iFire.dk

Jeg hedder Lars og er på jagt efter økonomisk uafhængighed. Følg mine erfaringer med crowdlending, passiv indkomst og investeringer, og læs om hvad jeg lærer undervejs.

Min Investorrejse: Fra kompleksitet til enkelhed

Jeg startede ud med at investere i alt fra crowdlending til krypto. Her er min ærlige logbog over de fejl, lærepenge og erfaringer, der førte til min nuværende strategi.

I dag er min investeringsportefølje ekstremt kedelig. Jeg køber brede, globale indeksfonde hver måned, og så logger jeg ud. Men sådan har det ikke altid været.

Jeg brugte lang tid på at lave månedlige opdateringer, og dem har jeg brugt som baggrund for denne gennemgang af min investorhistorie.

Da jeg for alvor begyndte at interessere mig for økonomisk uafhængighed (FIRE), blev jeg ramt af “guldfeber”. Jeg ville prøve alle aktivklasser af. Jeg jagtede høje procenter, loggede ind på tyve forskellige platforme ugentligt og eksperimenterede med alt fra ureguleret crowdlending til volatil kryptovaluta.

Min rejse kan tegnes som denne kurve:

  • 2013-2018: Jeg stoler blindt på bankens investeringsprodukt (og betaler dyrt for det).
  • 2019: Jeg tager magten, bygger massive regneark og vil prøve alt.
  • 2020: Jeg tvivler, da platforme kollapser under Corona, og min udbyttestrategi slår fejl.
  • 2021 -> i dag: Det udmattende exit. Jeg rydder op og fjerner al kompleksitet.

På denne side har jeg samlet min historik. Betragt det som et museum over min investeringsrejse. Det er ikke en anbefaling til, hvad du skal gøre – men et ærligt indblik i de fejl, der har kostet mig penge eller unødvendig tankevirksomhed, og som endte med at forme min nuværende, simple investeringsstrategi.

Kapitel 1: Fuldmagt, “Dirty Funds” og den første opvågnen

I 2013 lod jeg banken overtage styringen af mine frie midler via fuldmagtsproduktet ‘Stjerneinvest Fri’. Pengene voksede langsomt, og jeg var tilfreds, indtil jeg i 2019 for alvor dykkede ned i tallene for at udregne den reelle ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent).

Og jeg blev noget overrasket.

Jeg fandt ud af, at jeg i årene fra 2016 til 2018 betalte mellem 1,24% og 1,70% i årlige omkostninger (gebyrer, kurtage og dyre BankInvest-fonde). Min interne rente (XIRR) over en femårig periode var sølle 2,57%. Jeg besluttede mig for at flytte til Nordnet, men banken nægtede at flytte porteføljen direkte, da de havde investeret i “Clean Funds” (uden returkommission), mens jeg som privatkunde kun kunne få “Dirty Funds”.

Jeg måtte sælge hele porteføljen manuelt og starte forfra. Her oprettede jeg investeringskonti på Nordnet og SaxoBank.

Automatisering af formuen: Jeg satte mine faste månedlige investeringer på autopilot via Nordnet Månedsopsparing. Ved at fjerne købskurtagen helt og udnytte Dollar Cost Averaging, fik jeg bygget et system, hvor en del af min løn automatisk bliver investeret den 8. i hver måned. Det blev et af de mest afgørende skridt på min FIRE-rejse, fordi det fjernede følelser, timing-forsøg og tidsforbrug fra processen. Princippet om at “betale sig selv først” kørte nu helt af sig selv i baggrunden.

Kapitel 2: Guldfeberen, 26 crowdlending-platforme og copytrading

Da jeg blev fri af banken, ville jeg bygge det perfekte setup. Jeg satte den største andel af pengene ind på Nordnet og SaxoBank, men beholdt en del af kapitalen til forskellige eksperimenter for at diversificere og eksperimentere.

Crowdledning. I min jagt på et højt udbytte spredte jeg hurtigt min kapital ud på hele 26 forskellige crowdlending-platforme, herunder Mintos, FastInvest, Grupeer, Envestio, RoboCash og mange flere.

