Jeg har virkelig haft mange diskussioner med mig selv. For et års tid skulle jeg omlægge mine investeringer, og derfor stod jeg med et stort uinvesteret beløb i frie midler, jeg ville investere på ny. Min sunde fornuft fortalte mig, at der er et tidspunkt, hvor det er bedst at begynde at investere på.
(Jeg ventede lidt fra salget af min tidligere investering, og indtil jeg kom ind på markedet igen. Jeg var heldig med at have solgt rimelig højt - og jeg var heldig med at markederne i perioden ikke nåede at bevæge sig så meget).
Når man har en stor sæk med penge klar til investering, så kan man investere dem på dem på to måder: enten på en gang (lump sum) eller gradvist købe sig ind i markedet (dollar cost averaging).
Jeg havde allerede besluttet mig for, at jeg primært ville være passiv investor (i modsætning til aktiv investor eller spekulant).
Jeg læste en masse om det, og rådet til en passiv investor er, at:
“time in the market beats timing the market”
(At det formentlig også forholder sig sådan, at det kan betale sig at være maksimalt investeret undervejs kommer jeg tilbage til).
Da jeg stod med pengene var finansnyhedsstrømmen allerede i gang. Markederne er historisk høje. Der kommer snart en korrektion eller en krise. Nedturen kan komme hver dag det skal være.
Jeg var formentlig lidt i en identitetskrise som passiv investor, for jeg blev lidt forsigtig. Investerede halvdelen af pengene og ville så gemme resten til krisen eller korrektionen kom.
Markederne fortsatte imidlertid med at gå op resten af året, så jeg fik ikke mulighed for at investere resten af pengene. Men så kom der med Corona-virussen som startskud en korrektion af markedet, og indvendigt tænkte jeg: “Perfekt! Så kan jeg blive maksimalt investeret. Min (ubevidste) strategi om at vente på korrektionen har båret frugt, og jeg ender med flere penge mellem hænderne”.
Men min strategi har ikke båret særligt frugt. Niveauet på markedet er nogenlunde det samme, som da jeg omlagde min investering sidste år og endelig besluttede mig for at få investeret midlerne igen. Jeg har med andre ord været heldig.
… the only problem with market timing is getting the timing right.
— John Buckingham
Men det es ikke det eneste problem med at forsøge at time markedet. Men det kommer jeg tilbage til.
Tidshorisonten er afgørende
Jeg have læst mange diskussioner, hvor folk på baggrund af den ene eller anden nyhed forslår andre investorer at vente indtil markedet er gået ned - og i stedet spare pengene op (buy the dip). En adder gruppe foreslår, at de skal sørge for at få investeret med det samme, fx efter dollar cost averaging eller lump sum-princippet.
Diskussionerne mangler ofte væsentlige præmisser:
- Hvorfor overhovedet investere? For at tjene (lette) penge, for at reducere ens forbrug, for at skabe en passiv indkomst og gøre ens privatøkonomi mindre følsom overfor lønindkomst, fordi det er spændende at følge med i markedet og forskellige virksomheder, fordi man vil ændre verdens bæredygtighed med sine penge. Der kan være mange forskellige grunde.
- Investor eller spekulant. Spekulant kan lyde lidt negativt, men der er rigtig mange mennesker, der ernærer sig ved at spekulere i aktiemarkedet, enkeltaktier og bevægelser i markedet. En investor tænker ofte på lidt længere sigt og håber at historien gentager sig selv og på længere sigt bevæger sig opad, mens en spekulant håber på at kunne forudsige, hvornår markedet bevæger sig op og ned.
- Tidshorisonten for investeringen. Aktiemarkedet er historisk set gået opad. Men der er stor forskel på, om tidshorisonten for investeringerne er 5, 10, 20 eller 30 år. Hvordan man timer sin indtræden i markedet er ret afgørende, hvis man kun forventer at investere i 5 år. Men skal man så overhovedet investere i aktier i det hele taget.
- Passiv eller aktiv investor. Er man passiv investor der vil følge et indeks, så betyder timingen mindre, men hvis man er aktiv investor, så kan det have stor betydning om et firma lige nu er handlet billigere på børsen end værdien i firmaet, som er et af Warren Buffetts kriterier for at købe et firma.
