For de fleste er det en god ide at tænke på sin digitale arv. Særligt når du investerer, så kan det have særlig stor betydning, at du har tænkt over, hvordan dine efterladte kan få fat i pengene fra dine investeringer i værdipapirer, aktier, crowdlending og kryptovaluta.

Du vil vel ikke risikere at lade 250 millioner USD gå i graven med dig, fordi du er den eneste der kender dit password til din krypto wallet.

De investeringer der er knyttet op på dit personnummer i Danmark er ikke det store problem, men hvis du investerer på udenlandske platforme, så er det rigtig vigtigt, at dine efterladte kan få adgang til dine konti.

Dit digitale eftermæle består imidlertid også at dine følsomme data og sociale profiler. Lad os dykke ned i, hvordan dine efterladte kan få adgang til dine online profiler efter din død.

Saml dine adgangskoder og giv adgang

Du kan samle alle dine adgangskoder i en password manager som LastPass. Her kan du gemme alle dine adgangskoder til dine digitale konti, kreditkortnumre, og andre vigtige oplysninger.

Når du samler alle adgangskoderne her, så er det let at give alle koderne videre til dine kære. Det er også meget lettere for dig selv at have en god password hygiejne i hverdagen.

På de fleste adgangshuskere, så kan du oprette en emergency access, hvis der skulle være sket noget.

Hvis du har sikret dig, at dine efterladte kan få adgang til dine adgangskoder, så kan de lettere få adgang til de ting, der er vigtige.

Du kan fx organisere dine adgangskoder, så alle der har med penge og finans at gøre, ligger i en mappe, så de er lette at komme til.

Tricket med at dele et centralt sted med alle dine adgangskoder gør mange ting meget lettere. Men det kræver naturligvis, at du kan finde en service, du kan stole på. Jeg bruger selv LastPass, som fungerer rigtig godt for mig.

Foreløbig bruger jeg bare gratis-versionen, men overvejer kraftigt at opgradere til Premium. Tjek LastPass.

Prøv LastPass gratis

Tofaktorgodkendelse?

Jeg har næsten tofaktorgodkendelse på alle mine væsentlige onlinekonti. Men hvordan får dine efterladte adgang til at kunne bevise, at det er dig der er ved at logge ind?

Jeg bruger fx LastPass app til tofaktorgodkendelse, men det kræver, at du har adgang til min telefon - og mit loging til appen på telefonen for at kunne bruge dette login.

En løsning er at tilføje fingeraftryk til telefonen eller du kan give din adgangskode til telefonen, som de kan bruge, hvis du skulle gå bort.

Gem dine vigtige papirer i Eboks

I Eboks kan du modtage nærmest alle dine vigtige papirer, men du kan faktisk også opbevare vigtige papirer. Du kan nemlig uploade dine egne dokumenter.

Du kan også i Eboks dele mapper med andre. Her kan I jo aftale at de vigtigste dokumenter ligger, så har dine efterladte allerede adgang til dem uden at skulle have adgang gennem dødsboet.

Eboksen bliver naturligvis tilgængelig for dine efterladte.

Digitale arv og investeringer

Jeg har investeringer på flere udenlandske platforme både i forbindelse med crowdlending og på Etoro. Det er væsentligt at få lavet en liste, så dine efterladte hurtigt kan få adgang til de forskellige konti og få midlerne ud.

Sociale profiler og digitalt eftermæle

Det er naturligvis væsentligt at dine efterladte får adgang til dine økonomiske midler, men hvad med dine sociale medier. Det er en god ide at tage stilling til, hvad der skal ske med dine digitale fodaftryk.

Skal profilerne lukkes, når du er død eller skal de gøres til et mindemærke? En stor del af fotoalbums ligger nu på de sociale medier som Facebook, Instagram, Twitter, Linkedin, Google og Dropbox.

Hos Instagram skal du anmode om at gøre din profil til et mindesmærke. Twitter og Linkedin har lignende services.

Facebook

På Facebook kan du sætte en eftermælekontakt. Det gør du fra de generelle indstillinger.

Google

På Google kan du bestemme, hvordan du vil administrere en inaktiv konto. Du skal gå til siden ‘Administration af inaktiv konto’.

Konklusion

Når du har gjort dig overvejelser om ovenstående, og hvordan dine efterladte får adgang, så har du sikret din digitale arv og dit digitale eftermæle.

Hvordan har du grebet det an?

Der er stort fokus på bæredygtighed og mange er interesserede i bæredygtige aktier. Jeg har derfor samlet en liste over grønne aktier, som du kan overveje til din portefølje, hvis du gerne vil købe enkeltaktier.

Hvis du ikke selv vil undersøge alle selskaberne, så kan du også købe en bæredygtig investeringsforening, fond eller ETF. Husk at du ved enkeltaktier altid skal undersøge det enkelte selskab grundigt, inden du trykker på køb-knappen.

Når man snakker om grønne, bæredygtige aktier, så er der en lang række områder, som har betydning. Virksomhederne kan have fokus på vindenergi, solenergi, vandkraft, affaldshåndtering, transport, økologi, kernekraft og rigtig megt andet.

Du kan inden for alle sektorer inden for aktier finde virksomheder, som sætter den grønne omstilling højt.

Liste over grønne bæredygtige aktier

Her kan du se en liste over grønne aktier, hvor du kan se hvilken kategori den indeholder. Listen er udelukkende til inspiration til dine investeringer. Husk at undersøge de enkelte virksomheder grundigt.

Denne liste er udelukkende til inspiration og ikke anbefalinger til, hvilke aktier du skal købe.

Klimavenlige aktier fra Danmark og udlandet

Vores liste over klimavenlige aktier indeholder aktier fra både Danmark og udlandet. Hvis du er på jagt efter grønne aktier fra Danmark, så er Vestas, Ørsted og Rockwool naturligvis nogle rigtig gode bud.

Hvad skal jeg tænke over?

Du kan selvfølgelig vælge at investere Chr. Hansen Holding som lige er blevet kåret til verdens mest bæredygtige virksomhed, skriver de selv.

Selvom du fx investerer i Vestas, kommer der naturligvis ikke flere vindmøller, men derfor kan man jo godt have principper om, at man ikke vil være medejer i virksomheder, som ikke har et bæredygtigt fokus.

Hvor finder jeg bæredygtige aktier?

Du kan naturligvis lade dig inspirere af vores liste, men der er også andre steder, hvor du kan finde de interessante aktier.

Hvis du gerne vil sætte et bæredygtigt aftryk, kan du lade dig inspirere af AltEnergy Stocks, eller du kan dykke ned i, hvad de ovenstående investeringsforeninger, -fonde og ETF’er har købt i deres porteføljer. Der er i hvert fald masser af mulighed for investere bæredygtigt og have impact.

For at vælge bæredygtige investeringer i aktier kan du lade dig inspirere af den gratis app MakeImpact App. De vurderer de enkelte firmaer ift. FNs Bæredygtighedsmål.