Det krævede et absurd administrativt arbejde. For at undgå valutagebyrer kørte jeg overførsler gennem Revolut for at veksle DKK til EUR og derfra fordele dem ud til de mange platforme i Baltikum og andre steder i verden.

Jeg brugte weekender på at sætte det gratis open-source program Portfolio Performance op for at kunne udregne den præcise XIRR på tværs af platforme.

Copytrading og kryptovalutaens vilde ridt Udover crowdlending ville jeg også eksperimentere med andre hypede trends. I foråret 2019 oprettede jeg en konto på eToro for at afprøve copytrading, hvor platformen automatisk kopierer andre udvalgte investorers handler [1]. I starten føltes det fantastisk – i juni 2019 ramte jeg en urealiseret intern rente på næsten 40% [2]. Men glæden var kort. De tradere, jeg fulgte, tog enorm høj risiko, og pludselig var porteføljen i minus [3]. På grund af et højt udbetalingsgebyr på 25 USD endte pengene med at være mere eller mindre strandet på platformen [1, 4].

Samtidig kastede jeg mig over kryptovaluta. Jeg oprettede konti på Kraken og Coinbase for at købe Bitcoin, Ripple (XRP), Stellar Lumens (XLM) og Tezos (XTZ) [5, 6]. Jeg brugte endda min egen computers processorkraft til at mine Monero via programmet Minergate – hvilket på en hel måned indbragte mig svimlende 7 dollars; et beløb der slet ikke stod mål med strømforbruget [7]. For at vride endnu mere afkast ud af mine krypto-investeringer, begyndte jeg at udlåne dem gennem Uphold-pungen via tjenesten CredEarn for at få renter [8, 9].

Mit mål var at tjene penge passivt, men jeg havde reelt givet mig selv et nyt deltidsjob som administrator for mine egne penge.

Crowdlending: Fra guldfeber og Risk-Reward-modeller til den store oprydning

Crowdlending-delen af min portefølje har igennem årene været en af mine mest lærerige (og dyrekøbte) rutsjebaneture.

Det startede med en god portion “guldfeber”, hvor jeg blev lokket af tocifrede renter, cashback-bonusser og løfter om passiv indkomst. Inden jeg havde set mig om, stod min kapital spredt ud over mere end 20 forskellige europæiske platforme.

Forsøget på at skabe orden: Risk-Reward-modellen

For at få styr på det voksende kaos og undgå at investere i øst og vest, byggede jeg min egen Risk-Reward-model i et regneark. Tanken var simpel: Ved at vægte platformens sikkerhed (regulering, buyback, pantesikkerhed m.m.) op mod den reelle interne rente (XIRR), ville jeg lave en objektiv genvej til at rebalancere min portefølje mod de mest risikoforholdsmæssigt fornuftige platforme.

Da matematikken ramte virkeligheden (Grupeer-fældeforblændelsen)

Modelbyggeriet lærte mig dog en meget vigtig lektion: Regneark fanger ikke svindel.

Min model gav f.eks. den lettiske platform Grupeer en flot samlet score, fordi platformens tårnhøje intern rente (XIRR på over 13–14 %) rykkede det samlede regnestykke op. Afkastet forblændede formlen. Få måneder senere lukkede Grupeer ned under svindelanklager og fiktive projekter.

Det blev et vendepunkt for min tilgang til alternativer.

Den endelige konklusion: Ekstrem forenkling

Siden da har min crowdlending-strategi undergået et gennemgribende kursskifte:

  • Ingen uregulerede platforme: Renter på 15–18 % er ikke “gratis penge” – det er en risikopræmie for overhængende konkursrisiko.
  • Kvalitet over kvantitet: Jeg har lukket over 80 % af mine platforme og konsolideret midlerne på få, EU-regulerede aktører med skarp gennemsigtighed (f.eks. Mintos, PeerBerry og skandinaviske Kameo).
  • Nattesøvn over merafkast: Crowdlending fylder i dag en markant mindre og mere kontrolleret “satellit-andel” i min samlede formuestrategi, hvor brede aktie-ETF’er fortsat udgør motoren.

