#6 Juni - På vej ud af firma og styr på porteføljerne?

11 minutters læsning

Velkommen til juni måneds opdatering.

Det var også i juni, at jeg fik årsregnskabet færdigt for min (snart tidligere) virksomhed Discimport.dk. Det er et I/S selskab, jeg i mange år har haft sammen med en af mine venner. Han er stadig meget aktiv i firmaet og vil gerne gøre det større, mens jeg har haft et ønske om at trække mig fra firmaet. Vi er blevet enige om en rigtig god måde at få det gjort på. Det er lidt vemodigt, men også en lettelse ikke at skulle lave momsregnskab og årsregnskab længere. Det frigiver også lidt likvide midler, jeg så skal have placeret på en anden måde. Jeg kommer faktisk til at savne at bruge Billy til at lave regnskab. Selvom det er et affiliatelink, så er det virkelig et fantastisk regnskabsprogram til mindre virksomheder og en virkelig god support. Det har været alle pengene værd, da vi besluttede os for at bruge dem.

Samlet status for investeringer og opsparing

Øjebliksbilledet for juni måned er at min samlede fordeling mellem investeringer og opsparing er følgende:

Type Start Fordeling XIRR
Investering i værdipapirer 2019 59,62% 1,14%
Crowdlending 2017 17,97% 6,86%
Ejendomsinvestering 2018 6,57% 0,79%
Investering i træ 2019 1,25% 0%
Kryptovaluta 2019 1,12% ?
Kontant opsparing 2018 13,46% 0,54%

Den interne rente (XIRR) er fortsat ved at stabilisere sig. Investering i værdipapirer har været noget bedre i juni end det var i maj. Det er faktisk kun mine egne porteføljer, hvor jeg har prøvet at finde nogle gode aktier, der trækker noget ned.

Det er også værd at bemærke, at mine crowdlending ejendomsinvesteringer stadig ikke for alvor er begyndt at give afkast. PropertyPartner og ReInvest24 har startgebyrer, og Brickshare er endnu ikke begyndt at give afkast.

Værdipapirer - aktier og obligationer

Mine værdipapirporteføljer har kørt nogenlunde stabilt gennem perioden, og juni har været noget bedre end maj.

Copy tradingeToro synes jeg er ret genialt (med en mindre del af porteføljen, for opfatter det også som risikofyldt). Jeg har en intern rente på 39,73% i juni måned, som er min første måned på Etoro. Alle de investorer, jeg har valgt at copy trade, har positivt afkast. Jeg synes, at det er en ret god måde at diversificere min portefølje på, da traderne både handler med aktier, krypto, commodities, indekser, ETF’er og andre valuta. Du kan se min portefølje på Etoro her.

Jeg havde egentlig håbet, at jeg kunne have opbygget en rigtig god udbytteaktieportefølje, men det går ikke så godt med den. Jeg har nærmest besluttet mig til, at jeg allerede vil udfase den, når værdipapirerne går i plus og sætte resten over i passivt forvaltede fonde. Så kan det være, at jeg vender tilbage til at opbygge en udbytteaktieinvestering på et senere tidspunkt.

Kapitalpensionen har jeg endelig fået fuld råderet over alle midlerne. Lige nu er depotet fyldt med Spar Nord-aktier - og jeg overvejer også at bruge de resterende midler på Spar Nord-aktier og vente på udbyttet næste år. Derefter sælge det hele og sætte det samlede beløb i en passiv indeksfond.

Type Start Fordeling XIRR
Nordnet #1 Danske INDEX fonde 2019 27% 7,16%
Nordnet #2 Growth Portfolio 2019 23,39% 3,02%
Nordnet #3 Udbytteaktier 2019 24,39% -36,96%
Nordnet #4 Efterskolefond 2019 2,26% 17,09%
SaxoInvestor: Aktiesparekonto 2019 5,7% -24,80%
eToro: Copytrading 2019 0,81% 39,73%
Darwin - robot 2019 0,2% 8,07%
Nord.investments 2019 3,3% -8,02%
SparNord: Kapitalpension 2001 3,26% 4,97%

Du kan læse lidt mere om nogle af porteføljerne her:

Samlet giver mine værdipapirinvesteringer lige nu 1,14% i intern rente, hvis man tager det rene gennemsnit uden at vægte for fordeling. Samlet giver det dog et lille urealiseret gevinst, som jeg ikke har nået at regne helt færdig. Men det er meget tydeligt, at de de to porteføljer, hvor jeg gerne ville vælge nogle aktier selv går helt utrolig dårligt stadig væk.