Our goal is to enable you to make informed decisions about the companies you want to invest in, and when you are ready – we help you make the investment via your own bank – allowing you to put your money where your heart is.

—MakeImpact App

MakeImpact App’en er imidlertid baseret på selskabernes egenevaluering, så du skal som altid også lave din egen research, inden du vælger at investere i noget.

På Wikipedia kan man se de mange forskellige teorier om, hvem Satoshi Nakamoto kan være. Men ingen har fået noget bekræftet endnu. Det er nu meget godt gået at lave en krypotvaluta, som har fokus på privatliv og så selv formå at skjule sin egen identitet fuldstændigt.

Inspireret af Investopedia kan du her læse meget mere om hans identiet.

Hvem er Satoshi Nakamoto?

Selvom navnet Satoshi Nakamoto ofte bruges om skaberne af Bitcoin, så ved man faktisk ikke nøjagtigt, hvem navnet repræsenter. Mange tror derfor, at det er et pseudonym for en anden identitet eller måske en gruppe af mennesker.

Man ved at Satoshi i 2008 beskrev Bitcoins og teknologien bag den i dokumentet, A Peer-to-Peer Electronic Cash System. Her beskrives ​​et peer-to-peer-netværk til udveksling af valuta. Identiteten opfandt altså Bitcoins. Derfor krediteres han også for at at være opfinderen af kryptovaluta.

Satoshi Nakamoto er muligvis ikke en rigtig person. Navnet kan være et pseudonym for skaberen eller skaberne af Bitcoin, der ønsker at være anonym.

Satoshi Nakamoto er derfor den mest gådefulde karakter inden for kryptovaluta.

Historien om Satoshi Nakamoto

Satoshi Nakamoto var selv involveret i udviklingen af Bitcoin og arbejdede på den første version af koden i 2009. Kommunikationen med Nakamoto var elektronisk, så man kender ikke den faktiske identitet på vedkommende.

Nakamotos engagement i Bitcoin sluttede dog i 2010. Den sidste korrespondance med Nakamoto er en e-mail til en anden udvikler af krypto, hvor Nakamoto skriver moved on to other things.

Det er naturligvis interessant at finde ud af, hvem han er. Særligt efter at kryptovaluta - og i særdeleshed Bitcoins - er blevet så populært og er steget så meget i værdi.

Men også fordi Satoshi angiveligt ejer en stor andel af Bitcons.

Hvor rig er Satoshi Nakamoto?

Det anslås at Satoshi Nakamoto har omkring 1 million Bitcoins under sin kontrol. I betragtning af, at der maksimalt genereres 21 millioener Bitcoins, så har Nakamoto altså en andel på omkring 5% af de samlede beholdninger af Bitcoins.

Det giver ham naturligvis en meget betydelig position på markedet, men det gør ham også helt usædvanlig rig.

Flere har været foreslået som den “rigtige” Satoshi Nakamot, men ingen er blevet bevist som værende ham.

Hvem kan være Satoshi Nakamoto?

Dorian Nakamoto

Dorian Nakamoto er en ingeniør fra Californien, som blev foreslået som skaberen af Bitcoins af Leah McGrath Goodman i marts 2014.

McGrath skriver:

The trail followed by Newsweek led to a 64-year-old Japanese-American man whose name really is Satoshi Nakamoto.

De efterfølgende undersøgelser kunne dog ikke bekræfte, at Dorian skulle være den rigtige Nakamoto, selvom det var hans efternavn.

Hal Finney

Hal Finney var aktiv i Bitcoin-community både før og efter lanceringen af valutaen. Finney var den første person, der modtog Bitcoins i en transaktion ifølge Nakamoto Institute. Tilfældigvis boede han også ret tæt på Dorian Nakamoto, og det er nærliggende at antage, at han kunne være blevet inspireret til pseudonymet derfra. Hal Finney døde i 2014.

Nick Szabo

Nick Szabo skrev i 2005 et blogindlæg, hvor han præsenterede en hypotese om en digital valuta, som han kaldte “Bitgold”, der ikke skulle afhænge af tillid til en tredjepart. Nøjatigt som Bitcoins.

Craig Wright

Craig Wright, australsk forretningsmand, er en af de mest farverige personer, der antages at kunne være Satoshi Nakamoto. Artikler i Wired og Gizmodo antydede, at Wright muligvis var personen bag Bitcoin. Det blev naturligvis undersøgt grundigt, men konklusionen er, at det er en hoax. Wright hævder dog stadig selv at være bagmanden bag kryptovalutaen.

Ledetråde fra Bitcoins Blockchain

Den første blok på blockchain så sådan her ud.

Alle transaktioner er offentlige på Bitcoins blockchain. Flere har forsøgt at udlede, hvilke adresser der sandsynligvis tilhører Satoshi. Fx har Sergio Demián Lerner, chefforsker for RSK Labs, lavet en analyse af blockchain og findet adresser, som kan dateres tilbage til 2009. Det er også ham, der har været med til at anslå, at han har omkring 1 million Bitcoins.

Der har været en del transaktioner fra de tidligere Bitcoin-adresser, men formentlig er Satoshis adresser stadig i dvale ifølge bitslog.com.

I 2020 skriver Twitter-brugeren @whale_alert:

40 #BTC (391,055 USD) transferred from possible #Satoshi owned wallet (dormant since 2009) to unknown wallet. The coins in this transaction were mined in the first month of Bitcoin’s existence.

— @whale_alert på Twitter

Der er slet ingen beviser på, at det er Satoshis Bitcoins, men alligevel påvirkede det prisen på Bitcoins.

Men ingen ved altså endnu hvem Satoshi Nakamoto er.

Du kan se mere om ham her:

Inden vi går ind i begrebet Coast FIRE, så kan vi lige tage et skridt tilbage for at se på alle de variationer og definitioner, der findes inden for FIRE-bevægelsen.

Hvis du har brugt lidt tid på at læse om økonomisk uafhængighed, har du sandsynligvis stødt på de mange variationer af FIRE. Der er Lean FIRE, Fat FIRE, Barista FIRE, Slow FIRE, Coast FIRE og endda Flamingo FIRE.

Listen er formentlig ikke udtømt. Du kan forstå de forskellige variationer af FIRE som milepæle i et spektrum af din personlige rigdom. Det kunne fx se sådan her ud.

Jeg har kigget lidt på, hvad min status er i forhold til at være Coast FIRE.

Hvad er Coast FIRE?

Coast FIRE er, når din opsparing er stor nok til, at din formue uden yderligere bidrag vil vokse. Når din investerede nettoformue overskrider dit såkaldte Coast FIRE-tal, så skal du stadig tjene nok til at dække dine faste udgifter hver måned, men du behøver ikke længere spare op for at sikre din pesion.