👉 Læs mere: Du kan se hele den tekniske beregningsmodel i min master-guide til crowdlending eller læse om alle mine tabstal på Crowdlending-kirkegården.

Kapitel 3: Jagten på “Asset Allocation” og faldende knive

Sideløbende med crowdlending brugte jeg værktøjet Portfolio Visualizer til at backteste den “perfekte” investerings-portefølje.

Inspireret af The Obvious Investor byggede jeg min egen “Growth Portfolio” bestående af aktier, obligationer, guld-ETF’er og specifikke amerikanske REITs (ejendomsaktier) for at stabilisere porteføljen.

Jeg blev også ramt af lysten til at plukke enkeltaktier, og det resulterede i et katastrofalt forsøg med Danske Bank. Da aktien faldt til kurs 118, troede jeg bunden var nået og købte. Den faldt til 106, og jeg købte mere for at sænke min Gennemsnitlige Anskaffelseskurs (GA). Da Corona-krisen senere sendte den ned i 74, ramte virkeligheden.

Jeg var blevet et skoleeksempel på adfærdspsykologiens fælder på aktiemarkedet: Anchoring og Loss Aversion.

Jeg brugte ufatteligt meget mental energi på at kigge på røde tal frem for bare at følge verdensindekset.

Kapitel 4: Skatteoptimering og det store depot-puslespil

Da jeg begyndte at tage kontrol over mine egne penge, opdagede jeg hurtigt, at det ikke kun handlede om hvad jeg købte, men i lige så høj grad om hvor jeg placerede det for at optimere skatten af investeringerne.

Jeg dykkede dybt ned i debatten om lagerbeskatning versus realisationsbeskatning, læste Morningstar-analyser, og byggede tunge regneark for at regne ud, hvad der bedst kunne betale sig over en 20- til 30-årig horisont [1-3].

Jeg endte med at bygge en ret bevidst (men i starten kompleks) struktur over mine depoter:

  • Frie midler: Her lærte jeg hurtigt, at danske, udbyttebetalende indeksfonde (som Sparinvest INDEX Globale Aktier) var guld værd. Fordi de er realisationsbeskattede, kunne jeg undgå at skulle betale skat af urealiserede gevinster hvert år og derved udnytte renters rente-effekten maksimalt [4, 5].
  • Aktiesparekonto (ASK): Da ordningen blev indført i 2019, oprettede jeg straks en konto hos Saxo Bank for at udnytte den lave lagerskat på 17% [6, 7]. I starten brugte jeg fejlagtigt kontoen som en “legeplads” til at købe enkeltaktier og afprøve mine manglende evner som stock-picker [8]. I dag er min ASK (ligesom resten) sat på fuldstændig passiv autopilot med globale ETF’er [5].
  • Aldersopsparing: Jeg oprettede en aldersopsparing hos Nordnet, hvor jeg i starten eksperimenterede med Nordnets kurtagefri og omkostningsfrie “Superfonde” for Danmark, Sverige og Norge [8]. Det gik også op for mig, at netop pensionsmiljøet (hvor skatten er lav, og alt alligevel lagerbeskattes) var det helt rigtige sted at placere mine alternative “satellitter”. Det er herinde, jeg i dag har min lille andel af fysisk guld (Xetra-Gold), fordi skattebøvlet er til at leve med i et pensionsdepot [9].

Tjek min nuværende investeringsportefølje for at se, hvordan jeg gør i dag.

