#5 Maj - Hvordan går det med investeringerne?

11 minutters læsning

Jeg har set frem til denne opdatering, men havde håbet at jeg var kommet lidt længere med at have en hands off-investering. Jeg synes stadig, at jeg bruger en del tid på at tænke over, hvordan investeringerne skal være skruet sammen. Til gengæld har jeg også glædet mig lidt til at se, om det er lykkes at skabe passiv indkomst baseret på mine allerede eksisterende websites (hvilket det ikke er).

Lige nu er min samlede fordeling i investeringer og opsparing følgende:

Type Start Fordeling XIRR
Investering i værdipapirer 2019 56,83% -15,77%
Crowd lending 2017 19,99% 6,98%
Ejendomsinvestering 2018 7,16% 0,58%
Investering i træ 2019 1,36% 0%
Kryptovaluta 2019 0,5% ?
Kontant opsparing 2018 14,65% 0,54%

Den interne rente (XIRR) giver stadig ikke så meget mening, da de fleste platforme og projekter lige er startet.

Det er værd at bemærke, at mine ejendomsinvesteringer giver negativ intern rente. Det skyldes primært PropertyPartner* og ReInvest24*, som har nogle gebyrer, når man går ind i de enkelte projekter, og ingen af platformene har endnu givet afkast.

Jeg har ikke udregnet XIRR for kryptovaluta, men det vil jeg gøre lidt ud af i næste måneds opdatering.

Stay tuned for næste måned hvor alle platformene efterhånden har haft lang nok tid til, at den interne rente bliver mere præcis og kan give et fornuftigt afkast.

Værdipapirer - aktier og obligationer

Sidste måned fik jeg nogenlunde lanceret mine primære værdipapirporteføljer, og det startede egentlig meget godt. Jeg investerer på lang sigt så jeg burde nok ikke holde helt så meget øje med porteføljerne, men maj måned har ikke været godt for mig eller porteføljerne. Jeg glæder mig egentlig mest til at følge porteføljerne i løbet af det næste års tid, hvor de forhåbentlig alle går i plus.

Da jeg så hvor dårlig, jeg selv er til at vælge de rigtige aktier, blev jeg inspireret til at lave copy tradingeToro*. På den platform kan selv handle med både aktier, råtstoffer og cryptovaluta. Man skal dog være opmærksom på, at hævegebyret er på 25 US$, og at en del af handlerne foregår gennem CDF’er. Hvis du ikke ved, hvad det er, så bør du først læse om det inden du begynder at handle direkte på eToro. Men eToro tilbyder, at man kan lave copy trading, hvor man følger en anden investor. Og hvis du googler lidt, så får du forskellige forslag til, hvem man kan vælge at følge. Jeg har valgt at følge fem forskellige for at få lidt spredning på investeringen. Jeg kunne sagtens se mig selv sætte en større del af mine værdipapirinvesteringer derover i næste måned.

XIRR giver ikke særlig mening for de enkelte porteføljer endnu, da de fleste porteføljer er fra i år. Dog viser de med al tydelighed, at markedet på kort sigt ikke har været optimalt med handels- eller tech-krig mellem USA og Kina. Undtagen i min Udbytteaktieportefølje har jeg klaret mig bedre end Nord.investments robot-investor. Udbytteaktierne er jeg kommet lidt skævt inde i et par specifikke aktier, men dem forventer jeg vil rette sig senere. Du kan se min udbytteaktieportefølje på Shareville.

Type Start Fordeling XIRR
Nordnet #1 Danske INDEX fonde 2019 29,23% -19,65%
Nordnet #2 Growth Portfolio 2019 29,,73% -7,83%
Nordnet #3 Udbytteaktier 2019 28,63% -43,63%
Nordnet #4 Efterskolefond 2019 0% 0%
SaxoInvestor: Aktiesparekonto 2019 5,7% -26,05%
eToro*: Copytrading 2019 0,81% 0%
Darwin - robot 2019 0,12% 1,10%
Nord.investments* 2019 3,5% -28,12%
SparNord: Kapitalpension 2001 2,29% -2,08%

Samlet giver mine værdipapirinvesteringer lige nu -15% i intern rente, men det vil naturligvis rette sig de næste måneder. Investeringerne er på lang sigt.