Du kan i Coast FIRE tro på effekten af renters rente på din investerede opsparing. Det betyder, at du har friheden til at nøjes med et job, som kun betaler nok til at betale dine faste udgifter. Hvor høj din nettoformue behøver at være for at have opnået Coast FIRE afhænger altså meget af dit månedlige forbrug.

Jeg synes Coast FIRE er en rigtig interessant milepæl, fordi den giver en høj grad af økonomisk frihed - og det er også et punkt, som er noget mere opnåeligt end fuld FIRE.

Coast FIRE er særligt en fordel, når du er yngre. Da renters rente er eksponentiel, og hvis du kan leve beskedent, når du forventer at blive pensioneret, så er FIRE aldeles opnåeligt selv i en ret ung alder.

Jeg havde i 2019 årlige udgifter for 325.000 i min lille familie. Jeg er 45 år. Det betyder, at jeg lige nu har et Coast FIRE-tal på 3,9 millioner. Jeg skal altså have investeret 3,9 millioner for at være Coast FIRE ud fra mine udgifter i 2019. Jeg forventer dog, at jeg ved min pension ikke har hjemmeboende børn, hvilket reducerer de forventede årlige omkostninger til børn. Jeg forventer også at kunne spare flere penge i hverdagen.

Status er, at jeg lige nu har investeret 2,2 millioner kroner, så der er stadig et lille stykke vej. Jeg overvejer imidlertid lige nu, hvad jeg nøjagtigt forventer mine udgifter kan være.

Du kan selv sidde og regne lidt på dine egne tal i denne beregner. Beregneren er rigtig smart, fordi den også giver mulighed for at se effekten af at investere løbende hver måned.

Jeg har heller ikke medregnet min nuværende investerede pension i dette regnestykke, men det skal jeg vel egentlig gøre?

Hvor mange penge har du brug i Coast FIRE?

Jeg har fundet dette skema på walletburst.com (hvilket i øvrigt er en utrolig fed side med mange beregnere).

Jeg har redigeret skemaet, så det passer bedre med danske forhold. Så har jeg udregnet mit eget Coast FIRE-tal.

Du kan bruge skemaet på to måder.

I venstre kolonne vælger du, hvad dit årlige forbrug i din pension forventes at være.

Nederst vælger du så, hvor gammel du er lige nu. Du vil se her, at det virkelig kan betale sig at lyve sig selv yngre.

Så går du ind i skemaet, hvor du kan aflæse hvad dit Coast FIRE-tal er.

Du kan også åbne regnearket og udregne dit eget Coast FIRE-tal.

Du kan også aflæse skemaet omvendt.

Hvis du går ind og kigger på, hvad du har investeret lige nu og finde ud af, hvad du har råd til at bruge i din pension. I mit tilfælde har jeg altså investeret 2,2 millioner lige nu. Jeg kan altså bruge omkring 200.000-225.000 kroner om året ved min pensionsalder.

Jeg kan så gå i gang med at lægge et budget som modsvarer dette beløb.

Jeg skal altså enten have reduceret mine udgifter lidt, have et bedre afkast eller skynde mig at få investeret noget ekstra.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er FIRE bevægelsen?

FIRE-bevægelsen er en forkortelse af Financial Independence, Retire Early. Det er et spørgsmål om at økonomisk uafhængig, så man kan gå på tidlig pension. Det er en livsstilsbevægelse, hvor de fleste går efter økonomisk frihed, så de ikke skal arbejde for penge, men fylde deres liv med alt hvad der giver dem mening.

En indeksfond er en type af investeringsforeninger, der følger et aktieindeks. Der findes mange forskellige indekser. Jeg er selv mest interesseret i verdensindekset, men du kan også investere i det danske C25-indeks eller det amerikanske aktieindeks, S&P500. Indeksfondens målsætning er at afspejle udviklingen i de pågældende indeks.

I denne guide får du svar på følgende spørgsmål:

• Hvad er en indexfond?
• Hvorfor er de passive?
• Hvordan investerer du i passive indeksfonde?

Hvad er en indeksfond?

En indeksfond er en investeringsforening, der forsøger at afspejle udviklingen i et aktieindeks. Investeringsforeningen skal altså bare handle, så afkastet i foreningen afspejler indekset.

Der findes mange forskellige indekser, så du skal huske at sætte dig ind i, hvilket indeks du gerne vil følge.

Aktiv eller passiv investering

Indeksfonde bliver ofte brugt, når man gerne vil investere ved bare at følge markedet. Det kalder man også passiv investering.

Jeg har skrevet mere om passiv investering eller den evige diskussion om aktiv vs. passiv investering.

I bankerne vil du også blive tilbudt at investere i en investeringsforening. Mange af bankernes investeringsforeninger forvalter deres portefølje aktivt. Det gør de, fordi de håber på, at foreningen kan skabe et bedre afkast end markedet og det givne indeks.

I de aktive foreninger sidder der professionelle investorer og køber og handler. Det betyder, at omkostningerne i de aktive foreninger kan være ret høje. Du kan sagtens finde årlige omkostninger på helt op til 2-3% i de aktive foreninger.

Men faktisk kan passiv investering i langt de fleste tilfælde over tid slå den aktive investering. En af grundene er at omkostninger over tid hurtigt kommer til at spise en del af afkastet. Og hvis de årlige omkostninger er så høje, så skal de jo præstere væsentligt over markedsgennemsnittet.

De passive indeksfonde kan du finde meget meget lavere årlige omkostninger.

Du skal også være opmærksom på, at bankerne ofte tjener penge på de investeringer, de anbefaler. Det er med til at holde omkostningerne oppe, men gør også at bankerne ikke er helt objektive i deres anbefalinger.

Indeksinvestering fungerer på den måde, at foreningen køber bredt op i indekset. De køber lidt af mange af selskaberne, så de har nogenlunde samme vægtning, som de har i det overordnede indeks. Teoretisk set så bør det betyde, at når indekset falder 3%, så vil værdien af foreningen også falde med omkring 3% og det samme når indekset stiger.

Det er naturligvis ikke altid muligt at følge indekset helt præcist med mindre de køber hver eneste aktie i indekset. Derfor vurderer man hvor god en indeksfond er på dens tracking error. Du kan læse mere om, hvordan man finder de bedste investeringsforeninger.

Med en indeksfond opnår du altså markedets afkast. Det bredeste er verdensindekset, som kaldes ‘MSCI ACWI IMI’. Du kan også eje en C25-indeksfon eller et indeks med de 500 største amerikanske aktier i S&P500, som er det indeks Warren Buffet anbefaler private investorer at følge. Du kan finde en fond med S&P500, som er virkelig billig i årlige omkostninger, mens verdensindekset typisk koster en lille smule mere.

Hvorfor skal jeg lave index investering?

Der er to grunde til at index investering vinder frem. For det første er det virkelig enkelt. Du skal bare købe en passivt forvaltet fond, der afspejler det indeks du gerne vil følge, og så kan du sætte dig ned og nyde den passive indkomst. Foreningen sørger løbende for at rebalancere. For det andet så minimerer du risikoen ved at følge markedet, så du ikke risikerer at satse på alle taberne.