Uden at blive enige om disse præmisser for diskussionen, er det rigtig vanskeligt at blive enige.
Hvad siger den videnskabelige empiri om timing?
For at flytte diskussionen ud af det følelsesmæssige plan, må vi kigge på den historiske empiri fra globale finanshuse. Det viser sig nemlig, at teorien om “market timing” bliver fuldstændig saboleret af kolde data.
1. Undersøgelsen fra Charles Schwab: Værdien af at være i markedet
Charles Schwab Company lavede i 2012 en undersøgelse, hvor de kiggede på det amerikanske S&P 500-indeks mellem 1926 og 2011. Undersøgelsen viste blandt andet, at en 20-årsperiode aldrig giver negativt afkast1. Det er godt at vide, hvis man gerne vil holde hovedet koldt.
Den største udfordring med at forsøge at time markedet er, om man kan ramme de bedste dage. Hvis man skal time markedet, er det nemlig virkelig vigtigt, at man investerer på disse dage.
Undersøgelsen konkluderer, at det vigtigste er at være på markedet. Figuren ovenfor viser, at man går glip af en del afkast, hvis man ikke var på markedet de bedste dage.
I forlængelse heraf viser nyere tal fra J.P. Morgan Asset Management (Guide to the Markets) prisen for at misse disse dage over en 20-årig periode i S&P 500: Hvis man forsøger at time markedet og i den proces går glip af blot de 10 bedste børsdage, bliver ens samlede langsigtede afkast halveret. Da de absolut bedste og mest eksplosive børsdage næsten altid falder i ugerne umiddelbart efter de værste krakdage, koster det dyrt at stå på sidelinjen i kontanter.
2. Vanguard-studiet: Lump Sum vs. Dollar Cost Averaging
Når du står med en større sum penge, dikterer matematikken også en klar retning. Investeringsgiganten Vanguard udgav et forskningsstudie (Dollar-cost averaging just means taking risk later), hvor de analyserede historisk data på tværs af USA, Storbritannien og Australien. Deres konklusion var, at i 68 % af tilfældene leverede en Lump Sum-strategi (at investere det hele med det samme) et højere afkast end Dollar Cost Averaging (at sprede købet ud over 12 måneder). Da markedet stiger i ca. 70 % af tiden, taber man statistisk set afkast på at holde kontanter i venteposition.
J. L. Collins og det store perspektiv
Som langsigtet passiv investor, så synes jeg det er blevet meget lettere at investere! Hvis man virkelig er langsigtet, så betyder det historisk set ikke så meget, hvornår man går ind i markedet.
Jeg er meget inspireret af J. L. Collins, som har skrevet ‘Simple Path To Wealth’. Han har et meget overbevisende argument for, hvorfor du ikke skal prøve at time markedet.
For serious investors, however, all of this is useless and distracting noise. Worse, if you pay attention to it, it is positively dangerous to your wealth. And your sanity.
— J. L. Collins, Simple Path to Wealth
Hvis vi kigger over en 20-30-årig periode kan vi med ret stor sandsynlighed sige, at markedet vil være mere værd end nu. Det kan være hjælpsomt at se markedet i et større perspektiv. Et af de ældste aktieindekser er Dow Jones Industrial Average - og her ser udviklingen sådan ud:
Når man kigger på Dow Jones Industrial Average siden 1900, så konkluderer J. L. Collins følgende:
- Selvom der har været mange katastrofer, sygdomme, økonomiske kriser og lavkonjunkturer, så er markedet over zeit blevet mere værd. Det sker bl.a. fordi et indeks er selvrensende, fordi virksomheder går konkurs og andre kommer til - men også fordi alle virksomheder har levende mennesker ved roret, der forsøger at gøre virksomheden til en succes med vækst.
- Som investor kan det være en rutsjebanetur med op- og nedture. Hvert eneste år er der mindre korrektioner og jævnligt noget større korrektioner.
- Der er et “Big, Ugly Event”. I 1929 crashede aktiemarkederne. “The Mother of all Stock Market Crashes and the beginning of the Great Depression”. På to år mistede aktierne op mod 90% af sin værdi. Hvis du var uheldig og havde investeret på toppen, så ville din portefølje ikke havde genvundet sin værdi indtil i midten af 50’erne - altså 26 år senere.