Kapitel 5: Svindlerne og kriserne

I 2020 viste kompleksiteten for alvor sit grimme ansigt. Min ekstremt spredte crowdlending-portefølje faldt fra hinanden:

  • Decideret svindel: Både Envestio og Grupeer viste sig at være formodede exit-scams, og jeg mistede store beløb.
  • Idealer der knækkede: Jeg investerede af et godt hjerte i kameler og vandopsamling i Somalia gennem Agrikaab, men firmaet gik konkurs under Corona, og pengene var tabt.
  • Låst kapital: På flere platforme blev kapitalen låst, fordi lånene ikke blev tilbagebetalt, og mine investeringer blev udvandede og kapitalen låst under årelang kuratorbehandling.
  • Krypto-konkurs og svindel: Min jagt på renter på mine kryptovalutaer endte også i en katastrofe. Tjenesten Cred (CredEarn), som jeg brugte til at udlåne mine krypto-midler via Uphold, gik konkurs under anklager om svindel [9, 10]. Jeg måtte bruge tid på at indsende et formelt proof of claim til den amerikanske konkurssag i håbet om nogensinde at se mine Bitcoins og altcoins igen [11, 12].

(Du kan læse den fulde, hudløst ærlige historie om disse tab og svindelnumre i min artikel: Kirkegården: De platforme jeg har forladt eller tabt penge på →)

Kapitel 6: Det udmattende exit og min nye strategi

Nedturen var en gave i forklædning. Det gik op for mig, at de passive indeksfonde, som jeg kørte via Nordnets månedsopsparing, var dem, der både klarede sig bedst, og som jeg brugte mindst tid på.

Oprydningen var dog udmattende. At trække penge ud af uregulerede crowdlending-platforme tager år, hvor man slår auto-invest fra og venter på, at lånene drypvis udløber. I dag har jeg skåret alt det unødige fedt fra. Jeg er stoppet med at prøve at være klogere end markedet, og jeg har accepteret, at den bedste investering for mig er verdensindekset.

Læs min aktuelle investeringsstrategi her →

Kapitel 6: Den store hovedrengøring og vejen til total nattero

I løbet af 2021 ramte virkeligheden mig for alvor. Min ekstremt komplekse formuestruktur – med 26 crowdlending-platforme, låst kapital i konkurser, kryptovaluta og overvågning af enkeltaktier – gav mig ikke økonomisk frihed [4]. Den gav mig reelt bare et ubetalt deltidsjob som administrator af mine egne penge [4].

Nedturen og oprydningen blev en stor øjenåbner. Det gik op for mig, at de brede, passive indeksfonde, som passede sig selv via Nordnets Månedsopsparing, ufortrødent tikkede opad, mens alt mit udenomsknas krævede oceaner af mental energi og regneark [4].

Jeg traf en radikal beslutning: Alt skulle skæres ind til benet.

Det udmattende exit

At rydde op i en rodet portefølje er ikke gjort over en weekend. Det tager år at trække sig ud af uregulerede crowdlending-platforme, slå auto-invest fra og vente på, at lånene drypvis udløber [4]. Jeg måtte acceptere tab, indsende krav til amerikanske konkursboer (som CredEarn) og manuelt indberette komplekse skatteforhold [4].

Men målet var krystalklart: Jeg ville have et setup, der var så simpelt, at det kunne passe sig selv, uanset om jeg var motiveret eller ej.

Mit setup i dag: 100% passiv autopilot

I dag ejer jeg ingen mursten og har hele min formue i værdipapirer. Alt det unødige fedt er skåret væk, og strategien er reduceret til tre ord: Simpelt, billigt og effektivt.

For at få det absolut maksimale ud af min formue på den lange bane, har jeg struktureret mine depoter i en helt fast, skatteoptimeret rækkefølge (en såkaldt “pecking order”):

  1. Aldersopsparingen: Fyldes altid op først med superbillige fonde for at udnytte den lave PAL-skat på 15,3% [3, 4].
  2. Aktiesparekontoen: Første store stop for frie midler, fyldt til det maksimale indskudsloft med brede ETF’er til kun 17% i lagerskat [1].
  3. Erhvervspensionen: Flyttet væk fra bankernes dyre standardpakker og over i et “Selvvalg/LinkPension”-produkt hos Velliv, så jeg kan køre 100% rene aktieindeks til ultralave omkostninger [1].
  4. Almindelige frie midler: Endestationen for resten af formuen, hvor jeg udelukkende køber danske, udbyttebetalende indeksfonde for at beskytte renters rente-effekten via realisationsbeskatning [1].