Her kan du se nogle af fordelene ved index investering:

• Spredning. En indeksfond sikrer dig en større spredning, end hvis du investerer i enkeltaktier i det samme index.
• Du sparer tid. Du skal bare vælge en indeksfond, som følger dit foretrukne indeks. Så køber du den, og så behøver du ikke lave større markedsanalyser.
• Du minimerer risikoen. Du behøver ikke holde dig opdateret på markedet, og du træffer ikke dårlige beslutninger undervejs. Du følger bare indekset.

Hvordan kommer du i gang med indeksfonde?

Når du investerer, så skal du altid først lægge en investeringsstrategi. Strategien hjælper dig med at kunne træffe de rigtige beslutninger uanset hvordan markederne bevæger sig.

Du kan vælge forskellige strategier. Hvis du køber løbende op, så kan du udnytte dollar cost averaging og på den måde reducere risikoen for markedsudsving. Du kan også vælge bare at købe op engang imellem. Du kan også forsøge at købe ind, når du synes markedet står godt, selvom det formentlig ikke kan betale sig at time markedet.

Din investeringsstrategi kan indeholde følgende overvejelser:

• Hvad er din tidshorisont? Hvornår skal du bruge pengene? Hvis din tidshorisont kun er 1-5 år, så er det ikke sikkert at indeksfonde eller investeringer i det hele taget er et godt valg.
• Hvor høj risiko vil du tage? Hvis du har en lang tidshorisont kan du påtage dig lidt højere risiko. Du skal have råd til at kunne vente med at få udbetalt pengene, ellers risikerer du at tabe penge, hvis du er nødsaget til at sælge, når markedet er nede.
• Har du råd lige nu? Hvis du har gæld eller snart skal bruge pengene, så er det formentlig en dårlig ide at investere dem.

Husk at overveje disse ting i din investeringsstrategi først.

Danske indeksfonde og passive investeringsforeninger

Der findes også nogle gode danske indeksfonde og passive investeringsforeninger. Efterhånden er der kommet mere og mere konkurrence, så heldigvis er nogle af de danske fonde ved at være relativt prisbillige. Jeg har skrevet meget mere om danske indeksfonde og passive investeringsforeninger.

Passiv investering handler om at følge et markedsindeks. Og faktisk vil du med denne strategi slå langt de fleste professionelle investorer også.

Hvis du vælger den passive investeringsstrategi, så får du altså et godt afkast på din opsparing, samtidig med at du ikke behøver at bruge særlig meget tid på at fordybe dig i investeringsverden.

Så passiv investering er for dig, der ikke har lyst eller tid til at sætte dig ind i aktiemarkedet, men stadig gerne vil have et afkast på dine investeringer som er højere end langt de fleste investorer.

Her kan du læse mere om, hvordan du kommer i gang med passiv investering og få mest ud af den investeringsstrategi.

Hvad er passiv investering?

Passiv investering er en investering der følger markedet. En passiv investeringsstrategi følger et indeks, der afspejler markedsøkonomien. En passivt forvaltet fond vælger altså ikke aktivt hvilke selskaber, sektorer, regioner eller lande, der vil klare sig, men investerer i stedet i aktiver, som afspejler det valgte indeks’ generelle udvikling.

Aktiv eller passiv investering?

Det diskuteres ofte om passiv eller aktiv investering er mest effektivt for at få et godt afkast på dine investeringer.

Aktiv investering er når en investor føler en eller flere investeringsstrategier i håbet om at få et merafkast i forhold til markedet.

Passiv investering er når investoren følger aktiemarkedet i stedet for at prøve at slå det. En af de mest kendte investorer i verden, Warren Buffet, er foreslår også, at du skal følge markedet gennem passive indekser.

“When trillions of dollars are managed by Wall Streeters charging high fees, it will usually be the managers who reap outsized profits, not the clients. Both large and small investors should stick with low-cost index funds.”

— Warren Buffet

Hvilken strategi du skal følge er naturligvis op til dig, men prøv at læse lidt mere om den passive investeringsstrategi for at få et indblik i, hvor effektiv den er.

Langt de fleste investorer vil over tid ikke kunne skabe merafkast i forhold til markedet. Det er der lavet flere studier, der viser.

Jeg har skrevet mere om passiv investering vs aktiv investering.

Passiv investering baseret på indeksfonde

Når vi ved at det er usandsynligt at vi selv kan skabe merafkast i forhold til markedet. Det er ganske enkelt ikke særlig let at slå markedet. Så kan vi jo lige så godt vælge den helt oplagte investeringsstrategi: Følg markedet.

Det er heldigvis blevet ret enkelt at følge markedet.

Hvordan kommer du i gang med passiv investering 📈

Der er flere forskellige muligheder for at komme i gang som passiv investor. Grundlæggende er der følgende muligheder for dig der vil i gang.

• Vælg en af de automatiske robotinvesteringsløsninger, hvor du bare skal vælge dit risikoniveau. De fleste banker har løsninger, som de kan guide dig til. Du skal være meget opmærksom på omkostningerne. Her er den uafhængige Nord.Investments. Der er årlige omkostninger relativt lave, og den er let at bruge. Du skal bare sørge for at oprette kontoen og sætte penge ind. Du kan også sagtens bruge Nord.Investments som en månedsopsparing, så du konstant får investeret.
• Vælg Nordnets månedsopsparing hvor du kan investere i passive indeksfonde og ETF’er automatisk hver måned. Du vælger selv hvilke fonde, du gerne vil investere i. Hver måned sætter du penge ind på kontoen, og du køber kurtagefrit ind til din passive investeringsportefølje. Denne type kræver, at du selv lige sætter dig ind i de bedste passive fonde. Jeg har skrevet en guide til Nordnets månedsopsparing.
• Køb selv ind på et aktiedepot. Det er let selv at købe ind på et aktiedepot også. Du kan have et depot hos din egen bank, men Saxo Investor er også en meget populær løsning, hvor kurtagen er lav. Igen skal du selv lige lave lidt research for at vide, hvad du gerne vil investere i.

Uanset hvilken løsning du vælger, så kan du let følge markedet og få et godt solidt afkast over mange år. Du skal bare huske på, at der er en risiko forbundet med at investere. Du skal have råd til fastholde investeringerne, når markedet går ned, ellers risikerer du at miste penge.

Automatisk

Nord er en fuldautomatisk robotinvesteringsløsning.

• Pris: 0,75% pr. år

• Gratis investeringsplan

• Fuldautomatisk

Opret gratis konto

Semiautomatisk

Hos Nordnet kan du sætte investeringerne på autopilot.

• Pris: 0,20% årligt

• Kurtagefri månedsopsparing

• Lave omkostninger

Opret gratis konto

Manuel

Hos SaxoInvestor skal du selv manuelt stå for investeringerne.

