Spoiler: Du får desværre ikke et ufravigeligt svar på spørgsmålet i løbet af indlægget, men måske får du nuanceret dit syn på problemstillingen?
Når man investerer for frie midler på et almindeligt aktiedepot, så kan det være en god ide i Danmark at forholde sig til beskatningen af de indkøbte aktiebaserede værdipapirer. Jeg investerer primært enten investeringsfonde eller ETF’er, der passivt følger et givent indeks (jeg foretrækker et verdensindeks, fx MSCI ACWI eller FTSE All-World). Jeg forudsætter i det følgende, at du vælger aktiebaserede værdipapirer, der beskattes som aktieindkomst (dvs. ETF’er og investeringsfonde der er på Skat.dks liste).
Dit afkast fra investeringer i aktiebaserede værdipapirer for frie midler kan være enten:
- Realisationsbeskattet. Her beskattes du først, når du realiserer en gevinst. Dvs. når du får udbytte eller sælger dine værdipapirer.
- Lagerbeskattet. Her beskattes den urealiserede værdistigning i de indkøbte papirer hvert år.
Når man læser om skat og aktier, så nævnes lagerbeskatningen i forhold til frie midler ofte som en ulempe (og at det endda kan blive dyrt for dig) også i forhold til investeringsfonde og ETF’er. Men er det egentlig det?
Investering af frie midler
Som privatinvestor kan du investere på mindst to måder:
- Frie midler. Hvis du investerer for frie midler, så kan du selv bestemme, hvornår du hæver pengene. Dette indlæg handler om investering for frie midler.
- Pension. På et pensionsdepot er pengene bundet indtil pensionsudbetalingsalderen. Reglerne for at investere på et pensionsdepot er anderledes end at investere for frie midler. Ofte er et pensionsdepot lagerbeskattet, så denne artikel er ikke relevant for pensionsdepoter.
I de almindelige danske udbyttebetalende investeringsfonde fra fx SparInvest betaler du først skat, når du realiserer din gevinst enten i form af udbytter eller ved at sælge investeringsbeviserne. De er realisationsbeskattet. En fordel ved realiseringsbeskatning er, at du bedre kan styre, hvornår du betaler Skat, og fordi du får udbytter vil du hvert år få frigivet kapital til at betale skatten.
I de akkumulerende danske investeringsfonde, som beskattes efter lagerprincippet. Der betaler du altså skat hver år i forhold det urealiserede afkast. Det sker uanset om du har solgt ud af dine værdipapirer eller ej. En ulempe ofte anført er, at du ikke kan forrente den udskudte skat, og at du hvert år skal betale skat, uanset om du har likvide midler eller ej.
Da begge typer værdipapirer i dette indlæg forudsættes at blive beskattet som aktieindkomst, så kan man lettere med realisationsbeskatning styre, at man indtil en aktieindkomst på omkring 55.000 skal betale 27% i Skat, mens man for et højere aktieindkomst skal betale 42% i skat.
Det kunne altså godt - alt andet lige - se ud til, at det er bedre at søge værdipapirer, der er realisationsbeskattet.
De udbyttebetalende danske investeringsforeninger bliver naturligvis også beskattet hvert år, da de betaler udbytte, så der er en løbende skatteindbetaling der skal laves. Fordelen er, at man for den urealiserede værdistigning selv kan bestemme i højere grad, hvornår man vil betale skat af den.
Fordele og ulemper ved lagerbeskatning
Den største ulempe ved lagerbeskatning er, at man er skattepligtig, uanset om man har realiseret en gevinst eller ej. Som investor skal man så finde pengene til skattebetalingen et andet sted, fx gennem salg af andre værdipapirer. (Det betyder imidlertid også, at du ikke får en stor skattregning ved salg af dine værdipapirer efter 5-10 år). En anden fordel er, at du som investor får fradrag for et eventuelt tab, uanset om man har valgt at realisere tabet eller ej. Man behøver derfor ikke sælge sine investeringsbeviser for at få fradrag for et evt. tab til modregning i andre værdipapirer med gevinst eller i anden indkomst.