Få en gratis investeringsplan fra Nord.investments

Crowdlending

Nu kommer jeg heldigvis snart tættere på, at de enkelte platforme viser sit sande potentiale ift. intern rente. Det tager nemlig for en del platforme mindst fire måneder, inden den interne rente for alvor begynder at nå de højder, man havde håbet på.

Jeg troede egentlig i maj, at jeg havde nået grænsen for, hvor mange platforme, jeg skulle være repræsenteret på, men så endte jeg alligevel med at finde et par nye platforme. Jeg faldt over to platforme, hvor man særligt kunne investere i udviklingslande. Jeg har derfor udvidet porteføljen med Agrikaab og Lendahand. Platformene giver et begrænset renteafkast, men supplerer Trine i mine bæredygtige og sociale crowdlending investeringer.

Jeg har til gengæld trukket mig ud af Kameo (NOK), hvor det på tre måneder ikke er lykkes mig at investere en eneste krone. Jeg er også endelig ude af Mintos (DKK), hvor jeg har flyttet alle midler over på Mintos (EUR). Selvom jeg først startede min investering på Mintos (DKK) midt i februar og egentlig har brugt det meste af tiden på at trække pengene ud og over på Mintos (EUR), så er det stadig lykkes mig at have en intern rente på 9,9 % på investeringen (selvom der tages højde for vekselgebyr på Mintos). Det synes jeg egentlig er meget imponerende.

Mintos har i juni lanceret Invest & Access, som der er blandede meninger om. Det gjorde imidlertid, at jeg har trukket nogle af mine midler ud af Bondora Go & Grow, fordi det minder meget om Invest & Access, men hos Mintos er afkastet noget højere. Hvis jeg kun skulle vælge en platform og målet var et solidt afkast uden at jeg skal bruge tid og interesse på at investere i nogle lån, der giver mening for mig, så ville jeg klart nøjes med Mintos.

Samtidig har jeg gjort mig lidt overvejelser om, hvad hvad mindsteinvesteringen på de forskellige platforme egentlig bør være. Det kommer til at betyde lidt ift. fx Kameo, Crowdestor, ReInvest24, Housers, PropertyPartner, Crowdestate og BulkEstate. Når minimumsinvesteringerne er relativt høje, så er det nødvendigt med et vist beløb inveesteret på platformen for at renteindtægterne kan reinvesteres igen i et fornuftigt tempo.

Her er et hurtigt overblik over platformene.

Mine favoritter

Dette er mine favoritplatforme, da de nærmest passer sig selv og alle er trods deres korte levetid oppe på en intern rente på over 9,5%.

Automatiserede platforme Start Låneudbydere Auto Mine lån XIRR
Mintos (EUR) 2019 Flere Ja 621 13,34%
Grupeer (EUR) 2019 Flere Ja 339 13,38%
FastInvest (EUR) 2019 Flere Ja 356 10,83%
PeerBerry (EUR) 2019 Flere Ja 307 9,65%
RoboCash (EUR) 2019 1 Ja 750 10,18%

Jeg har ikke så lang erfaring med Lenndy og Iuvo, men de virker også til at være meget lette at have i porteføljen og et fornuftigt afkast for at have en stor diversificering.

Automatiserede platforme Start Låneudbydere Auto Mine lån XIRR
Lenndy (EUR) 2019 3 Ja 101 13,60%
Iuvo (EUR) 2019 1 Ja 52 9,45%
Bondora Go&Grow (EUR) 2019 Flere Ja - 6,28%

Jeg har flyttet Bondora Go&Grow herned, fordi jeg måske hellere vil over på Mintos Invest & Access med hele puljen.