• Pris: 0,20% pr. år*

• Gratis aktiesparekonto

• Lav kurtage

Opret gratis konto

De årlige omkostninger for Nordnet og SaxoInvestor er baseret på, at du køber ETF’er med lave årlige omkostninger. Det er relativt enkelt med ETF’er at holde sig under 0,20% i ÅOP.

Robotinvesteringsløsninger

Det er lidt dyrere at bruge en robotinvesteringsløsning, men til gengæld så er det også helt automatisk. Du skal ikke selv bekymre dig om, hvad der skal købes ind og hvornår det skal ske. Det sker helt automatisk. Nord.Investments er altså fuldautomatisk.

Uanset hvad så kan du få et gratis investeringsforslag fra Nord.

Men lad os lige prøve at kigge på, hvad der sker, hvis man sænker omkostninger på langsigtede investeringer.

Spar omkostninger ved at gøre det selv

Hvis vi bruger vores rentes renter beregner, så kan vi se, hvad der sker, hvis de årlige omkostninger er lavere.

Vi antager i eksemplet, at aktiemarkedet i gennemsnit giver et afkast på 7% om året. Vi har investeret 100.000 kroner, og vi har en investeringshorisont på 30 år. Det vil betyde, at vi efter 30 år har 811.650 kroner stående på investeringskontoen.

Hvis vi vælger en løsning, hvor der er årlige omkostninger, så vil vores afkast naturligvis blive laver. Nord.Investments er en af de robotløsninger med de klart laveste årlige omkostninger. Lige nu er de på 0,75%. Vi skal altså lave en udregning, hvor vi i stedet for 7% om året får en rente på 6,25% om året. Det giver os et beløb på kontoen til sidst med 648.917 kroner.

Hvis du vælger selv at købe ind, fx gennem Nordnets kurtagefrie månedsopsparing, så kan du gøre det noget billigere. Hvis du vælger passive danske indeksfonde og investeringsforeninger, så kan du finde årlige omkostninger på omkring 0,5%. Så ville du altså stå med 699.180 ved slutningen af de 30 år.

Du kan også gå efter udenlandske ETF’er. Her kan du relativt enkelt få årlige omkostninger på under 0,2% årligt. Du står altså med 764.645 kroner på opsparingskontoen til sidst.

Der er altså rigtig stor forskel alt efter, hvad omkostningerne er på den investeringsløsning du vælger. Hvis du selv vælger at investere og vælge aktierne, skal du være meget opmærksom på den risikopræmie du betaler - og det arbejde du selv skal lave.

Selv giver jeg gerne lidt i årlige omkostninger for at fjerne risikoen og arbejdet ved selv at skulle vælge.

Du skal naturligvis tage højde for de lidt forskellige skatteforhold for aktier. Nedenfor giver jeg et forslag til, hvordan du kan vælge indeksfonde til de forskellige typer investeringsdepoter.

Investering er vigtigt

Selvom det er mere fordelagtigt selv at sammensætte din investeringsportefølje, så kan jeg sagtens forstå hvis ikke du har tid, lyst og overskud til det.

Men her er Nord.Investments altså en rigtig fin løsning, hvis ikke selv du vil lave dine investeringer. Robotinvesteringsløsninger er for langt de fleste mennesker klart at foretrække i stedet for at gå i banken og få investeringsrådgivning. De fleste banker tager nemlig langt over 1% i årlige omkostninger.

Det lyder måske tillokkende at have banken eller en investeringsrådgiver til at varetage dine investeringere. Men de højere årlige omkostninger betyder netop, at de skal levere et merafkast stabilt i forhold til markedet på mindst de årlige omkostninger.

Og det er jo kun de allerfærreste aktive investorer, der formår det. Og meget sjældent at nogen formår at gøre det over tid.

Hvis du gerne vil spare på de årlige omkostninger (ÅOP), så er det også rigtig let selv at stå for de passive investeringer.

Her viser jeg dig hvordan!

Hvordan kan jeg selv gøre det?

Du har besluttet dig for, at du selv vil gøre det.

Her er et rigtig godt setup til at komme i gang som passiv investor. Investeringsstrategien tager både hensyn til de danske skatteforhold og sænke omkostningerne.

Og faktisk er det også et meget simpelt setup.

• Fyld aktiesparekontoen op til grænsen hos Saxo Investor
• Brug månedsopsparingen fra Nordnet til at købe indekser

Fyld først aktiesparekontoen

Fordelen ved først at fylde aktiesparekontoen er, at du dit afkast bliver beskattet med 17% i stedet for 27% (42% når du når over progressionsgrænsen på omkring 55.300 kroner i aktieindkomst). Beskatningen på aktiesparekontoen er meget enkel, men nogen mener at lagerbeskatningen er en udfordring, da du beskattes hvert år af gevinster og tab i modsætning til kun at blive beskattet, når du realiserer dine gevinster.

Der er flere måder at regne om den lavere beskatning er en fordel, når gevinsten er lagerbeskattet. Men alt andet lige kan du formentlig forvente en lille skattemæssig fordel. Og vi kan godt lide noget, der er enkelt.

Du kan læse meget mere om aktiesparekontoen og forslag til investeringer.

Hos Saxo Investor kan du oprette en aktiesparekonto gratis, men du kan også oprette en konto i de fleste banker. Du skal imidlertid være opmærksom på, at de fleste banker tager et årligt depotgebyr. Saxo Investor er også den handelsplatform i Danmark, der har de laveste handelsomkostninger i øjeblikket.

Invester selv resten

Hvis du som ung studerende lige er begyndt at investere, så har du nok ikke flere penge, end der kan være på aktiesparekontoen.

Men efter lidt tid så har du sparet flere penge op, og så rammer du loftet på aktiesparekontoen. Nu skal du altså selv til at finde ud af, hvordan resten af opsparingen skal investeres.

Nordnets månedsopsparing gør det utrolig let selv løbende at investere med minimale omkostninger, fordi månedsopsparingen er kurtagefri. Ulempen er at du skal vælge en af de af Nordnet udvalgte fonde, men heldigvis er udvalget bredt og fornuftigt.

Når du har sat månedsopsparingen op, så investeres fast hver måned det beløb du vælger. Hvis du ikke har penge en måned til at investere, så bliver der bare ikke købt noget. Fordelen er, at du selv har valgt dine fonde, og du frit kan sælge fondene på markedet, hvis ikke længere du vil investere, har brug for pengene eller laver en ny strategi.

På de fleste investeringsplatforme er der et mindstebeløb for kurtagen. Det betyder, at du ofte skal spare sammen i flere måneder for at det kan betale sig at købe ind. På månedsopsparingen kan du købe ind for helt ned til 500 kroner, hvilket gør at det er meget lettere at sprede investeringerne.

Konkrete forslag til passive investeringer

Men lad os nu kigge på nogle konkrete forslag til fonde, som du kan købe på dine forskellige investeringsmuligheder.

