#3 Marts - Hvor skal kontanterne ende?

7 minutters læsning

Jeg har virkelig glædet mig til at lave denne opdatering, fordi det er første opdatering efter jeg for alvor er kommet i gang med at tænke mere over rigdomsformularen: at tjene mere, forbruge mindre og investere (klogere).

Først og fremmest så har jeg sparet en del penge bl.a. på at melde mig ud af Folkekirken og sætte lidt mindre pris på mig selv ved mine forsikringer.

Desuden satte jeg gang i et projekt med at skabe lidt passiv indkomst, men først og fremmest så har jeg brugt en del tid på at få styr på mine investeringer.

Lige nu er min samlede fordeling:

Type Start Fordeling XIRR
Investering i værdipapirer 2019 8,09% 2,80%
Crowd lending 2017 11,50% 5,53%
Ejendomsinvestering 2018 1,63% 0%
Investering i træ 2019 0,11% 0%
Kontant opsparing 2018 78,66% 0,7%

Den interne rente (XIRR) giver ikke så meget mening i denne måned, da engagementet i de fleste platforme og projekter lige er startet. Det bliver spændende at se, hvordan det udvikler sig på sigt.

Værdipapirer - aktier og obligationer

Efter at have regnet på hvad jeg fik ud af mine investeringer i aktier og obligationer gennem min bank - og fundet ud af, hvor stor en del gebyrerne og årsomkostninerne spiste, så valgte jeg til sidst at sælge hele porteføljen. (Egentlig ville jeg have haft den overført til Nordnet for over tid at justere den, men det kunne ikke lade sig gøre pga. begreberne dirty og clean funds, hvilket jeg har beskrevet yderligere her).

Følgende er altså blevet solgt.

Værdipapir ÅOP Fordeling
BankInvest Danske Aktier W 1,27% 11%
BankInvest Europa Small Cap Aktier W 1,65% 5%
ValueInvest Global W 1,16% 5%
BankInvest Højt Udbytte Aktier W 1,25% 11%
BankInvest USA Small Cap Aktier W 0,79% 5%
BankInvest Emerg Obl Lokalvaluta W 1,25% 15%
BankInvest Korte Danske Obligationer W 0,32% 9%
BankInvest Lange Danske Obligationer W 0,46% 29%
BankInvest Virksomhedsobligationer IG W 0,79% 10%

Jeg har købt lidt Danske Bank og Swed Bank, da de var faldet virkelig meget som følge af forskellige udfordringer med hvidvask. Det er ikke min hensigt, at jeg skal sidde og finde enkeltaktier i fremtiden. Jeg vil enten have passive indeksfonde eller ETF’er i min portefølje.

Salget af ovenstående betyder også, at jeg lige nu har en rigtig stor andel af mine midler i kontant opsparing, som du se i tabellen ovenfor. Du kan også se den opdaterede status på min portefølje.

Jeg har flyttet lidt penge til Nord.investments* og jeg har et lille beløb på Darwin, men tænker grundigt over, hvordan jeg vil gribe resten af investeringen an. Bl.a. har jeg overført penge til min aktiesparekonto hos SaxoInvestor, og jeg er også ved at sammensætte min månedsopsparing hos Nordnet.

Få en gratis investeringsplan fra Nord.investments*

Crowd lending

I denne måned har jeg udvidet mit engagement i flere platforme, som også giver mulighed for et godt afkast. Jeg har tilføjet følgende platforme til porteføljen: FastInvest (EUR)*, RoboCash (EUR)* og PeerBerry (EUR)*. Alle platformene er lette og overskuelige, giver et fornuftigt afkast og har en god auto-invest funktion.

I månedens løb har der været cash dragFastInvest (EUR)*, og jeg skyndte mig at hive nogle penge ud, men et par dage efter var der igen lån på platformen, så jeg endte med at sætte det hele ind igen og være lidt mere tålmodig. Der mangler stadig nogle lån her ved status, men jeg forestiller mig, at de kommer hurtigt i april, og der er auto invest, så jeg behøver ikke holde så meget øje med platformen.

Desuden har jeg tilføjet Crowdestor (EUR)* og Envestio (EUR)*, som begge er mere projektorienterede og kræver noget mere vedligeholdelse. Desuden har jeg budt på et par projekter på Funderbeam, som jeg også har skrevet en anmeldelse af. Funderbeam er baseret på block chain og kan bedst sammenlignes med at købe en andel af et start up-firmaer.

Særligt Envestio (EUR)* er lidt frustrerende, fordi projekterne bliver funded virkelig hurtigt, men der er også mulighed for at få projekter med relativt høj rente.

Jeg ville gerne øge min investeringsandel i ejendomme, men jeg har ingen interesse i at blive udlejer. Derfor var det nærliggende at søge lidt inden for Crowdfunding. Jeg havde allerede ReInvest24 i porteføljen.