Andre crowdlending platforme i min portefølje

Platform Start Låneudbydere Auto Mine lån XIRR
Flexfunding (DKK) 2017 1 Nej 24 4,36%
Kameo (DKK) 2019 1 Nej 4 3,03%
Kameo (SEK) 2019 1 Nej 3 1,68%
Crowdestor (EUR) 2019 1 Nej 9 13,02%
Envestio (EUR) 2019 1 Nej 6 8,93%

Investering i firmaer

Funderbeam er en smule anderledes end de andre platforme. Jeg overvejer kraftigt, om jeg vil bruge mere tid på den. Det er inspirerende at finde små virksomheder, man kan støtte, men det bliver også hurtigt en tidsrøver. Samtidig er værdiansættelsen på det sekundære marked på platformen, og jeg er ikke sikker på, at markedet er så stort. Så ville jeg nok hellere bruge tid på at finde nogle gode aktier at investere i - og det har jeg jo fravalgt at gøre i øjeblikket. Jeg vil følge mine nuværende investeringer, og så vil jeg nok overveje en exit-strategi på Funderbeam.

Platform Start Låneudbydere Auto Mine lån XIRR
Funderbeam (EUR) 2019 1 Nej 2 0%

Socialt ansvarlige og bæredygtig crowdlending

Jeg er på de følgende platforme primært for at sætte et socialt impact i verden. Det føles godt på Agrikaab at investere i kameler, vandopsamling og drivhuse i Afrika, på Trine at investere i vedvarende energi i Afrika og på Lendahand at investere i udviklingsprojekter i Afrika og Mongoliet.

Platform Start Låneudbydere Auto Mine lån XIRR
Trine (EUR) 2019 1 Nej 6 0%
Agrikaab (USD) 2019 1 Nej 2 0%
Lendahand (EUR) 2019 1 Nej 2 0%

Crowdlending til ejendomsprojekter

Jeg glæder mig virkelig til at få lidt løbende indtægter fra mine ejendomsinvesteringer. De først platforme gør det muligt at investere i projekter, hvor man også får del i lejeindtægterne.

Platforme (mulighed for lejeindtægter) Start Låneudbydere Auto Mine lån XIRR
Brickshare (DKK) 2019 1 Nej 1 0%
ReInvest24 (EUR) 2019 1 Nej 5 -4,94%
Housers (EUR) 2019 1 Nej 7 2,70%
PropertyPartner (GBP) 2019 1 Ja 11 -2,44%

Følgende projekter er mest til ejendomsudvikling

Platforme (ejendomsudvikling) Start Låneudbydere Auto Mine lån XIRR
Crowdestate (EUR) 2019 1 Ja 8 3,26%
BulkEstate (EUR) 2019 1 Ja 3 6,17%

Fremtiden for min crowdlending

Du kan læse lidt mere om de enkelte porteføljer her:

I alt har jeg tjent 2.127 DKK på crowdlending i juni måned.

Kom i gang med crowdlending på Mintos og Få gratis valutaveksling med Revolut

Opsparing og kontant

Min kontante opsparing står hos Lunar, som nu giver 4% cashback på de første 50.000 kr året ud, når man bruger deres betalingskort og har Nemkonto hos dem. De resterende penge står hos Norwegian Bank-opsparingskonto, hvor jeg får 0,7%.

Opret Lunar gratis og få 100 DKK gratis

Guld og sølv

Jeg følger guldmarkedet gennem en ETF i en af mine værdipapirporteføljer, men overvejer i øjeblikket ellers ikke indkøb af fysisk guld og sølv. Du kan se lidt mere om det i opdateringen fra maj.

Kryptovaluta - crypto

Kryptovaluta stiger stadig kraftigt. Jeg får næsten lyst til at spekulere lidt ved at sælge ud af det, jeg har. Selvom jeg egentlig tænker kryptovalutaen som opsparing, så har jeg besluttet mig for, at jeg ikke køber mere så længe priserne går mod himlen. Det er ikke så vigtigt for mig at have kryptovaluta, så jeg venter til en korrektion af markedet inden jeg supplerer op. Mine overvejelser om sammensætningen af min portefølje af kryptovalutaer gælder stadigvæk, men de fem mest populære kryptovalutaer er vikrelig dem, der har rykket, så overvejer stadig kraftigt om jeg skal rebalancere min portefølje til at tracke dem, når markedet falder lidt igen.