Lagerbeskatning af investeringsfonde og ETF’er
Alle ETF’er er lagerbeskattede uanset om de er akkumulerende (geninvesterer automatisk udbyttet) eller distribuerende (betaler udbytte). Du kan få danske indeksforeninger, der er akkumulerende, og så er de også lagerbeskattede i udgangspunktet.
Jeg kan godt lide akkumulerende ETF’er, fordi eventuelle udbytter automatisk geninvesteres i foreningen. På den måde skal jeg ikke huske på at få geninvesteret udbytterne - og jeg kan udnytte renters-rente-effekten bedst muligt.
Men skat vil gerne have en bid af kagen - også af de akkumulerende værdipapirer - og derfor beskattes de efter lagerprincippet.
Den mest indlysende ulempe ved akkumulerende, lagerbeskattede papirer er, at vi skal betale skat af penge, som vi ikke får udbetalt. Pengene til at betale skat skal altså findes et andet sted i privatøkonomien.
Fordele ved akkumulerende ETF’er
Men der er også indlysende fordele ved at investere i akkumulerende ETF’er. Som udgangspunkt er det for mig ikke noget problem at skulle betale skat fra min privatøkonomi - også selvom jeg bliver nødt til at sælge en lille smule af mine ETF’er for at blive likvid nok. Det er klart, at hvis lagerbeskatningen bliver rigtig høj, så er det et stort beløb, man står at skulle betale.
- Lavere årlige omkostninger i procent. Den største fordel ved ETF’er sammenlignet med almindelige udbyttebetalende, danske investeringsforeninger er de årlige omkostninger i procent (ÅOP). Jeg har aktiebaserede ETF’er i min portefølje mellem 0,07% - 0,20% i ÅOP, mens de danske udbyttebetalende i min portefølje har en ÅOP på 0,44% - 0,60%. Umiddelbart bør det give et større afkast over tid, når omkostningerne er lavere.
- Ingen kurtage ved geninvestering. I de akkumulerende ETF’er geninvesteres udbytterne automatisk for mig og det er indeholdt i ÅOP. Derved slipper jeg for gentagne gange at skulle betale kurtage (det kan man dog også slippe for, hvis man bruger Nordnets månedsopsparing).
Selvom de realisationsbeskattede, udbyttebetalende danske investeringsforeninger på papiret har en skattemæssig fordel, så er det altså ikke sikkert, at gevinsten er større efter skat og når kurtagen for geninvestering også er betalt.
Fordelene ved ETF’er er altså store, men er det nok?
Kan lagerbeskatning være en fordel?
I 2014 sammenlignede Morningstar slutafkastet for investeringer i danske udbyttebetalende aktiefonde med udenlandske akkumulerende ETF’er. (På det tidspunkt blev ETF’er beskattet som kapitalindkomst, så vi kan ikke helt bruge sammenligningen uden forbehold).
Morningstar beregende slutafkastet på baggrund af at begge investeringer (startkapital 500.000 kr.) blev investeret i det globale aktiemarkedet i 10 år. Morningstar tog desuden udgangspunkt i, at ÅOP var lige høje (0,2%) (hvilket har givet de danske investeringsforeninger en klar fordel, da de faktiske omkostninger er noget højere).
For det første opstillede Morningstar hele 10 beregningsscenarier alt efter investorernes øvrige økonomiske forhold og civilstand. Det er vigtigt at tage højde for den samlede økonomi, inden man vælger, hvad der er den mest fordelagtige beskatning.
For det andet konkluderer Morningstar, at det scenarie der giver det højeste afkast og dermed den laveste effektive skattesats var lagerbeskattet. (husk dog på, at præmisserne var anderledes fordi ETF’er var kapitalindkomstbeskattede).
For mit vedkommende har jeg positiv kapitalindkomst og er gift og i Morningstars beregninger, ville jeg have haft fordel af lagerbeskatning (og hvis de havde regnet ÅOP-forskellene med, ville dette formentlig have været endnu mere fordelagtigt over 10 år.).