Min kontante nødopsparing er barberet ned til 50.000 kr. (2-3 måneders faste udgifter), så jeg undgår et unødigt cash drag på min formue [1].

Hovedrengøringen har givet mig præcis det, jeg ledte efter, da jeg startede min rejse i 2013: Den ultimative økonomiske frihed, et setup som ikke kræver særlig megen tankevirksomhed og total nattero [1].

👉 Se den fulde, pædagogiske guide til, hvordan du selv skatteoptimerer dit setup her

Logbogen: Min historiske rejse måned for måned (2019-2021)

Herunder har jeg samlet de vigtigste uddrag fra de 22 månedsopdateringer, jeg skrev, mens jeg var midt i orkanens øje. Det er her, du kan følge min besættelse af XIRR (intern rente), min tvivl under Corona-krisen, og erkendelsen af, at jeg måtte forenkle alt.

2019: Guldfeber, FIRE-drømme og massive porteføljer


  • Januar (#1): Jeg er netop stødt ind i “rigdomsformularen” og ideen om finansiel uafhængighed (FIRE). Jeg har udregnet ÅOP’en på mit bankprodukt (‘Stjerneinvest Fri’) til over 1,5% om året. Det skal sælges.
  • Februar (#2): Jeg går massivt ind i crowdlending! Jeg opretter mig på Mintos, Grupeer, Trine, Bondora og ReInvest24. Jeg laver den fejl at overføre DKK direkte og taber penge på valutagebyrer, indtil jeg finder fidusen med at overføre via Revolut.
  • Marts (#3): Bankporteføljen er endelig solgt. Jeg udvider crowdlending til FastInvest, RoboCash og PeerBerry. Jeg jagter også udbytteaktier og køber bl.a. Danske Bank og Swedbank, da de er faldet pga. hvidvasksager. Jeg tror, jeg har gjort et kup.
  • April (#4): Jeg er nu oppe på 19 forskellige crowdlending-platforme. Mit mål er at bygge en “Growth Portfolio” på Nordnet med aktier, obligationer, guld og REITs. Det kræver dog, at jeg manuelt køber amerikanske REITs som Federal Realty Investment Trust (FRT).
  • April (#4): Jeg er ved at opbygge min depotstruktur. Jeg har oprettet en Aktiesparekonto hos SaxoInvestor for at udnytte de 17% i skat og køber enkeltaktier derinde for at “lege” lidt. Resten af mine langsigtede frie midler kører via Nordnets månedsopsparing [7, 10].
  • Maj (#5): Jeg sætter min “Simple Path to Wealth” over styr. Mine enkeltaktier styrtdykker. Til gengæld er min crowdlending-portefølje oppe på 9,28% i XIRR. Jeg har også købt træer i Afrika via BetterGlobe. Jeg indser, at jeg gør tingene for komplekse.
  • Maj (#5): Jeg er startet med copytrading på eToro og følger fem forskellige tradere. Jeg eksperimenterer også med kryptovaluta via Coinbase og miner Monero på min computer, hvilket har givet cirka 7 USD for en måneds arbejde [1, 7].
  • Juni (#6): Min copytrading portefølje stikker helt af med en intern rente på næsten 40%. Jeg elsker konceptet! [2]
  • Juli (#7): Crowdlending buldrer derudad med en indtjening på 2.541 kr. denne måned. Men mine egne “stock-picking” porteføljer er nede med 13-18%. Jeg erkender for første gang: Jeg er ikke god til at vælge aktier.
  • August (#8): Udbytteaktierne i Danske Bank styrtdykker. Jeg lover mig selv, at når de (forhåbentlig) når op over min anskaffelseskurs, sælger jeg alt og køber indeksfonde.
  • September (#9): Højrisiko-traderne på eToro har tabt penge, og min portefølje er nu i minus. Dollarkursen er høj, så jeg sætter ikke flere penge ind [3]. Kryptovalutaen bløder også – LBA og XLM er faldet massivt [5].
  • Oktober (#10): Crowdlending kaster nu over 4.300 kr. af sig om måneden. Jeg jubler over, at min kamel hos Agrikaab i Somalia har givet sit første afkast via mælkesalg (8% XIRR).
  • December (#12): De første varselslamper blinker på P2P-markedet. Kuetzal er i store problemer (jeg er der heldigvis ikke), men Envestio skifter pludselig ejerkreds, hvilket skaber panik. Jeg stopper med at indskyde midler på platformen.
  • December (#12): Jeg har brugt utrolig meget tid på at nørde skat! Jeg har bygget regneark og sammenlignet lagerbeskattede, udenlandske ETF’er (med lav ÅOP) over for realisationsbeskattede, danske investeringsforeninger (med højere ÅOP). Min konklusion er, at den skattemæssige fordel ved at udskyde skatten med danske foreninger ofte vinder på den helt lange bane (20-30 år) for frie midler [3, 11, 12].
  • Maj 2019: Jeg begyndte at eksperimentere med ædelmetaller for at inflationssikre porteføljen. Jeg oprettede en konto hos BullionVault og lavede mine første guldkøb. Men allerede efter 10 dage lavede jeg regnestykket for opbevaringsgebyrerne – og opdagede en klassisk “gebyrfælde”. Deres minimumsgebyr på 4 EUR pr. måned betød, at små guldbeholdninger blev ædt op af omkostninger. Jeg stoppede eksperimentet og skiftede kort tid efter strategi til i stedet at købe guld-ETF’er (senere 4GLD) gennem Nordnet, hvor jeg undgår de dyre opbevaringsgebyrer.
  • Marts 2019: Efter at have opdaget værktøjet Portfolio Performance fik jeg et alvorligt chok over min bankinvestering (Spar Nord Stjerneinvest Fri). Fra 2013 til 2019 havde jeg betalt 47.862 kr. i direkte bankgebyrer plus høje fondsomkostninger – for et årligt afkast (XIRR) på beskedne 2,75 %. Jeg besluttede at lukke ordningen og udtræde med mine ca. 1,2 mio. kr., men opdagede, at jeg ikke engang kunne overflytte papirerne til Nordnet, fordi banken havde placeret mig i lukkede “Clean Funds” (W-fonde). Alt blev solgt, og jeg overtog for alvor 100 % af styringen af min egen portefølje i billige, passive indeksfonde.
2020: Kriserne rammer, svindel afsløres og oprydningen starter