Jeg har valgt at tage udgangspunkt i, at du har samlet dine investeringer hos Nordnet og bruger månedsopsparingen i dette forslag.

I dette investeringsforslag investerer vi i verdensindekset. Verdensindekset kaldes ofte noget forskelligt, men typisk refererer man til verdensindekset med følgende betegnelser. ‘MSCI ACWI’ eller ‘MSCI ACWI IMI’.

Almindeligt aktiedepot (frie midler)

I et almindeligt aktiedepot med frie midler skal du vælge om du helst vil realisationsbeskattes eller lagerbeskattet. Rigtig mange foretrækker realisationsbeskatning, men der kan være tilfælde, hvor lagerbeskatningen er en fordel for dig.

Mange vælger ‘SparIndex INDEX Globale Aktier KL (SPVIGAKL)’ til deres almindelige aktiedepot. Fonden indeholder nemlig også emerging markets og small cap og investerer således i det bredeste markedsindeks.

Begrundelsen for at vælge den fond er:

• Det er SparIndex’ bredeste aktiefond.
• Den beskattes som aktieindkomst i et almindeligt aktiedepot.
• Den kan købes kurtagefrit gennem Nordnets månedsopsparing.
• Værdistigninger fra fonden beskattes ved salg og udbetaling af udbytte.

Aktiesparekonto (frie midler)

Nordnet forventer at få en aktiesparekonto i løbet af 2021, men ellers kan du bruge aktiesparekontoen hos Saxo Investor. Den kurtagefri månedsopsparing vil imidlertid være en fordel her, da ETF’er kan være en rigtig god kandidat til aktiesparekontoen. Den er nemlig allerede lagerbeskattet. ETF’er er udenlandske produkter, og kurtagen er nemlig normalt højere her.

Du kan på aktiesparekontoen købe nogle af de forskellige ETF’er fra iShares:

• Investeringer på aktiesparekontoen er allerede lagerbeskattede.
• Mange ETF’er fra iShares er på SKATs positivliste, hvilket gør dem tilgængelige på aktiesparekontoen.

Du kan også vælge ‘Xtrackers MSCI AC World UCITS ETF 1C’ for at holde det helt enkelt. Xtrackers indeholder dog ikke small cap, og de samlede årlige omkostninger er lidt højere end kombinationen fra iShares.

Pension (aldersopsparing, ratepension og kapitalpension)

De samme overvejelser som under aktiesparekontoen gør sig gældende for pensionsopsparinger, men der er et par ekstra begrundelser for, at ETF’erne fra iShares gør sig godt.

• De er UCITS-godkendte, så de er ikke omfattet af 20%-reglen
• Kan købes kurtagefrit gennem Nordnets månedsopsparing
• Alle investeringer på et pensionsdepot er i forvejen lagerbeskattede

De fleste har ikke direkte adgang til at kunne vælge frit mellem alle fonde på deres arbejdsgiverbetalte pension, men du kan undersøge om de benytter sig aktivt eller passivt forvaltede investeringsfonde.

Børneopsparing (traditionel)

Jeg har skrevet mere om børneopsparing, men du skal ikke snydes for at hurtigt overblik over, hvrdan du kan gribe børneopsparingen an.

En traditionel børneopsparing i din bank kan du ofte få et investeringsdepot. Mange banker er begyndt at tilbyde, at du selv kan stå for investeringerne, og du kan typisk vælge mellem indeksbaserede investeringsprodukter.

Her kunne du vælge ‘Storebrand Indeks - Alle Markeder A5 (STIIAM)’. Begrundelsen er følgende:

• Kan handles i danske kroner (det er ofte dyrt at handle i udenlandsk valuta på depoter til børneopsparingen)
• Der er ofte høje gebyrer på udenlandske fonde i bankernes depoter.
• Du kan ikke få en traditionel børneopsparing hos hverken SaxoInvestor eller Nordnet.
• Fonden er akkumulerende, hvilket betyder at den ikke ubetaler små udbytter, som skal geninvesteres hvert år.
• De årlige omkostninger til fonden er relativt lave.

Børneopsparing (supplerende)

En supplerende børneopsparing handler egentlig om, at du opretter et almindeligt separat aktiedepot for mindreårige i barnets navn.

Det kan du gøre på fx Nordnet, hvor de kalder det ‘depot for mindreårig’.

Fordelen er her, at du kan investere i investeringsprodukter, der beskattes som kapitalindkomst på et almindeligt aktiedepot for frie midler.

Det giver barnet den fordel, at de kan opnå et skattefrit afkast, når frikortet ikke er brugt op. Først skal du fylde den traditionelle børneopsparing op, da afkastet er skattefrit indtil barnet er fyldt 21 år.

Men derefter kan det altså betale sig, at gå ind på den supplerende børneopsparing med produkter, der er beskattet som kapitalindkomst.

Du skal med andre ord finde nogle aktiebaserede produkter, som IKKE er på Skats positivliste.

Du kan fx vælge ‘Nordnets egne indeksfonde’ med følgende begrundelse.

• Der er mulighed for kurtagefri handel for meget små beløb
• Kan købes kurtagefrit gennem Nordnets månedsopsparing så det sker automatisk
• Udbetaler ikke udbytte
• Er beskattet som kapitalindkomst

Konklusion

Jeg håber du fandt noget inspiration til, hvordan du kan komme i gang med din egen passive investering. Hvis du forbedringsforslag til artiklen, så skriv endelig.

Jeg har samlet apps til investering i aktier, men også applikationer som du kan bruge til at holde styr på din portefølje. Alle programmerne på listen er gratis.

Jeg bruger selv alle disse investeringsapps, så derfor kan jeg anbefale alle sammen, men de kan bruges til forskellige ting og har deres egne fordele og ulemper.

1) Nordnet

Nordnet er en af de største børsmæglere i Danmark, og de har naturligvis også en app. I Nordnets aktieapp har du mulighed for at følge med i din portefølje, tjekke den daglige aktiekurs, og du kan også let købe og sælge aktier og indeksfonde gennem platformen.

Appen er enkel at finde rundt i, og du kan bruge den til en del af dine daglige aktiekøb og salg. Desværre kan du ikke tilpasse din månedsopsparing igennem appen, så der må du åbne Nordnet i din browser.

Nordnet har en app til både Android og IOS, men du kan selvfølgelig kun bruge den gratis app, hvis du har en konto hos Nordnet.

2) Saxo Investor

Saxo Bank har lavet en aktieapp, de kalder for SaxoInvestor. Du kan bruge appen til at købe og handle aktier og følge med i din portefølje.

Appen minder om SaxoInvestor i browseren, så den er rimelig let at finde rundt i. Du skal have en konto hos Saxo Bank for at kunne bruge Saxos aktieapp.

Du kan få Saxoinvestor både til Android og IOS.

Jeg bruger selv SaxoInvestor til min aktiesparekonto. SaxoInvestor er den danske børsmægler, hvor jeg har kunnet finde den laveste kurtage.

