Den anden dag stod det med store bogstaver på B.T. “Dansk mangemillionær tjener voldsomt på corona: Blev voldsomt bekymret på cirka fem minutter”.

Mens aktiekurserne rasler ned, så har den dansk-schweiziske mangemillionær Lars Tvede scoret et af sit livs hurtigste fortjenester.

“Dansk mangemillionær tjener voldsomt på corona: Blev voldsomt bekymret på cirka fem minutter”

Artiklen handler om Lars Tvede, som tager en resolut beslutning om at sælge alle sine aktier, fordi markederne var på vej nedad. Han fortæller, at han i stedet shortede markedet, og så ender han med et afkast på mere end 100%.

Det lyder jo alt sammen rigtig godt, men der er flere problemer med sådanne offentlige udmeldinger. Først og fremmest så er artiklen forklædt som om Lars Tvede i denne situation var dygtig, men i virkeligheden var han jo heldig med, at det gik som han håbede. For det andet hører vi jo ikke om alle de gange, det er gået galt for Tvede. For det tredje så kunne private investorer, som slet ikke har den samme økonomi bagved sig blive inspireret til at skulle tjene en hurtig gevinst (som i bund og grund baserer sig på rent held).

Man ser også masser af eksempler i FIRE-verden, hvor folk der er begyndt at investere i aktier for at kunne kalde sig økonomisk uafhængige. Fælles for historierne er at de gør sig ekstra økonomisk afhængige i at skulle bruge tid og kræfter på at holde sig orienteret i aktiemarkedet for at sidde og handle aktierne. Og så tænker andre der søger den økonomiske uafhængighed, at det er en fornuftig vej.

Adfærdspsykologien kan formentlig være med til at forklare noget af det, der sker med mig som privat investor.

  • Illusion of Stock-Picking Skill. Da jeg selv begyndte at tage ansvaret for mine investeringer, så læste jeg at mange gerne vil opbygge en portefølje af udbytteaktier - og folk rapporterer om, at det går rigtig godt for dem. Så bliver man tiltrukket, men først og fremmest så bliver man draget af illustionen om evnen til at vælge aktier, som Daniel Kahneman også har beskæftiget sig med.
  • Priming. The Illusion of Stock-Picking Skill opstår formentlig bl.a. pga. priming. Tidligere stimuli påvirker ens senere beslutninger - og jo flere gange budskaber gentages, jo mere sandsynligt er det, at det har ubevidst betydning for ens senere beslutninger.
  • Anchoring. Undertiden sidder man så og kigger på nogle tidligere kurser, som begynder - uanset om man vil det eller ej - have indflydelse på sine beslutninger i forhold til sine fremtidige beslutninger om sine investeringer.
  • Loss aversion. Når man taber penge, betyder det mere for en end at vinde penge.

Disse adfærdspsykologiske mekanismer gør mig bare endnu mere sikker i min sag om at være passiv investor.

Priming

Priming er når du bliver eksponeret for noget, der får betydning for dine beslutninger senere. Det er det reklamebranchen udnytter. Hvis du fx ser en reklame for en dejligt måltid mad på en restaurant, og du senere på dagen begynder at tjekke restauranter eller take away uden egentlig at tænke nærmere over det. Eller når du skal udfylde det sidste bogstav i det engelske ord: S O _ P. Hvilket bogstav valgte du så?

Man kan blive primet på mange måde. Priming foregår på det ubevidste niveau. Effekten kan være overraskende effektfuld. Endte du fx med at skrive S O U P. Det gjorde du formentlig, fordi du allerede var primet fordi den foregående sætning handlede om mad. Havde den i stedet handle om noget rent, så var du måske endt med S O A P.

Dan Ariely beskriver meget godt i hvor høj grad vi er i kontrol over vores egen beslutninger i følgende TED-talk.

Folk reagerer også typisk mere positivt på ideer, der bliver gentaget for dem. Når jeg gang på gang fx lytter til Millionærklubben eller folk, der køber udbytteaktier, så kan der være stor sandsynlighed for, at jeg pludselig selv tror, at jeg kan slå markedet.