Hvis du gerne vil time markedet, så skal du have ret to gange. Først skal du vide, hvornår markedet er på sit højeste. Dernæst skal du gætte, hvornår markedet er på bunden. Det lykkes for nogen, jeg tror bare ikke, at det kan lykkes for mig. Du kan ikke vinde dette spil, og det er der empirisk belæg for skriver J. L. Collins:
The person who could reliably do this would be far richer than Warren Buffett, and twice as lionized.
— J. L. Collins i Simple Path to Wealth
Markedets evne til at generere værdi over tid er “breathtaking”, men det er rejsen også sammen med det omskiftelige aktiemarked. Derfor slår J. L. Collins fast:
Thus the question is not “Should I invest in stocks now?” Rather it is “Should you invest in stocks at all?”
— J. L. Collins i Simple Path to Wealth
Timing i Buy the Dip vs. Dollar Cost Averaging
Det er ganske få superaktier, der skaber hele afkastet også på langt sigt. Jeg tror ikke, at jeg kan ramme perfekt med dem. Jeg ser mig selv som en buy & hold-, passiv investor.
Hvis du ser dig selv som en buy & hold-investor, så har OfDollarsAndData skrevet en rigtig oplysende artikel, hvor de sammenligner to forskellige strategier for at komme ind i aktiemarkedet mellem 1920 og 1979 og investere i aktiemarkedet de næste 40 år.
- Dollar Cost Averaging (DCA). Du investerer 100$ månedligt i alle årene.
- Buy the dip. Du sparer 100$ op hver måned, og så køber du kun på God mode, hvor du ved at markedet er lavest efter et “dip”.
Følgende regel gælder også for konklusionerne:
The only other rule in this game is that you cannot move in and out of stocks. Once you make a purchase, you hold those stocks until the end of the time period.
Hvornår kunne det betale sig at time markedet med sine penge? Under hvilke forudsætninger?
This is true despite the fact that you know exactly when the market will hit a bottom. Even God couldn’t beat dollar-cost averaging.
Why is this true? Because buying the dip only works when you know that a severe decline is coming and you can time it perfectly. Since dips, especially big ones, haven’t happened too often in U.S. market history (i.e. 1930s, 1970s, 2000s), this strategy rarely beats DCA. And the times where it does beat DCA require impeccable timing. Missing the bottom by just 2 months lowers the chance of outperforming DCA from 30% to 3%.
Det er lykkes for Buy the Dip at være en bedre strategi end Dollar Cost Averaging, men det kræver, at man rammer bunden præcist - og tilfældene ligger især med det store børskrak i 1929.
OfDollarsAndData konkluderer også, at vi for de størst mulige afkast er virkelig afhængig af, hvad markederne gør.
For example, the best 40-year period between 1920 and 1979 was from 1922-1961, where your $48,000 (40 years * 12 months * $100) in total purchases grew to over $500,000. Compare this to the worst period 1942-1981, where your $48,000 in total purchases only grew to $153,000. That is a difference of 226%, which is much larger than any divergences we saw between the DCA and Buy the Dip timing strategies!
Your strategy is less important than what the market does.
Men derfor kan man jo stadig sidde tilbage og tænke, at man kan påvirke sit held.
Hvis du har en 10 års investeringshorisont, så har OfDollarsAndData en anden interessant grafik.
As I have discussed before, focus on your efforts, not your results. It’s the only thing you can control.
Udfordringerne summeres udmærket op i følgende grafik:
Konklusion
Nu er jeg blevet helt sikker på min identitet som passiv investor. Det gør overvejelserne meget lettere.
- Timingen betyder ikke så meget. Når jeg investerer i passive indekser, så betyder timingen ikke så meget. Aktiemarkedet går historisk op.
- Mulighed for at bytte fonde. Som passiv investor kan jeg imidlertid sagtens ændre min strategi lidt eller finde fonde eller ETF’er, der har lavere omkostninger eller en bedre dækning af verdensindekset. Hvis jeg ønsker at skifte fond er jeg imidlertid ikke så bekymret længere for at tabe penge. Selvom fonden står i røde tal på mit depot, så kan jeg sagtens bytte den ud med en anden fond, da den fond også i forhold til markedet vil være faldet. Så er det egentlig bare at sørge for at sælge og købe samme dag, mens markedsprisen er tilsvarende. Det eneste jeg ærger mig over er, at jeg har øget mine omkostninger gennem kurtagen, så for det meste gør jeg det kun, hvis de løbende omkostninger er lavere på den nye fond.
