investeringerne bliver beskattet på. Og så er aktiesparekontoen lagerbeskattet modsat alle andre depoter til frie midler.

Det er mærkeligt, at det er nødvendigt med så mange forskellige satser og ting at ænke på. Hvorfor laver man ikke bare en aktie- og kapitalindkomstskat. Det må da også gøre det lettere for Skat i det lange løb.

Men opsummerende kan man altså om investeringer i frie midler sige:

  • Danske udbyttebetalende investeringsbeviser beskattes som aktieindkomst - og de er realisationsbeskattede.
  • Udenlandske ETF’er og akkumulerende danske investeringsfonde er lagerbeskattede. Hvor vidt de er beskattet som aktieindkomst eller kapitalindkomst afhænger af, om de er på Skats positivliste.
  • Aktiesparekontoen er lagerbeskattet - og papirerne på kontoen afgør om det er som aktieindkomst eller kapitalindkomst.
  • Investeringspapirer som ikke er aktier beskattes som kapitalindkomst.

Håber det opsummerer tingene nogenlunde og giver dig en ide om, hvordan skatten på aktier - og andre typer værdipapirer - hænger sammen.

Dansk Aktionærforening har lavet en rigtig fin oversigt over beskatningen, som du kan se her:

Dansk Aktionærforening har lavet en rigtig fin oversigt over beskatningen

Et andet sted at optimere sine investeringer er omkostningerne. Jeg også skrevet et indlæg om handelsomkostninger, hvis du kan holde til at læse om flere finurligheder ved investeringer.

Investering - lær det selv - indeks, fonde og ETF'er

Investering - lær det selv - indeks, fonde og ETF'er

Du læser om at have realistiske forventninger og lærer at vurdere forskellige typer investeringsforeninger og fonde. Og så lærer du en masse om, hvordan markedet fungerer! Bogen giver de nødvendige redskaber til at designe en balanceret portefølje af fonde, som passer til dine helt personlige forhold og tidshorisont.

Læs mere

Hvis du kan lide sitet, så klik dig videre fra de forskellige links eller støt sitet ved at købe mig en kop kaffe eller gennem Flattr.

Buy me a coffeeBuy me a coffee


Disclaimer: iFire.dk modtager kommission gennem affiliate links og omtale af udvalgte finansielle produkter og services. Disse links er markeret med (*). Jeg anstrenger mig for at være neutral og objektiv, og jeg har selv investeret og brugt alle værktøjer på sitet.

Jeg fralægger mig ethvert ansvar for aktualitet, nøjagtighed, og gyldighed af oplysningerne på dette website. Jeg kan ikke holdes til ansvar for evt. tab på baggrund af information.


Skriv en kommentar