Danske investeringsforeninger til FIRE: Guide til realisationsbeskatning
7 minutters læsning
Hurtig guide: Er du landet det rette sted?
- Hvis du vil have markedets absolut laveste omkostninger (ÅOP) og er okay med at betale skat hvert år, så læs om lagerbeskattede udenlandske ETF’er på positivlisten.
- Hvis du leder efter værdipapirer til det lidt oversete skatte-hack til børns frikort eller modregning i renteudgifter, så skal du bruge kapitalbeskattede fonde.
Hvis du følger den klassiske FIRE-filosofi fra The Simple Path to Wealth af J. L. Collins, handler investering om at gøre det så simpelt som muligt: Køb markedet, behold det i årtier, og lad dine penge arbejde i fred.
I en dansk kontekst betyder det ofte, at man kigger væk fra de udenlandske ETF’er og i stedet retter blikket mod de traditionelle, danske investeringsforeninger.
Ligesom i det udenlandske setup er målet ikke at gætte, hvilke enkeltaktier der vinder i morgen. Vi ved fra statistikken, at enkeltaktier historisk set har en markant tendens til at underperforme det brede markedsindeks, og at en forsvindende lille andel af top-aktierne trækker hele markedsafkastet. Hvorfor løbe den risiko?
Du kan læse mere om hvorfor jeg foretrækker at følge verdensmarkedet i min artikel om verdensmarkedet og den brede portefølje. Derfor skal vores danske fonde ramme verdensmarkedet ultra-bredt.
Den ultimative fordel: Skatteudskydelse og renters rente
Hvor udenlandske ETF’er tvinger dig til at betale skat hvert eneste år (lagerbeskatning), fungerer de fleste aktiebaserede, udbyttebetalende danske fonde efter realisationsprincippet. Det betyder, at du først betaler skat af dine kursgevinster den dag, du rent faktisk trykker på sælg-knappen.
Dette giver nogle massive fordele, når målet er tidlig pension:
- Renters rente i fuld effekt: De penge, du ellers skulle have svaret i skat hvert år i februar, bliver stående i fonden. De trækker endnu mere afkast til dig det efterfølgende år, hvilket skaber en sneboldeffekt over en 10-15 årig periode.
- Kontrol over skatteprocenten: Når du rammer din FIRE-tilværelse og ikke længere har en fast lønindkomst, kan du løbende sælge ud af din portefølje, så du præcis holder dig under progressionsgrænsen for aktieindkomst. På den måde nøjes du med at betale 27 % i skat af dine gevinster i stedet for at ramme de tunge 42 %.
Hvad med Aktiesparekontoen?
Det er vigtigt at nævne, at de realisationsbeskattede fonde hører til på dit almindelige, frie aktiedepot.
Hvis du investerer via en Aktiesparekonto, bliver alt nemlig tvunget over i lagerbeskatning (dog til en lav sats på 17 %). Har du endnu ikke fyldt din Aktiesparekonto op med billige ETF’er?
Så bør du læse min guide til Aktiesparekontoen først, da den skattemæssigt slår det meste i opstartsfasen.
Fonde jeg overvejer i dette setup
For at opnå en bred, global eksponering via danske investeringsforeninger, kigger jeg specifikt på følgende fonde:
Fonde jeg overvejer i dette setup
Herunder kan du se en direkte sammenligning af de tre mest populære fonde til frie midler:
| Egenskab |
SPIIMA
Sparindex INDEX MSCI ACWI
|
SPVIGAKL
Sparindex INDEX Globale Aktier
|
DKIGI
Danske Invest Global Indeks
|
|---|---|---|---|
| ÅOP | 0.35% | 0.50% | 0.40% |
| Benchmark | MSCI ACWI (Large/Mid Cap) | Morningstar Global All Cap | MSCI World (Screenet) |
| Dækning | Hele verden (Udviklede + Emerging Markets) | Hele verden (Large + Mid + Small Cap) | Kun udviklede markeder (ESG-screenet) |
| Princip | ⏳ Realise | ⏳ Realise | ⏳ Realise |
| Skattetype | 📈 Aktie | 📈 Aktie | 📈 Aktie |
| Udbytte | 💰 Udb. | 💰 Udb. | 💰 Udb. |
| Valuta | DKK | DKK | DKK |
| Morningstar | ★★★★ ★ | ★★★★ ★ | ★★★★★ |
| Kommentar | Spritny alt-i-én fond fra 2026. Mangler dog Small Cap. | Klassikeren over dem alle. Skiftede indeks ultimo 2024. | Mangler Emerging Markets og Small Cap. Ofte højt udbytte. |
| ISIN | DK0064866222 | DK0060747822 | DK0010263052 |
Når det kommer til de danske, realisationsbeskattede fonde, skal du være særligt opmærksom på, hvordan de dækker henholdsvis udviklingslandene (Emerging Markets) og mindre virksomheder (Small Cap).
Sparindex INDEX MSCI ACWI
Fonden blev børsnoteret i juni 2026 for at give investorer en enkel adgang til hele verden uden behov for at balancere flere fonde selv.
- Fordele: Du får både de udviklede markeder og udviklingslandene (Emerging Markets) i én fond. Med en ÅOP på 0,35% er det en yderst konkurrencedygtig pris for et komplet globalt indeks på det danske realisationsmarked.
- Ulemper: Fonden følger et rent Large & Mid Cap-indeks, hvilket betyder, at de mindre virksomheder (Small Cap) er helt udeladt. Da fonden er relativt ny, har vi endnu ikke mange års historik på, hvor store dens årlige tvungne udbyttebetalinger reelt bliver.