Hvad kan vi gøre i forhold til priming. Det bedste værn er at få lavet en strategi, som du kan følge konsistent i forskellige markedsforhold. På den måde kan du tage følelserne ud af investeringsbeslutningerne.

Men hvordan får du opbygget din strategi uden at den bliver for farvet af den priming, du har været udsat for.

Psykologen, Katherine Vohs, har vist, at når folk tænker på penge eller er blevet primet med finansielle begreber, så bliver folk mere selvtilstrækkelige og viser præferencer mod at arbejde alene. Hun efterlod fx en stak matadorpenge på et bord, og folk der var blevet primet med dette, foretrak i højere grad at arbejde alene.

Value-investor Sir John Templeton sagde:

“it is impossible to produce superior performance unless you do something different from the majority”.

Sir John Templeton

Man kan hurtigt blive primet til, at det kan lade sig gøre at slå markedet, eller at det bedre kan betale sig at købe en udbytteaktie end at købe en passiv investeringsforening, der udbetaler udbytter.

Spørgsmålet er, hvilket budskab der gentages oftest, og som u bliver primet af. Derfor er det nok en god ide at spørge dig selv først: Hvorfor investerer du?

Illusion of Stock-Picking Skill

Nobelprisvinderen Daniel Kahneman behandler i At tænke hurtigt og langsomt* psykologien bag ved dømmekraft og beslutningstagning, og han berører også økonomisk adfærdspsykologi.

Kahneman diskuterer bl.a. The Illusion of Stock-Picking Skill. Kahneman beskriver i bogen en ordveksling, han havde med en investor på Wall Street. “Når du sælger aktier, hvem køber dem så?” Investoren indikerede, at det gør andre investorer.

Og det er jo netop rigtigt. Men hvad får så den ene person til at købe og den anden til at sælge? Hvad tror sælgerne, at de ved, som køberne ikke ved. Kahneman skriver, at investeringsmarkedet er et kæmpe marked, som bl.a. er bygget op omkring an illusion of skill.

De fleste købere og sælgere har den samme information tilgængelig. De bytter aktier primært fordi de har forskellige holdninger. Køberne tænker at prisen er lav nok, og at den formentlig vil stige, mens sælgerne synes at prisen er høj og formentlig vil falde. Det er generelt teorien om, hvordan aktiemarkedet virker, og det er accepteret af alle deltagerne i industrien.

Burton Malkiels centrale ide i A Random Walk Down Wall Street* er, at aktieprisen indeholder al viden om værdien af selskabet og de bedste forudsigelser for fremtiden for aktien. Hvis nogen mennesker tror at prisen for aktien er højere i morgen, så vil de købe flere aktier i dag. Det får - alt andet lige - prisen på aktien til at stige. Hvis markedet er korrekt prissat, så er der ikke nogen der taber eller vinder.

Men der er mange investorer, der taber på aktiemarkedet. Faktisk er der nogen, der konsistent taber på markedet. Hvordan kan det være?

Terry Odean, økonomiprofessor på Berkeley University, undersøgte 10.000 private investorers konti hos deres børsmægler over en 7-årig periode. I alt var det 163.000 handler. Odean kunne identificere alle de tilfælde, hvor en investor solgte en aktie for kort efter at købe en anden aktie. Med andre ord havde han (de fleste var mænd) en forventning om, at den købte aktie ville gøre det bedre end den solgte aktie.

Odean sammenlignede så afkastet fra begge aktier i et år efter handlen. Og det var ikke et godt resultat for de aktivt handlende. I gennemsnit gjorde de solgte aktier det faktisk 3,2 %-point årligt bedre end de købte aktier ud over de omkostninger (kurtage), der var ved handlen.