3) Lunar aktiehandel

Lunar er en ret genial bankapp, særligt hvis du kun har brug for en konto. Så kan du nemlig få det hele gratis. Du kan også på Lunar købe aktier, og der er en ret lav kurtage på bare 19 kroner, hvilket er billigere end de fleste banker.

Opret konto på Lunar

4) Revolut Trading

Revolut er en genial bankapp, og du kan også bruge appen til at købe og sælge aktier. I den gratis version har du et par gratis handler uden kurtage om måneden. Desværre har de lige sat depotgebyr på for nylig, så jeg bruger appen mindre. På appen behøver du ikke at købe en hel aktie, men du kan købe dele af en aktie.

Opret konto på Revolut

5) Etoro investeringsapp

Etoro er en international børsmægler, som har en ret god app. Du kan fx lave lave copytrading, men du kan også investere i nogle af de store amerikanske fonde, fx VTI fra Vanguard.

Appen er let at overskue, og så er der gratis kurtage, hvilket er en stor fordel, hvis du gerne vil købe og sælge aktier ofte. De største ulemper ved Etoro er, at du selv skal opgive Skat, og at det koster 25 USD at trække penge ud fra platformen. Det er altså ikke en platform, hvor du bare lige investerer for småbeløb.

Opret konto på Etoro

6) Atlaz porteføljeapp

Jeg har en konto på både Nordnet og Saxo Investor. Men det kan godt gøre det lidt vanskeligt at have et samlet overblik. Du kan fx bruge Atlaz App’en til at få et hurtigt gratis overblik over mine samlede investeringer. Du betaler naturligvis prisen med dine oplysninger, men det er jeg ikke selv så bekymret for.

Hvis du har flere platforme - også udenlandske - så har jeg skrevet lidt om, hvor jeg ud over Atlaz også tracker min portefølje med Portfolio Performance.

7) Google Sheets eller Excel

Jeg bruger regneark rigtig meget, når jeg holder styr på mine investeringer og privatøkonomi i det hele taget. Jeg bruger især Google Sheets, men du kan lave mange af de samme ting i Excel.

Fx kan du i Google Sheets holde styr på dine aktier, og fordelen ved et regneark er jo, at du helt selv bestemmer hvordan du opstiller det. I Google Sheets er der fx en ret genial funktion, hvor du kan slå forskellige oplysninger op om de enkelte aktier:

GOOGLEFINANCE('TRYG'; "price")

Du kan også bruge GOOGLEFINANCE til hurtigt at lave valutavekslning eller meget andet. Hvis du fx køber udbytteaktier, så du kan faktisk selv lave din egen lille aktieportefølje app ved at taste de rigtige ting i ind regnearket.

I appen på telefonen får du de mest basale funktioner, men hvis du skal udnytte alle funktionerne i regnearket, så skal du i browser-versionen. Du skal have en konto ved Google for at bruge Google Sheets, men du kan også bruge Excel på din computer, hvis du har adgang til det.

Hvad er den bedste aktie app?

Når du skal finde en app til aktiehandel, så kan der være flere ting, du skal overveje.

De fleste apps på denne liste er børsmæglere, hvor du kan købe aktier direkte på platformen. På alle aktieplatformene gør de sig umage for at lave den bedst mulige app til aktier, hvor du kan følge med i din egen portefølje, men også tjekke den daglige aktiekurs.

Derfor skal det ikke være selve appen, der bestemmer om du vil investere på en platform, men de generelle priser og hvad du primært vil købe af aktier gennem appen.

Konklusion

Når du skal finde den bedste aktie app, så kræver det naturligvis, at du ved, hvad du leder efter. Her har jeg givet et bud på forskellige apps til investering, du kan bruge. De fleste apps er målrettet aktiehandel, men der er også et par aktieapps, som bare gør det muligt at følge med i dine aktieinvesteringer.

I vores inflationsberegner kan du blive klogere på, hvad dine penge er værd i fremtiden.

Beregner til inflation

Denne inflationsberegner er baseret på, at du gætter på, hvad inflationen vil være i årene fra nu af og fremefter.

Inflation-omregner: Omregn værdien af en krone i forskellige år

Jeg har også lavet denne beregner til inflation, som kan gøre dig klogere på, hvad pengene er værd i dag i Danmark. Beregneren er baseret på forbrugerprisindeks fra Danmarks Statistik.

I denne beregner kan du altså få svaret på, hvad et beløb er værd i nutidspenge.

Hvordan modvirker jeg inflation?

Det er en god ide at investere dine penge for at modvirke inflation.

I øjeblikket er renten historisk lav, og på en almindelig opsparingskonto kan du ikke få renter, der er høje nok til at modvirke inflationen.

Derfor har du brug for et højere afkast. Det kan du få gennem investeringer, men det kommer naturligvis med en risiko.

Hvordan beregner man inflation?

Du kan få mere hjælp på inspo.dk til, hvordan du beregner inflation nøjagtigt.

Fordelen ved en højrentekonto er, at du risikofrit kan spare penge op i banken. Desværre er renterne historisk lave i øjeblikket, men der er brug for retner på din opsaring. Du kan fx udregne hvor meget prisstigninger sluger i vores inflationsberegner.

Hvorfor har jeg brug for en opsparingskonto?

Det er en god ide med en opsparingskonto, fordi alle har brug for en mindre opsparing. Hvis du investerer dine penge, så udsætter ud pengene for risiko, og så er det ikke en ren opsparing, da du ikke kan få pengene ud, så snart du har lyst uden at du har risikeret, at de har mistet værdi.

Men der er også alternativomkostninger ved at spare pengene op. Du kan få en fornemmelse for, hvor meget inflationen spiser værdien af dine penge. Derfor skal du gøre op med dig selv, hvor meget opsparing du skal have.

Hvor kan man få en højrentekonto?

Du kan få en højrentekonto i flere af Danmarks banker og pengeinstitutter. De fleste konti med høje renter har dog krav til indskyderen. Måske skal du være studerende eller være medlem af bestemte foreninger - og nogle opsparingskonti har også en bindingsperiode.

Hvis du ikke opfylder kravene til en højrentekonto, må du typisk nøjes med en almindelig konto til opsparing, hvor renten typisk er noget lavere.

Konti med høje renter

Her er eksempler på banker, der tilbyder konti med høje renter uden at der er specifikke krav til indskyderen.

Du kan tjekke en oversigt hos mybanker.dk.

Højrentekonti til studerende

Hvis du er studerende, så kan du typisk finde gode renter i flere banker. Her er nogle af de banker, der giver en høj rente på din opsparing.

Hvis du kan få så høje renter, så bør du først og fremmest bruge hele beløbet til din opsparing. Du holder inflationen i skak, samtidig med at du ikke udsætter dine penge for risiko. Dem kan man tids nok få brug for som studerende.