  • Januar (#13): Envestio lukker pludselig helt ned. Det er et exit-scam! Jeg politianmelder dem via en skabelon fra en dansk Facebook-gruppe. Det koster mig flere procent i samlet XIRR. Jeg aktiverer kreditadvarsel på borger.dk af frygt for identitetstyveri og slår Auto-invest fra på næsten alle crowd-platforme.
  • Februar (#14): Aktiemarkedet begynder at bløde (Corona lurer). Danske Bank er nu helt nede i kurs 74. Jeg faldt i adfærdspsykologiens fælder (loss aversion og anchoring). Jeg sælger ud af min crowdlending og flytter pengene mod Nordnets månedsopsparing.
  • Februar (#14): Jeg har udnyttet min Aldersopsparing hos Nordnet, hvor jeg har placeret midler i Nordnets Superfonde (med 0% i ÅOP) for at få billig eksponering mod det nordiske marked [8].
  • Marts (#15): Corona krisen koster mig et urealiseret tab på aktierne på 149.000 kr. Samtidig lukker Agrikaab ned, og jeg mister min investering dér. Rygterne svirrer om, at Grupeer også er fup. Min XIRR på crowdlending er i frit fald.
  • April (#16): Jeg er træt af mine hjemmelavede Excel-ark og bruger en hel weekend på at kode alle mine 26 platforme og valutaer ind i det gratis Portfolio Performance. Jeg trækker aggressivt penge ud af FastInvest, da udbetalingerne begynder at tage 4-5 bankdage.
  • Juni (#18): Endnu et tab rammer. Den danske låneplatform Flexfunding må opgive at inddrive gæld fra konkursboet bag “Samfundstanken”, og jeg taber over 4.000 kr. Jeg sætter dog nye penge i det danske ejendomsprojekt The Many (Brickshare).
  • November (#19): Brexit tvinger Revolut til at skifte IBAN-numre. Jeg skal manuelt overføre 2 EUR til mere end 15 crowdlending-platforme for at verificere min nye konto. Jeg indser, hvor fuldstændig håbløst mit setup er blevet. Jeg sælger mig helt ud af Funderbeam med et bevidst tab bare for at lukke kontoen.
2021: Krystalklar strategi og rejsen mod Coast FIRE