Jeg bruger stadig CoinTracking til at holde styr på min krypto-opsparing. Du kan se min portefølje på Cointracking.

I alt har jeg urealiseret profit517,88 EUR og realiseret profit på 6.03 EUR. Den urealiserede profit er faktisk lidt mindre end sidste måned. Her er det bl.a. LBA og Tezos (XTZ), der trækker lidt ned ligesom Stellar Lumens (XLM) heller ikke har så højt et afkast.

Jeg miner stadig lidt krypto på Minergate. Lige nu kan det bedst betale sig at mine Monero (XMR). I løbet af juni har jeg i alt minet 0,04 XMR, hvilket i dagens kurs svarer til 3.7154 US$.

Køb Bitcoins på Coinbase og få op til 66DKK bitcoins

Bliv cryptominer på Minergate

Træer

Jeg har min lille langtidsinvestering i BetterGlobe, som med investeringen sørger for at plante træer i Afrika. Efter fem år begynder man at få afkast indtil træerne bliver solgt om 20 år. De lover et rigtig godt afkast over tid. Jeg købte den mest fordelagtige pakke, så jeg fik lidt ekstra træer. Jeg anser denne investering fro absolut højrisiko, og du bør lave dine egne undersøgelser, inden du kaster dig ud i eventyret - og kun for penge, du kan holde til at miste. Jeg venter stadig fem år på første afkast.

Køb træer hos BetterGlobe og få op til 13% afkast

Passiv indkomst

I juli skal jeg for første gang udleje mit hus via AirBnb og tjene en skilling på det, mens jeg selv er på ferie, hvor jeg i øvrigt også har lejet et feriehus gennem AirBnb. På den måde sparer jeg lidt på min egen ferie. Jeg håber, at det kommer til at gå nogenlunde smertefrit. Nu fik jeg i hvert fald gjort grundigt rent. Du kan lige nå at leje det nogle dage, hvis du vil.

Jeg fik styr på serveren igen, så mine sites kører igen. Jeg har Google Adsense på Motionsplan, larsolesen.dk, iFire og Fodboldens Legestue. Google Adsense har i maj givet 26,61 kroner.

Jeg har også oprettet mig hos Partner-Ads, men har ikke haft nok tid til at skrive indhold, der har genereret ret meget afkast her. Det er blevet til 0 kroner.

Alt i alt har jeg altså genereret 26,61 kr i passiv indkomst ved at sætte reklamer på mine sites. At implementere affiliate links fra Partner-Ads kræver en del omtanke, hvis det rigtigt skal generere en indtjening, og det håber jeg at få lidt mere tid til i løbet af den næste måned.

Skab passiv indkomst med Partner-Ads

Støt gerne mine opdateringer

Hvis du kan lide at følge med i opdateringerne, så modtager jeg gerne Bitcoins som støtte på følgende adresse 1BHeMpS8FUCZ6Pc39pk8Mim8jEiFdw6vz7.

Hvis du er interesseret i at sponsorere et indlæg, er du også meget velkommen til at skrive til mig.

Hvis du kan lide sitet, så klik dig videre fra de forskellige links eller støt sitet ved at købe mig en kop kaffe eller gennem Flattr.

Køb mig en kaffe Køb mig en kaffe


Disclaimer: iFire.dk modtager kommission gennem affiliate links og omtale af udvalgte finansielle produkter og services. Disse links er markeret med (*). Jeg anstrenger mig for at være neutral og objektiv, og jeg har selv investeret og brugt alle værktøjer på sitet.

Jeg fralægger mig ethvert ansvar for aktualitet, nøjagtighed, og gyldighed af oplysningerne på dette website. Jeg kan ikke holdes til ansvar for evt. tab på baggrund af information.


Skriv en kommentar