Krav om medlemsskab af fagforening eller andre foreninger

Hvis du er medlem af en fagforening, så tilbyder nogle pengeinstitutter bedre forhold for kunderne. Du kan fx i Lån & Spar-Bank få en god rente på både din lønkonto og opsparingskonto, hvis du er medlem af en af de fagforeninger, de samarbejder med.

Hvad er en højrentekonto?

En højrentekonto er en konto, der udbetaler en høj årlig rente. En høj rente skifter alt efter de generelle renteforhold i finanssektoren. En høj rente er altså en rente, der er højere end markedets gennemsnit. I øjeblikket er renterne ikke særlig høje på hverken opsparingskonti eller højrentekonti.

Hvis du finder en almindelig osparingskonto, så kan du i øjeblikket forvente på enten 0% eller negative renter alt efter hvor højt dit indestående er. Grænsen for hvornår du skal betale negative renter varierer fra bank til bank, men mange banker har efterhånden en grænse på 100.000 kroner.

Hvad er fordele og ulemper ved en højrentekonto?

Fordele

• Risikoen for at miste dine penge i et dansk pengeinstitut er meget lav. Du er nemlig dækket af indskydergarantien på omkring 745.000 kroner.
• Du får en høj årlig rente.
• Du undgår negativ rente.

Hvis du er studerende eller medlem af en fagforening, så kan du få en højrente konto, der giver bedre afkast end en almindelig opsparingskonto eller højrentekonto.

Ulemper

• Hvis du har en høj opsparing, så kan det fornemlig bedre betale sig at investere dine penge, da renterne i bankerne på opsparingskonti er for lave uanset hvilken kontotype, du har valgt.
• I dagens renteniveau så får du selv på flere højrentekonti lavere rente end inflationen.
• Der kan være bindingsperiode på nogle konti.

Hvor høj rente kan du få på din opsparingskonto?

Renterne i øjeblikket er utrolig lave. På dine almindelige konto kan du risikere at have negative renter. Nogle opsparingskonti tilbyder dig 0% i rente, men du kan også få op til ~3% i rente, hvis du er studerende eller medlem af en bestemt forening.

Hvor får jeg den højeste rente på opsparing?

I øjeblikket giver Lån & Spar Bank dig den højeste rente på din opsparing, hvis du er medlem af en af de foreninger, de samarbejder med. De kræver imidlertid også, at du har hele din bankforretning inklusive dine investeringer i banken.

Hvis ikke du er enten studerende eller medlem af en bestemt forening, så kan du få den bedste rente på den helt almindelige konto hos Lunar.

Hvad er den bedste opsparingskonto?

Den bedste opsparingskonto er den konto, hvor du kan få den højeste rente med den laveste bindingstid. For os almindelige mennesker, så synes jeg lige nu, at Lunar er det bedste bud på en god opsparingskonto, da du får 0,5% på 50.000 kroner.

Konklusion

Jeg havde tidligere en opsparingskonto hos Norwegian, men de har på det seneste nedsat renten til 0%. Jeg har også haft en konto hos Lunar, hvor jeg fik cashback på 2%. Jeg bruger stadig Lunar, som lige nu giver 0,5% på de første 50.000. Det beløb svarer også meget godt til det, jeg gerne vil have i umiddelbar tilgængelig kapital.

Hvis du vil modvirke inflationen for alvor, så bliver du nødt til at bruge en af mulighederne for at investere dine penge. Jeg investerer fx i aktier og lån via crowdlending.

21 citater om penge, investering og privatøkonomi

“Hvis du ønsker, at dine børn skal få det godt i livet, så invester dobbelt så meget tid i dem og halvt så mange penge.”

— Abigail Van Buren, amerikansk brevkasseredaktør

Penge er ikke det eneste svar, men de gør en forskel.

— Barack Obama, Tidl. præsident i USA

“An investment in knowledge pays the best interest.”

— Benjamin Franklin

Pas på små udgifter; en lille utæthed kan få selv et stort skib til at synke.

— Benjamin Franklin, amerikansk diplomat, videnskabsmand og opfinder

En bank er et sted som vil låne dig penge, hvis du kan bevise, at du ikke har brug for dem.

— Bob Hope, amerikansk komiker og skuespiller

“I look at companies as businesses, while Wall Street analysts look for quarterly earnings performance. I buy assets and potential productivity. Wall Street buys earnings, so they miss a lot of things that I see in certain situations.”

— Carl Icahn

”Nogle gange er de bedste investeringer dem, du ikke foretager dig.”

— Donald Trump, amerikansk forretningsmand og præsident

“If investing is entertaining, if you’re having fun, you’re probably not making any money. Good investing is boring.”

— George Soros

“Fra tid til anden gør markedet noget så dumt, at det tager vejret fra dig.”

— Jim Cramer, amerikansk tv-vært og tidligere hedgefond-forvalter

“Don’t look for the needle in the haystack. Just buy the haystack.”

— John Bogle

Hvis dit eneste mål er at blive rig, så vil du aldrig opnå det.

— John D. Rockefeller, amerikansk forretningsmand

De fire farligste ord inden for investering er: Denne gang er anderledes.

— John Templeton, amerikansk-født britisk investor

Hvis økonomer var gode til forretninger, ville de være millionærer i stedet for rådgivere for millionærer.

— Kirk Kerkorian, amerikansk forretningsmand

Det er vigtigere at undgå tab end at tjene penge

— Mærsk Mc-Kinney Møller, dansk forretningsmand

”Investering burde være mere som at se maling tørre eller græs gro. Vil du have spænding, så tag 800 dollars og rejs til Las Vegas.”

— Paul Samuelson, amerikansk økonom

“Du får recessioner, du har fald på aktiemarkedet. Hvis du ikke forstår, at det kommer til at ske, er du ikke klar – så vil du ikke gøre det godt i markedet.”

— Peter Lynch, amerikansk investor

“Aktiemarkedet er fyldt med individer, der kender prisen på alting, men værdien af ingenting.”

— Phillip Fisher, amerikansk investor og forfatter

“Hvor mange millionærer kender du, der er blevet rige af at investere i en opsparingskonto?”

— Robert G. Allen, amerikansk forretningsmand og politiker

Successful investing takes time, discipline and patience. No matter how great the talent or effort, some things just take time: You can’t produce a baby in one month by getting nine women pregnant.

— Warren Buffett

Regel nummer 1: Tab aldrig penge. Regel nummer 2: Glem aldrig regel nummer 1.

— Warren Buffett, amerikansk forretningsmand

“Jeg vil fortælle dig, hvordan du bliver rig … vær frygtsom, når andre er grådige. Vær grådig, når andre er frygtsomme.”

— Warren Buffett, amerikansk investor

Konklusion

Hvis du har andret gode citater om investeringer, penge og privatøkonomi, så send dem meget gerne til info@ifire.dk, så jeg kan udvide listen.

Du kan også lade dig inspirere af flere citater på motionsplan.dk.