Det har jeg suppleret med Housers*, Crowdestate*, PropertyPartner*. Hos PropertyPartner har jeg valgt en auto invest-strategi, og det har jeg også oprettet på Crowdestate. Det er ikke muligt på hverken Housers eller Reinvest24, som kræver lidt mere vedligeholdelse. Fælles for alle platformene er, at man skal holde rimeligt øje med dem.

Nedenstående tabel giver et overblik over, hvordan jeg har fordelt mine investeringer i crowd lending-platformene lige nu. I mine overvejelser om, hvordan jeg nøjagtigt skal skrue det hele sammen i fremtiden, så kommer det til at betyde noget, hvilket land platformen er placeret i, hvor mange låneudbydere der er på platformen, og om der er mulighed for at autoinvestere midlerne. Desuden kommer det også til at betyde noget, hvor meget det er muligt at sprede sig ud på forskellige lån på platformen.

Platform Låneudbydere Auto Mine lån
Flexfunding (DKK)* En Nej 17
Kameo (DKK)* To Ja 4
Mintos (DKK)* Flere Ja 53
Mintos (EUR)* Flere Ja 386
Grupeer (EUR)* Flere Ja 97
Trine (EUR)* En Nej 4
Bondora (EUR)* Flere Ja -
FastInvest (EUR)* Flere Ja 148
PeerBerry (EUR)* Flere Ja 99
RoboCash (EUR)* En Ja 151
Crowdestor (EUR)* En Nej 4
Envestio (EUR)* En Nej 4
Funderbeam (EUR)* En Nej 0
ReInvest24 (EUR)* En Nej 2
Crowdestate (EUR)* En Ja 2
Housers (EUR)* En Nej 7
PropertyPartner (GBP)* En Ja 3

Men hvorfor har jeg overhovedet så mange platforme kørende. Først og fremmest synes jeg det er klart mest interessant at sætte sig ordentligt ind i en platform, når man har skin in the game - altså penge investeret. Du kan se min nøjagtige fordeling af platformene under min portefølje.

I fremtiden vil jeg formentlig skærpe min portefølje lidt, men nu vil jeg se, hvad der fungerer bedst for mig - og jeg glæder mig især til at følge, hvordan den interne rente (XIRR) udvikler sig i projekterne.

Bæredygtig investering i træ

Jeg er ret interesseret i, hvordan jeg kan gøre mine investeringer lidt mere bæredygtige - og en af de måder jeg er blevet interesseret i er Better Globe*.

I den forbindelse stødte jeg også på COOPs crowdfunding projekter, hvilket er lidt sjovt, for deres platform leveres af danske Lendino, som netop er et af de projekter hos Funderbeam*, jeg har budt på.

Kom i gang med crowdlending på Mintos*

Opsparing og kontant

Efter salget af min samlede værdipapir-portefølje har jeg en stor del i kontant. Jeg har sat pengene ind på hhv. LunarWay*, hvor jeg får 2% cashback på de første 50.000 kr og Norwegian Bank-opsparingskonto, hvor jeg får 0,7%. Det er naturligvis ikke hensigten at midlerne skal blive her alt for længe, men jeg vil i fremtiden have en lidt større likvid opsparing, så jeg har en nødopsparing og hurtigere kan investere.

Opret LunarWay og få 50DKK*

Guld og sølv

Min interesse for at sætte noget af min opsparing i guld og sølv er blevet fornyet, fordi jeg er stødt på BullionVault*, hvor man både kan købe guld, men også få det opbevaret til meget rimelige priser. Når man opretter sig via mit link* får du endda 4 gram sølv og lidt cash svarende til 5 EUR.

Få 4 gram sølv på BullionVault*

Bitcoins

Jeg har i løbet af februar eksperimenteret lidt med Bitcoins*,men jeg er stadig meget usikker på, om jeg skal i gang med at samle Bitcoins som opsparing.

Køb Bitcoins på Coinbase og få op til 66DKK bitcoins*

Passiv indkomst

Jeg har som planlagt implementeret Google Adsense på Motionsplan, larsolesen.dk og Fodboldens Legestue. Eksperimentet er at se, hvor meget siderne kan generere uden at gøre så meget andet. Google Adsense har i marts givet - og hold nu fast - 16,01 kroner.

Jeg har også oprettet mig hos Partner-Ads*, men har ikke haft nok tid til at skrive indhold, der har genereret ret meget afkast her. Det er blevet til 12,29 kroner.

Skab passiv indkomst med Partner-Ads*

Spørgsmål

Disclaimer

iFire.dk modtager kommission gennem affiliate links og omtale af udvalgte finansielle produkter og services. Affiliate og referral links er markeret med (*). Jeg anstrenger mig for at være neutral og objektiv, og jeg har selv investeret og brugt alle værktøjer på sitet, og jeg kan stå inde for de services, jeg fremhæver.

Jeg fralægger mig ethvert ansvar for aktualitet, nøjagtighed, og gyldighed af oplysningerne på dette website. Jeg kan ikke holdes til ansvar for evt. tab på baggrund af information.

Støt sitet via Brave* eller Flattr*

Skriv en kommentar