Selvfølgelig gjorde nogle investorer det meget bedre end gennemsnittet, mens andre gjorde det meget værre. I gennemsnit ville det havde været meget bedre for de fleste investorer at sætte sig ned og drikke en kop kaffe. Senere viste Odean også i Trading Is Hazardous to Your Wealth at de mest aktivt handlende investorer havde værre afkast end de mindre aktive.1

Der er naturligvis altid nogle på en anden side af en handel. Ofte er den private investor oppe mod finansielle institutioner og professionelle investorer, der er klar til at udnytte de private investorers fejl.

Barber og Odean har også vist, at private investorer ofte ”like to lock in their gains by selling winners … and they hang on to their losers”. Desværre ser det ud til at vinderaktier tenderer til at gøre det bedre på kort sigt end de nylige tabere. Så de sælger altså de forkerte aktier, og de køber de forkerte aktier.

Den individuelle investor er meget forudsigelig og tiltrækkes af aktieselskaber, der er i nyhederne. Fx hører man om et firma i Millionærklubben, og så er man allerede klar med købsknappen. De professionelle investorer er ofte mere tilbageholdende ift. nyheder.

Samtidig viser masser af forskning at kun de allerfærreste vedholdende over tid klarer sig bedre end markedet. Selv professionelle investorer som er hårdtarbejdende har det som deres daglige opgave at give kunderne et merafkast. Typisk klarer to ud af tre aktivt forvaltede fonde sig dårligere end markedet - og over en længere årrække bliver procentdelen bare højere. Over tid ser det også ud til at det snarere beror sig på held end på færdigheder, fordi den samme fond ikke gentagne gange giver et højere afkast end markedet.

Den subjektive oplevelse hos den enkelte handlende er, at de gætter på et oplysning grundlag i en situation med stor usikkerhed. Det ser imidlertid ikke ud til, at de oplyste gæt er bedre end heldige gæt.

Anchoring

Irrelevante tal kan have stor betydning for investorer.

David McRaney, blogger på You Are Not So Smart, skriver:

The Misconception: You rationally analyze all factors before making a choice or determining value. The Truth: Your first perception lingers in your mind, affecting later perceptions and decisions.”

David McRaney

Hvis et menneske og en investor skal tage en beslutning, så kan helt tilfældige tal have effekt på beslutningen. Dan Ariely nævner bl.a. i Predictably Irrational* et eksperiment, hvor folk skulle skrive de to sidste cifre ned i deres personnummer, inden de skal fortælle, hvor meget de vil betale for en flaske vin. Det viste sig, at dem, der skrev et højere nummer ned, var villige til at betale mere for vinen.

Lisa Kramer efterviste dette eksperiment med en aktieportefølje. I eksperimentet havde Kramer 200 personer, hvor de fik spørgsmålet: “Skal der være flere eller færre end x aktier en diversificeret portefølje?” For halvdelen af deltagerne var x = 5, mens den for den anden halvdel var x = 15. Formålet med spørgsmålet var hovedsageligt, at deltagerne fik et referencepunkt inden det næste spørgsmål. Dernæst spurgte Kramer nemlig: “Hvor mange aktier vil du have i din egen portefølje, hvis den skulle være diversificeret?”

When the participants were then asked how many stocks they would put in their portfolios if they were redesigning it to be well diversified, the effects of anchoring became evident. The high-anchor group chose an average of 23 stocks whereas the average response for the low-anchor group was 10.

Most research in finance suggests investors ought to hold at least 30 individual stocks spread across various sectors – and ideally across different countries – to minimize diversifiable risk adequately. Thus, the fact people can be swayed toward or away from an optimally diversified portfolio has the potential to affect their risk exposure.

Lisa Kramer, professor i økonomi, University of Toronto

Selvom de fleste økonomer foreslår 30 aktier i en portefølje for at kalde den diversificeret i forhold til lande og sektorer, så endte de to grupper altså med forskellige svar. Det sker formentlig pga. anchoring.