Ifølge Morningstar kan lagerbeskatningen være fordelagtig fordi:
-
Tab giver en øjeblikkelig skattebesparelse, der kan geninvesteres, og
-
At realisationsprincippet fører til en udskydelse af beskatningen til salgstidspunktet. Dette fører til, at en større del af gevinsten bliver beskattet med den højere 42% beskatning.
I Morningstars analyse er der ikke taget højde for skatteoptimering løbende igennem perioden, så det skal man helt sikkert også tage med i sine overvejelser.
Men hvordan ser det så ud nu, når man kan vælge ETF’er der er beskattet som aktieindkomst?
Jeg fandt en tråd på Reddit, som har forsøgt at sammenligne realisationsbeskatning og lagerbeskatning for værdipapirer, der beskattes som aktieindkomst.
Dette er udelukkende et oplæg til debat. Du skal ikke basere dine investeringsfremtid på dette indlæg eller det præsenterede regneark. Du skal få fat i en rådgiver, som kan forklare dig nøjagtigt, hvad du bør gøre, hvis du vil skatteoptimere dine investeringer.
Forudsætningerne i regnearket formuleres således i tråden:
For bedre at kunne sammenligne lager- og realisationsbeskatning tager regnearket udgangspunkt i et eksempel hvor der årligt investeres et fast beløb. Dette er gjort for at kunne trække lagerbeskatningen fra det årlige indskud og på den måde ligestille de 2 scenarier.
For midler investeret i akter der er udbyttebetalende, men realisationsbeskattet, geninvesteres udbyttet sammen med det årlige indskud. For midler der er lagerbeskattet trækkes den betalte skat fra det årlige indskud, der derefter “gen”investeres.
Jeg tænker at dette er den nemmeste måde at sidestille de 2 scenarier, der begge således har de samme midler til rådighed.
Efterhånden som den lagerbeskattede portefølge vokser stiger lagerbeskatningen og dette er en af ulemperne ved denne form for beskatning. På et tidspunkt vil der skulle betales så meget skat årligt at det ikke længere realistisk vil kunne betales af det årlige indskud. I dette tilfælde har jeg valgt at antage at der sælges nogle aktier for at dække skatteregningen. Dette igen, for at sidestille de 2 scenarier, der således har de samme midler til rådighed over lang sigt.
Jeg har kopieret regnearket og sat mine egne værdier ind i det. Hvis man bruger regnearket opdager man hurtigt, at der ikke skal ændres ret meget på forudsætningerne, før fordelen kan tippe den ene eller anden vej.
Hvis jeg bruger følgende forudsætninger i regnearket:
| Startbeløb | 100.000 DKK |
| Årligt indskud | 100.000 DKK |
| Årlig vækst | 7% |
For den realisationsbeskattede forening med ÅOP på 0,58% og et årligt udbytte på 5% bliver det:
| Produkt | SparIndex Globale Aktier | iShares MSCI World | Danske Inv Globale Aktier | Storebrand A5 |
|---|---|---|---|---|
| Ticker | SPVIGAKL | EUNL | DKIGI | STIIAM |
| Beskatning | Realisationsbeskattet | Lagerbeskattet | Realisationsbeskattet | Lagerbeskattet |
| Index | MSCI ACWI | MSCI World | MSCI World | MSCI ACWI ESG |
| ÅOP | 0,58% | 0,20% | 0,44% | 0,39% |
| Udbytte | 5% | 0% | 5% | 0% |
| Kurtage | 0,1% | 0,15% | 0,1% | 0,1% |
| 10 år | kr. 1,292,758.12 | kr. 1,334,142.31 | kr. 1,299,151.50 | kr. 1,324,625.03 |
| 20 år | kr. 3,220,967.24 | kr. 3,345,778.98 | kr. 3,255,807.56 | kr. 3,302,009.50 |
| 30 år | kr. 6,084,944.21 | kr. 6,147,509.56 | kr. 6,195,209.78 | kr. 6,030,117.09 |
| 40 år | kr. 10,376,904.61 | kr. 10,390,685.63 | kr. 10,654,532.94 | kr. 10,116,819.88 |
Igen er der altså ikke tænkt decideret skatteoptimering af de realisationsbeskattede værdipapirer ind, men samlet set så har jeg fordel af den lagerbeskattede ETF - ganske enkelt fordi de årlige omkostninger i procent er lavere. Det ses tydeligt, når man tilføjer Storebrand A5 til tabellen. På kort sigt (10 år) kan lagerbeskatningen for den fond være en fordel, men på lang sigt (30 år) kommer den til at præstere under de andre muligheder.