I alt giver det et urealiseret tab på -30.425 DKK. Dette er naturligvis ikke noget problem lige nu, da jeg ikke sælger mine investeringer. Dog glæder jeg mig til positive tal :)

Få en gratis investeringsplan fra Nord.investments*

Crowd lending

Mit fokus i maj måned har været at få investeret et mere eller mindre lige beløb hos alle låneudbyderne. Mit fokus har også været at holde lidt øje med, hvilke platforme der er lettest at håndtere. Jeg havde egentlig besluttet mig for, at jeg havde nået det antal crowdlending platforme, jeg ville investere på, men jeg har alligevel i maj tilføjet Iuvo Group* og Lenndy*. De er med til at divercificere min portefølje lidt og de skulle give et fornuftigt afkast.

I det hele taget har jeg glædet mig til denne maj-opdatering for nu begynder man efterhånden for alvor at kunne få et indblik i, hvad de enkelte platforme reelt giver i afkast. Jeg har lavet en side til hver platform, hvor jeg laver en mere grundig opdatering af platformene.

Her kommer bare et hurtigt overblik over platformene.

Mine favoritter

Dette er mine favoritplatforme, da de nærmest passer sig selv og alle er trods deres korte levetid oppe på en intern rente på over 6,5%.

Automatiserede platforme Start Låneudbydere Auto Mine lån
Mintos (EUR)* 2019 Flere Ja 528
Grupeer (EUR)* 2019 Flere Ja 334
FastInvest (EUR)* 2019 Flere Ja 310
PeerBerry (EUR)* 2019 Flere Ja 312
RoboCash (EUR)* 2019 1 Ja 551
Bondora (EUR)* - Go&Grow 2019 Flere Ja -

Andre crowdlending platforme i min portefølje

Platform Start Låneudbydere Auto Mine lån
Flexfunding (DKK) 2017 1 Nej 24
Kameo (DKK) 2019 1 Ja 4
Kameo (SEK) 2019 1 Ja 3
Kameo (NOK) 2019 1 Ja 0
Lenndy (EUR)* 2019 3 Ja 97
Iuvo (EUR)* 2019 1 Ja 25
Trine (EUR)* 2019 1 Nej 6
Crowdestor (EUR)* 2019 1 Nej 8
Envestio (EUR)* 2019 1 Nej 6
Funderbeam (EUR)* 2019 1 Nej 2

Crowdlending til ejendomsprojekter

Platform Start Låneudbydere Auto Mine lån
Brickshare (DKK) 2019 1 Nej 1
ReInvest24 (EUR)* 2019 1 Nej 5
Crowdestate (EUR)* 2019 1 Ja 8
Housers (EUR)* 2019 1 Nej 7
PropertyPartner (GBP)* 2019 1 Ja 11
BulkEstate (EUR)* 2019 1 Ja 3

Platforme under afvikling

Jeg er næsten ude af Mintos (DKK)*, hvor de fleste penge nu er overført til Mintos (EUR)*. Det er altså overhovedet ikke, fordi jeg er utilfreds med Mintos. Jeg forventer, at Mintos (EUR) skal blive ved med at vokse mest i fremtiden.

Platform Start Låneudbydere Auto Mine lån
Mintos (DKK)* 2019 Flere Ja 3

Fremtiden for min crowdlending

Jeg fortsætter stadig på alle platformene. Dog vil jeg holde øje med Kameo - især den norske del, da det på to måneder stadig ikke er lykkes mig at investere.