Sparindex INDEX MSCI ACWI
Sparindex INDEX Globale Aktier KL
Dette har historisk været standardvalget for danske FIRE-investorer, der ønsker den absolut maksimale spredning i et enkelt papir. Denne fond har jeg også købt rigtig mange af.
- Fordele: Dette er den eneste traditionelle danske fond, som dækker hele det globale aktiemarked – det vil sige både Large, Mid og Small Cap i både i-lande og u-lande. Du går ikke glip af de mindre virksomheders potentielle vækst.
- Ulemper: Fonden har en lidt høj ÅOP på 0,50%. Desuden skiftede den benchmark i slutningen af 2024 til et screenet Morningstar-indeks. Det betyder, at den frasorterer en del selskaber ud fra bæredygtighedskriterier, så du ikke længere ejer det rå, ufiltrerede verdensmarked.
SPVIGAKL Sparindex INDEX Globale Aktier
Danske Invest Global Indeks
Denne fond fokuserer udelukkende på store og mellemstore virksomheder i den udviklede del af verden via et screenet MSCI World-indeks.
- Fordele: En solid og stabil fond, der dækker den etablerede vestlige verden til en fornuftig ÅOP på 0,40%.
- Ulemper: Fonden kan ikke stå alene, hvis du vil eje hele verden. Du mangler både Emerging Markets (ca. 10-12% af verdensøkonomien) og hele Small Cap-segmentet. Derudover udbetaler fonden historisk set ret store årlige udbytter, hvilket udløser løbende aktieskat og bremser effekten af skatteudskydelsen.
🧩 Sådan fikser du DKIGI (Hvis du vil bruge den): Hvis du ønsker DKIGI som din primære motor, skal du bygge et puslespil. For at lukke det geografiske hul skal du supplere den med Sparindex INDEX Emerging Markets KL (ÅOP 0,50 %). Vær dog opmærksom på, at du stadig vil mangle Small Cap i dette setup.
Outsideren: Storebrand Indeks - Alle Markeder A5
Hvis du leder efter det tætteste, man kommer på en udenlandsk ETF i et dansk realisationsmiljø, er denne norskbaserede fond den stærkeste udfordrer. Den er børsnoteret i Danmark og beskattes som helt almindelig aktieindkomst efter realisationsprincippet på et frit depot.
- Fordele: Den har markedets laveste ÅOP på 0,30% og dækker både i-lande og u-lande (MSCI ACWI) i ét værdipapir. Den absolut største fordel er dog Storebrands udbyttestrategi: Den er ikke underlagt de samme stramme danske udlodningskrav, så den udbetaler kun et absolut minimalt udbytte. Det betyder, at næsten hele dit afkast forbliver i fonden som urealiseret kursgevinst, hvilket maksimerer renters rente-effekten.
- Ulemper: Den er ESG-screenet (både ud fra MSCI-standarder og Storebrands egne regler), hvilket udelukker visse brancher og selskaber. Ligesom SPIIMA indeholder den overhovedet ikke Small Cap.
STIIAM Storebrand Indeks - Alle Markeder
Herunder sammenlignes den nye Sparindex-fond direkte med Storebrand på omkostninger og udbyttestrategi:
| Egenskab |
SPIIMA
Sparindex INDEX MSCI ACWI
|
STIIAM
Storebrand Indeks - Alle Markeder
|
|---|---|---|
| ÅOP | 0.35% | 0.30% |
| Benchmark | MSCI ACWI (Large/Mid Cap) | MSCI ACWI (Bæredygtig) |
| Dækning | Hele verden (Udviklede + Emerging Markets) | Hele verden (Udviklede + Emerging Markets) |
| Princip | ⏳ Realise | ⏳ Realise |
| Skattetype | 📈 Aktie | 📈 Aktie |
| Udbytte | 💰 Udb. | 💰 Udb. |
| Valuta | DKK | DKK |
| Morningstar | ★★★★ ★ | ★★★★ ★ |
| Kommentar | Spritny alt-i-én fond fra 2026. Mangler dog Small Cap. | Norsk joker. Minimalt udbytte giver maksimal skatteudskydelse. |
| ISIN | DK0064866222 | DK0060884658 |
Sammenligning: Skatteudskydelse vs. Lav ÅOP
| Egenskab | Danske Investeringsforeninger (Realisation) | Udenlandske ETF’er (Reference) |
|---|---|---|
| Skatteprincp | Realisation (Kursgevinst) / Løbende (Udbytte) | Ren lagerbeskatning af hele værdistigningen |
| Tidshorisont | Bedst til lang sigt (10+ år) | God til både kort og lang sigt |
| Administration | Meget nemt – udbyttet kan geninvesteres automatisk | Kræver at man har kontanter klar til skat i februar |
| Største fordel | Du beholder pengene i markedet i stedet for at betale skat | Du betaler minimalt i årlige gebyrer til fonden |
| Største ulempe | Du tvinges til at betale skat af årlige udbytter | Lagerskatten bremser sneboldeffekten en smule |
Sammenlignet afkast ift. ÅOP
| Scenarie | Årlig ÅOP | Nettoafkast | Slutværdi | Tabt til gebyrer |
|---|
Konklusion
Hvis din tidshorisont er lang, vil skattefordelen ved at udskyde kursgevinsten i de danske fonde i mange tilfælde indhente og overhale den ulempe, som den højere ÅOP udgør. Det é den ultimative “køb, behold og pas dit liv”-løsning for den langsigtede investor.
Hvilken model hælder du mest til? Har du regnet på, hvornår skatteudskydelsen betaler sig for dig? Lad mig høre din holdning i kommentarerne!