Storebrand er gået tilbage til at være realisationsbeskattet fra 2022.
Udregningerne tager ikke højde for min civilstand, hvor jeg kan have en højere knækgrænse. Regnearket tager heller ikke højde for, at man via månedsopsparingen kan købe uden kurtage i de udbyttebetalende investeringsforeninger, hvis man fx vælger SparIndex Globale Aktier Min. Risiko i stedet for Globale Aktier.
Hvis jeg i stedet kunne vælge en realiseringsbeskattet forening, hvor de årlige omkostninger var fx 0,44% (som fx Danske Invest Globale Aktier - som dog kun medtager udviklede lande), så ville billedet tippe. Læg dog mærke til at fordelen først tipper ved 30 år, hvis regnearkets præmisser holder.
u/mikkelse efterspørger input til regnearket og opstillingen af scenarier på Reddit. Måske er der også nogen af jer læsere, der har input i debatten.
Hvis præmisserne i regnearket holder, så kan man altså samlet ende med et højere afkast ved at vælge lagerbeskatning af ETF’er med noget lavere omkostninger. Fordelene for de udbyttebetalende, realisationsbeskattede investeringsforeninger viser sig tydeligere på lang sigt.
Hvordan har du vurderet lagerprincippet op mod realisationsprincippet i forhold til dit valg af et værdipapir, der følger et passivt verdensindeks? Hvordan skatteoptimerer du?
Hvis du vil læse lidt om skatteoptimering, så kan du kigge på Aktieskat - Optimering af Aktieskat.
Konklusion
Er realisationsbeskatningen af de passive, udbyttebetalende investeringsforeninger de lagerbeskattede, akkumulerende udenlandske ETF’er overlegen?
Det afhænger af den enkeltes økonomiske forhold og civilstand, men omkostningerne for produkterne har også rigtig stor betydning.
Givet forudsætningerne i dette indlæg, så kan lagerbeskatning være en fordel for mig - særligt hvis min investeringshorisont er 20 år. Men der er mange ting i mit liv, der kan ændre sig. Måske kan jeg ikke sætte penge til side til investering i fremtiden. Måske falder de ÅOP for de danske investeringsforeninger (hvilket de virkelig burde gøre). Måske ændres skattereglerne.
Jeg er først og fremmest passiv investor, der vil købe ind i brede verdensindeks. Jeg kender ikke fremtiden, og derfor bør min investeringsstrategi formentlig ikke afhænge af beskatningsformen, som kan ændres mange gange i min investeringshorisont.
Min overordnede investeringsstrategi er:
- Køb et bredt verdensindeks.
- Hold omkostningerne nede.
- Køb og behold.
Konklusionen ville naturligvis være en anden, hvis det entydigt kunne vises, at jeg får den laveste effektive skattesats i en langsigtet investering i passive indeksforeninger ved at tilvælge det ene beskatningsprincip.
Hvis jeg løbende ændrer investeringsstrategi, når skattereglerne ændrer sig, så er det vist kun børsmægleren, der bliver rigtig glad. Jeg hæver bare mine omkostninger ved at skulle betale kurtage.
Hvis du kan lide sitet, så klik dig videre fra de forskellige links eller støt sitet ved at købe mig en kop kaffe eller gennem Flattr.
Køb mig en kaffeDisclaimer: iFire.dk modtager kommission gennem affiliate links og omtale af udvalgte finansielle produkter og services. Disse links er markeret med (*). Jeg anstrenger mig for at være neutral og objektiv, og jeg har selv investeret og brugt alle værktøjer på sitet.
Jeg fralægger mig ethvert ansvar for aktualitet, nøjagtighed, og gyldighed af oplysningerne på dette website. Jeg kan ikke holdes til ansvar for evt. tab på baggrund af information.
Skriv en kommentar