I gennemsnit har crowdledning - når man ser bort fra crowdledning til ejendomme - givet en intern rente på 9,28%. I ejendomsporteføljen har XIRR været 0,58%, hvilket især skyldes at PropertyPartner og Reinvest24 tager gebyrer for at komme ind i investeringerne. Jeg glæder mig til at at ejendomsporteføljen begynder at give et fornuftigt afkast.

I alt har jeg tjent 2.282 DKK på crowdlending i maj måned.

Kom i gang med crowdlending på Mintos* og Få gratis valutaveksling med Revolut*

Opsparing og kontant

Jeg har i løbet af maj fået bragt min kontante andel ned til, hvad jeg gerne vil have som nødopsparing. De står hos LunarWay*, som nu giver 4% cashback på de første 50.000 kr, når man bruger deres betalingskort og har Nemkonto hos dem. De resterende penge står hos Norwegian Bank-opsparingskonto, hvor jeg får 0,7%.

Jeg har i løbet af maj haft en negativ opsparingrate på -7%. Det skyldes primært, at jeg endelig har fået startet børnenes børneopsparing op - og det tæller jo hurtigt, når man har tre af slagsen.

Opret LunarWay og få 50DKK gratis*

Guld og sølv

I løbet af maj eksperimenterede jeg med at købe guld fra BullionVault*, og det var en god oplevelse. Da jeg havde købt for omkring 1000 EUR, var de så venlige at gøre mig opmærksom på, at jeg burde købe for en del mere, hvis ikke gebyret til opbevaring skulle spise hele den forventede gevinst. Deres gebyrer er absolut rimelige, men de har et mindstegebyr på 4 US$ for at opbevare guldet, hvilket pludselig bliver en stor del af det investerede beløb - især når jeg købte som opsparing og ville have ladet pengene stå der. Jeg har opdateret min anmeldelse af BullionVault, så den reflekterer det. Jeg har også trukket alle mine penge ud af platformen igen, hvilket gik helt uden problemer. Guldet var steget lidt i perioden, så endte med at eventyret kostede mig i alt 5 EUR. Mit engagement i guld er udelukkende gennem mine værdipapirinvesteringer - tydeligst i mit Growth Portfolio.

Få 4 gram sølv på BullionVault*

Kryptovaluta - crypto

Jeg har sat mig endnu mere ind i kryptovalutaer, og jeg er begyndt at investere aktivt i dem. I løbet af maj er de steget ganske betragteligt, så lige nu har jeg også et fint procentvis overskud, men det betyder nu ikke så meget, da jeg ser det som en opsparing. Jeg har skrevet lidt om, hvordan jeg har sammensat min portefølje af kryptovalutaer. Jeg overvejer, om jeg skal lave den lidt om til ganske enkelt at tracke de fem mest populære kryptovalutaer i stedet.

Jeg bruger CoinTracking* til at holde styr på mine investeringer. Det er et gratis værktøj, så længe du manuelt selv taster dine køb og salg ind. Jeg køber og sælger ikke så ofte, så det er fint for mig. Med PRO-udgaven kan du fx importere køb og salg via Coinbase*.

Du kan se min portefølje på Cointracking. Lige nu er cryptomarkedet steget en del, mens jeg har været interesseret i det. Det betyder, at min portefølje er steget i værdi. I alt har jeg urealiseret profit597.22 EUR og realiseret profit på 6.03 EUR.

For at blive klogere (og tjene lidt kryptovaluta), har jeg gennmgået nogle ganske fine, kortfattede tutorials på Coinbase*. Hvis du bruger linket* får du 10 US$ Bitcoins hvis du køber for 100 US$. Coinbase er en rigtig fin og let broker-platform. Gebyrerne er rimelige sammenlignet med andre services, og du kan sætte automatisk månedsopsparing op. Gebyrerne er lidt høje på Coinbase, men når du er i gang, så kan du bruge PRO-udgaven, som er en exchange, hvor gebyrerne falder til 0,15%.