  • Januar (#20): Det går langsomt med at trække sig ud af crowdlending, fordi lånene er bundne, men de overlevende platforme udbetaler dog hurtigt. Jeg fortryder dybt, at jeg ikke bare smed det hele i verdensindekset fra starten. Det havde givet langt flere penge og ufatteligt meget mere fritid.
  • Januar (#20): Jeg har netop indleveret mit proof of claim i konkurssagen mod CredEarn. At udlåne krypto for at få renter viste sig at være en ubehagelig lærestreg [11]. Bitcoins stiger heldigvis eksplosivt, men mine midler er låst fast i sagen [12].
  • Marts (#21): Opgørelsen af skat for over 20 udenlandske crowdlending-platforme er et mareridt. Min aktieportefølje via Nordnets Månedsopsparing stiger til gengæld ufortrødent. Det simple virker.
  • Coast FIRE Status: Jeg sætter mig ned og regner på mine tal via Walletburst. Min optimering af hverdagsudgifter har haft en enorm effekt. Med 2,2 millioner kroner investeret passivt er jeg nået dertil, hvor jeg reelt ikke behøver at indbetale mere til min pension, før jeg når pensionsalderen (Coast FIRE). Den erkendelse ændrer alt.
  • 2021: Jeg eksperimenterede med “copy trading” på Etoro for at teste, om jeg kunne slå markedet ved automatisk at kopiere populære daytradere. Selve konceptet fungerede fint, men jeg endte med at lukke kontoen igen. Jeg indså hurtigt, at udenlandske platforme – og især handel med CFD’er – gør den danske skatteindberetning til et administrativt mareridt. Oplevelsen lærte mig noget vigtigt om min egen strategi: Jeg gider ikke bruge min tid på kompliceret skat. Det bekræftede mig i, at den “kedelige” vej med brede indeksfonde på en dansk platform som Nordnet (hvor skatten kører automatisk) er den helt rigtige for mig. Tjek mere om copy trading.
2022-2025: Den endelige hovedrengøring og det knivskarpe ryk