De frustrationer og udfordringer jeg har haft i forhold til køb og salg af min Danske Bank-aktie hænger naturligvis også sammen med anchoring. Jeg har set, at den tidligere har været oppe i en højere kurs. Selvom dette tal naturligvis ikke er fuldstændig irrelevant for aktieselskabet, så burde det være irrelevant for min beslutning om at købe aktien fremadrettet.

Det viser bare hvor vanskeligt det er at være investor, fordi man ikke kan regne med noget af det man ved.

Loss aversion

Dan Ariely skriver i Predictably Irrational* loss aversion som:

The misery we get from losses is about twice as large as the happiness we get from gains.

Dan Ariely i Predictably Irrational*

Lav en (passiv) strategi og kig på fremtiden

Når vi investerer, skal vi altså kigge på fremtiden og ikke på fortiden. Du skal altså kigge på, hvad der vil ske, hvis jeg investerer i dag. Ellers risikerer du at lade følelserne styre, hvad du gør. Du skal med andre ord lave en strategi for, hvordan dine investeringer skal se ud.

Dan Ariely forslår bl.a.

  1. Tænk på dig selv som en rådgiver. Hvad vil du rådgive andre til? På den måde undgår du nogle af de biases, du kan være påvirket af.
  2. Tænk langsigtet. Er det noget du vil gøre, hvis du skal tage beslutningen mange gange.
  3. Hvad ville der ske, hvis det er en større beslutning.

Ved at tænke på det på den måde, så er der mindre risiko for at du (ubevidst) narrer dig selv.

Læs mere

A dozen lessons about investing and monney from Dan Ariely

At tænke - hurtigt og langsomt

At tænke - hurtigt og langsomt

Daniel Kahneman giver os i At tænke - hurtigt og langsomt et unikt indblik i den menneskelige bevidsthed og i de to systemer, som driver den måde, vi tænker på: System 1 er hurtigt, intuitivt og følelsesdrevet; System 2 er langsomt, rationelt og logisk. Ved at trække på erfaringerne fra eksperimenter foretaget gennem et helt liv afslører Daniel Kahneman, hvornår vi kan stole på den hurtige tænknings intuition, og hvordan vi kan drage fordel af den langsomme tænkning.

Læs mere

A Random Walk Down Wall Street

A Random Walk Down Wall Street

Today’s stock market is not for the faint hearted. At a time of frightening volatility, the answer is to turn to Burton G. Malkiel’s advice in his reassuring, authoritative, gimmick-free and perennially best-selling guide to investing. Long established as the first book to purchase before starting a portfolio, A Random Walk Down Wall Street now features new material on tax-loss harvesting; the current bitcoin bubble and automated investment advisers; as well as a brand-new chapter on factor investing and risk parity.

Læs mere

Predictably Irrational

Predictably Irrational

In this newly revised and expanded edition of the groundbreaking New York Times bestseller, Dan Ariely refutes the common assumption that we behave in fundamentally rational ways. From drinking coffee to losing weight, from buying a car to choosing a romantic partner, we consistently overpay, underestimate, and procrastinate. Yet these misguided behaviors are neither random nor senseless. They’re systematic and predictable–making us predictably irrational.

Læs mere

Dollars and Sense

Dollars and Sense

How We Misthink Money and How to Spend Smarter

Læs mere

Se mere

Hvis du kan lide sitet, så klik dig videre fra de forskellige links eller støt sitet ved at købe mig en kop kaffe eller gennem Flattr.

Buy me a coffeeBuy me a coffee


Disclaimer: iFire.dk modtager kommission gennem affiliate links og omtale af udvalgte finansielle produkter og services. Disse links er markeret med (*). Jeg anstrenger mig for at være neutral og objektiv, og jeg har selv investeret og brugt alle værktøjer på sitet.

Jeg fralægger mig ethvert ansvar for aktualitet, nøjagtighed, og gyldighed af oplysningerne på dette website. Jeg kan ikke holdes til ansvar for evt. tab på baggrund af information.


  1. Værst ser det ud for mændene Boys Will Be Boys 

Skriv en kommentar