Igennem Coinbase Earn-program har jeg fx lige gennemgået deres Stellar Lumens*-tutorial og tjent for 10 US$ Lumens (XLM). Nu er jeg klogere på, hvad Stellar Lumens er, og jeg har tjent lidt kryptovaluta ganske enkelt ved at se lærerige videoer.

Krypto er stadig et meget volatilt marked, som jeg følger - og hvor jeg forventer at købe lidt ind til opsparing. Hvis der kommer voldsomme stigninger, vil jeg nok sælge lidt ud af min portefølje, og købe mere ind, når markedet igen er lavt.

Jeg har i løbet af maj også eksperimenteret lidt med at mine cryptovaluta på Minergate*. Programmet er sådan set meget smart. Du installerer det på din private computer, og når den alligevel er tændt og har noget overskydende CPU-kraft, så løser programmet opgaver og på den måde tjenes lidt kryptovaluta. Programmet bestemmer selv, hvad det bedst kan betale sig at mine. Lige nu er det Monero (XMR). I løbet af maj har jeg i alt tjent 0,075 XMR, hvilket i dagens kurs svarer til 7,01 US$. Så det kan vist ikke betale sig at gå alt for meget op i det. Jeg fortsætter dog nok foreløbigt med at mine, da det ikke giver mig ekstra arbejde.

Køb Bitcoins på Coinbase og få op til 66DKK bitcoins*

Bliv cryptominer på Minergate*

Træer

Jeg lavede en lille investering i træer hos BetterGlobe*, som med investeringen sørger for at plante træer i Afrika. Efter fem år begynder man at få afkast indtil træerne bliver solgt om 20 år. De lover et rigtig godt afkast over tid. Jeg købte den mest fordelagtige pakke, så jeg fik lidt ekstra træer. Jeg anser denne investering fro absolut højrisiko. Inden du selv hopper med på vognen med at investere i træer, skal du helt sikkert læse meget mere om firmaet på internettet.

Køb træer hos BetterGlobe og få op til 13% afkast*

Passiv indkomst

Jeg har som planlagt implementeret Google Adsense på Motionsplan, larsolesen.dk, iFire og Fodboldens Legestue. Google Adsense har i maj givet 19,80 kroner.

Jeg har også oprettet mig hos Partner-Ads*, men har ikke haft nok tid til at skrive indhold, der har genereret ret meget afkast her. Det er blevet til 0 kroner.

Alt i alt har jeg altså genereret 19,80 kr i passiv indkomst ved at sætte reklamer på mine sites. At implementere affiliate links fra Partner-Ads* kræver en del omtanke, hvis det rigtigt skal generere en indtjening, og det håber jeg at få lidt mere tid til i løbet af den næste måned.

Desværre er jeg også løbet ind i serverproblemer med et par af mine sites. Det betyder, at jeg skal bruge noget tid på at få det fikset. Desværre nåede jeg ikke at få dem flyttet helt over på Jekyll - som er en statisk website-generator, der ikke behøver en server, der behøver vedligeholdelse. :(

Skab passiv indkomst med Partner-Ads*

Støt gerne mine opdateringer

Hvis du kan lide at følge med i opdateringerne, så modtager jeg gerne Bitcoins som støtte på følgende adresse 194i4JuRpDzFhSbBc665y8VajpYmUKkdTX.

Hvis du er interesseret i at sponsorere et indlæg, er du også meget velkommen til at skrive til mig.

Disclaimer

iFire.dk modtager kommission gennem affiliate links og omtale af udvalgte finansielle produkter og services. Affiliate og referral links er markeret med (*). Jeg anstrenger mig for at være neutral og objektiv, og jeg har selv investeret og brugt alle værktøjer på sitet, og jeg kan stå inde for de services, jeg fremhæver.

Jeg fralægger mig ethvert ansvar for aktualitet, nøjagtighed, og gyldighed af oplysningerne på dette website. Jeg kan ikke holdes til ansvar for evt. tab på baggrund af information.

Støt sitet via Brave* eller Flattr*

Skriv en kommentar