  • Lukning af Growth Portfolio: Jeg tager konsekvensen af min adfærdspsykologiske læring og lukker min komplekse, hjemmebyggede “Growth Portfolio” [1, 4]. Guld-ETF’er, REITs og enkeltaktier bliver solgt [1, 4]. Skatteregningen bliver betalt, og hele provenuet flyttes over i én bred, realisationsbeskattet global indeksfond [1]. Det giver øjeblikkelig mental ro [1].
  • Farvel til Saxo – ASK flyttes til Nordnet: For at samle mit økonomiske liv ét sted, vælger jeg at flytte min Aktiesparekonto (ASK) fra Saxo Bank over til Nordnet [1, 4]. Selvom det koster et flyttegebyr og tager tid, er det alle pengene værd at slippe for at logge ind på flere forskellige platforme [1, 4]. Kontoen nulstilles for gamle stock-picking-forsøg og sættes på passiv autopilot med en superbillig, global ETF [1, 4].
  • Børnenes ASK sættes i system: Jeg udnytter Nordnets platform til også at oprette Aktiesparekonti til børnene [1]. Ved at give dem indskuddet som gave, udnytter jeg de 17% i lagerskat på deres egne konti og lukker effektivt “forældrefælden”, hvor afkastet ellers ville rulle tilbage på min egen årsopgørelse [1].
  • Pensions-selvvalg i Velliv: Jeg tager kampen op med mit firmapensionsselskab [1]. Jeg fravælger deres dyre, blandede standardpakker (“Høj Risiko Indeks”) med indbyggede obligationer og en ÅOP på 0,53% [1]. I stedet skifter jeg til LinkPension (Selvvalg) og strikker en ultrabillig, ren 2-fonds aktieløsning sammen (88% MSCI World / 12% Emerging Markets) til næsten den halve pris [1].
  • Afvikling af historiske rester: Crowdlending-porteføljen er nu reelt død [2]. De mikroskopiske procenter, der drypper ind fra de sidste låste platforme, bliver konsekvent trukket ud og sendt direkte i aktiemarkedet [2]. Min FOMO omkring krypto og andre alternative projekter (som træ-investeringen) bliver parkeret på sidelinjen [2, 4] – min kerneformue skal være 100% simpel [1].
  • 2026-Status – Enkelhed vinder altid: Hovedrengøringen er fuldført [1]. Fra at overvåge 26 platforme og nørde komplekse aktivklasser i gigantiske Excel-ark [4], er mit setup nu skåret helt ind til benet [1]. Min samlede formue på 7,4 millioner kroner passer sig selv på tværs af fire skarpe skattemiljøer [1]. Det kræver minimal tankevirksomhed, og det virker [1].
  • 2023–2025: En af mine største lærepenge som investor kom fra ejendoms-crowdlending. Jeg havde spredt penge ud på platforme som danske The Many og udenlandske platforme som Housers og ReInvest24. Men da konkursbølgerne og afviklingerne ramte branchen, lærte jeg lektien på den hårde måde: Uregulerede platforme, høje gebyrstrukturer og ringe likviditet er en uhensigtsmæssig cocktail for en passiv investor.

Oplevelsen fik mig til at rydde op i min strategi. I dag er min ejendomsportefølje skåret helt ind til benet: Jeg dækker det brede marked via likvide, børsnoterede REIT ETF’er (f.eks. TRET) på aktiedepotet, mens den mere risikovillige crowdlending-del er kogt ned til regulerede nordiske byggelån hos Kameo. Både min portefølje og min nattesøvn er blevet langt bedre af den oprydning.

Historiske opdateringer

Rebalancering af værdipapirporteføljen #8

7 minutters læsning

Nu er det igen tid til at overveje, om jeg holder mig tæt nok til min strategi for investeringer i værdipapirer? Jeg skal igen gøre det enklere og holde føle...

Månedsopdateringer

#1 Januar - I gang med finansiel uafhængighed

2 minutters læsning

I januar 2019 bliver jeg særligt interesseret i finansiel uafhængighed. Status på investeringer, crowdfunding og crowdlending status på rejsen mod FIRE.

#2 Februar - Mere styr på investeringerne

5 minutters læsning

I februar var målet at få mere styr på investeringerne. Der blev tilføjet en del mere crowdlending til min portefølje, fordi det ser spændende ud ift. afkast...

#3 Marts - Hvor skal kontanterne ende?

7 minutters læsning

I marts har målet været at afprøve forskellige platforme og få endnu mere styr på investeringerne. Tilføjede endnu flere crowdlending platforme og særligt no...

#4 April - Pengene falder på plads?

6 minutters læsning

I april måned har målet være at få investeret de sidste midler og beslutte mig for, hvor meget jeg skal have i kontanter.

Hvordan gik 2019?

6 minutters læsning

2019 var det første år, hvor jeg meget metodisk fik kigget på min økonomi - der er blevet forbrugt og investeret klogere, og forbruget og regningerne er blev...

#16 April - Portfolio Performance

5 minutters læsning

Jeg er gået lidt kold i mit gamle hjemmelavede regneark, og er ved at lægge tallene ind i Portfolio Performance.