For at tage et konkret eksempel fra min fortid, så købte jeg tre specifikke REIT-aktier. UHT steg relativt meget, mens de andre bevægede sig sidelæns. Jeg købte lidt mere op i fx FRT, som bevægede sig sidelæns. Et år efter da jeg ville sælge dem igen, fordi jeg var blevet sikker på min identitet som passiv investor og i stedet ville følge ejendomsmarkedet gennem en ETF, så var UHT steget med 60%, mens FRT samlet var steget med 2%. Det bekræftede mig blot i, hvor uforudsigeligt enkeltaktier og timing opfører sig.
Du kan jo forresten selv se, om du kan slå markedet i denne sjove test fra qz.com/487013/.
Hvis markederne falder, så kigger jeg på min samlede økonomi og ser om der er nogle penge, der kan undværes til investering. Men jeg er meget opmærksom på at følge min krisestrategi, så jeg under krisen ikke risikerer at skulle sælge med tab.
Hvordan køber jeg op (Mit nuværende setup)
Mit setup i dag er helt strømlinet for at undgå det ubevidste cash drag og fjerne grådighed og panik:
- En større sum. Hvis jeg står med en større portion frie midler, investerer jeg dem nu med det samme efter Vanguards empiriske Lump Sum-princip. Jeg overfører beløbet direkte til min brede, globale indeksfond (Sparinvest Index Globale Aktier KL). Tidligere brugte jeg en strategi på Nordnet, hvor jeg delte ordrerne op i mindre portioner af 29.000 DKK stykket for at optimere mod minimumskurtagen på 29 DKK, mens jeg satte forskellige limit-priser. I dag prioriterer jeg den øjeblikkelige markedseksponering frem for at forsøge at overliste dagsprisen.
- Månedsopsparing. Hver eneste måned investerer jeg automatisk via Nordnets Månedsopsparing. Jeg har sat en fast bankoverførsel op, og så sørger robotten for at eksekvere købet kurtagefrit hver måned.
Jeg har tidligere (blandt andet under tidligere markedskorrektioner) lidt voldsomt af FOMO hver gang, der var et dyk i kurserne. For tænk, hvis jeg gik glip af “dippet”. Men som OfDollarsAndData har vist, behøver jeg ikke at jagte dippet. Hvis markedet stiger igen med det samme, er alt godt. Hvis markedet fortsætter nedad, køber min automatiske månedsopsparing bare endnu billigere ind måneden efter.
Hvad gør du, når markederne skifter, eller du gerne vil ind på markedet? Spørg dig selv om følgende inden du handler:
- Hvad kan du tåle at tabe?
- Hvad er din risikoprofil?
- Hvad er din tidshorisont? 5 år, så er aktier nok ikke sagen. På 10 år kan man ikke være sikker på den bedste timingstrategi. Men over 20 år er det empirisk bevist, at time in the market og en disciplineret opsparing vinder.
- Vil du bruge lang tid på at sætte dig ind i markedet?
The Simple Path to Wealth
This book grew out of a series of letters to my daughter concerning various things-mostly about money and investing-she was not yet quite ready to hear. Since money is the single most powerful tool we have for navigating this complex world we’ve created, understanding it is critical.
Hvis du kan lide sitet, så klik dig videre fra de forskellige links eller støt sitet ved at købe mig en kop kaffe.
Køb mig en kaffeiFire.dk modtager kommission gennem affiliate links, markeret med (). Jeg har selv investeret i og brugt alle værktøjer, jeg omtaler. Læs mere i min Disclaimer.
```
-
Hvis man havde lavet samme undersøgelse på Dow Jones Industrial Average-indekset som går længere tilbage, vil man omkring The Great Depression og børskrakket i 1929 finde en periode på 26 år fra 1929 til midten i 50’erne. Kilde: J. L. Collins Simple Path to Wealth. ↩
Skriv en kommentar