Alle har brug for opsparing, men hvor meget behøver du egentlig have stående på din opsparingskonto, og hvor meget skal du spare op om måneden? Lad os dykke ned i, hvorfor du skal have en opsparing, og hvad du så behøver at have stående.
TV2 skriver at 570.000 danskere ikke har nogen opsparing overhovedet. Det betyder, at mange danskere har en stor risiko for at skulle tage dyr gæld.
Det er en rigtig god ide at have en opsparing, men hvor stor en opsparing har man egentlig brug for?
Du skal først og fremmest vide, hvad du skal have på din umiddelbart tilgængelige opsparing, så du kan komme i gang med at investere resten af de penge, du sparer op måned efter måned.
Alternativomkostninger ved opsparing
En opsparing er imidlertid ikke gratis, fordi pengene på lønkontoen langsomt bliver mindre værd pga. inflationen. I øjeblikket er renterne også meget lave selv på opsparingskonti og højrentekonti, fx giver Norwegian kun 0% på deres opsparingskonto.
Jeg har lavet en beregner til inflation, som giver dig en indikation af, hvor hurtigt pengene kan fosse ud af din forseglede opsparingskasse.
Hvis pengene i stedet var investeret, kunne de have forrentet sig selv over tid. Der er med andre ord en alternativomkostning ved at have en stor, kontant opsparing. Derfor skal du finde ud af, præcis hvor stor din opsparing behøver at være – og ikke have mere stående end højst nødvendigt.
Hvorfor skal jeg spare op?
Du skal primært have styr på din opsparing, så du har en god sikkerhed. Men derefter handler det om, at du kan komme i gang med at investere dine penge.
Emergency Fund Beregner
Likviditet & TryghedDu behøver faktisk ikke at have ret mange penge for at komme i gang med at investere. Men der er lige et par ting, du bør have styr på først:
- Afbetal dyr gæld: Hvis du har dyr gæld med høje renter (som forbrugslån), så er det en meget bedre “investering” at få gælden afbetalt først.
- Hav en nødopsparing: Du har brug for en opsparing, som er stor nok til, at du ikke tvinges til at sælge dine investeringer med tab, hvis du får en uforudset regning, netop som markederne er nede.
Hvor meget opsparing er nødvendig?
Det er kun dig selv, der kan svare på, hvor meget opsparing du behøver. Det afhænger af dine faste udgifter, jobsikkerhed, a-kasse-forhold og andre løbende indkomster.
- Nødopsparing: Nødopsparingen skal kunne betale, hvis noget uforudset går i stykker. Hvor meget skal du bruge, hvis vaskemaskinen eller bilen pludselig står af? Ofte er 10.000 kr. rigeligt til at dække de mest almindelige hverdagskriser.
- Opsparing til kendte udgifter: Ud over nødopsparingen har du fremtidige regninger (få overblikket ved at lave et budget) eller ferier, du skal betale. Her afhænger beløbet af dine konkrete mål. Nogle sætter 1 måneds faste udgifter til side ekstra. Andre sætter op til 6 måneders faste udgifter til side.
Men husk alternativomkostningen, når du beslutter beløbet. Hvis du fx lader 50.000 kr. for meget stå kontant til 0% i rente, kunne de penge med 4% i årligt afkast have givet dig 2.000 kr. før skat. (Husk selvfølgelig, at investering er forbundet med risiko). Du tegner med andre ord en ret dyr “forsikring” hos dig selv, når bankbogen er for tyk.
Dyre nødstilfælde
De færreste regninger koster mere end nogle få tusinde kroner, men hvad gør du, hvis der opstår et virkelig dyrt nødstilfælde?
Her kan en god strategi være at “låne af dig selv”. Hvis du fx har penge stående til næste kvartals grundskyld eller årets sommerferie, kan du i et absolut nødstilfælde tage pengene fra den kategori for at dække den akutte regning. Derefter indfører du et stramt budget og “tilbagebetaler” dig selv over de kommende måneder.
Det er naturligvis ikke en perfekt situation, men det er langt bedre end at optage et dyrt banklån – og det er billigere end konstant at betale den høje alternativomkostning for at have en kæmpe portion penge stående kontant.
I sidste ende er det dog kun din egen risikoprofil, der afgør, hvad du sover bedst om natten med.
Hvad hvis jeg bliver arbejdsløs?
Mange frygter, hvad der sker, hvis de pludselig mister arbejdet. Men jeg mener ikke, at en enorm kontant nødopsparing er det rigtige våben mod arbejdsløshed.
Du kan ikke spare dig ud af langvarig arbejdsløshed uden at lide et enormt afkasttab. I stedet skal du sikre dig ved at holde dine faste udgifter nede, så du kan betale dem selv i en krisetid.
Du kan bruge denne simple formel til at vurdere, om din økonomi er robust:
Faste udgifter <= [indtægt under arbejdsløshed] – [minimumsrådighedsbeløb] + [investeringsafkast efter skat]
For en familie med to fuldtidsansatte i en a-kasse vil indtægten under arbejdsløshed være to gange dagpenge (ca. 24.000 udbetalt i alt). Pointen er, at man bygger sit liv og sit forbrug, så man kan skære ind til benet og overleve for det beløb, hvis uheldet for alvor er ude.
Er a-kassen ikke bare spild af penge i forhold til at spare op selv? Nogle overvejer at droppe a-kassen og i stedet spare beløbet op. Matematikken taler dog imod det. Et a-kasse-medlemskab for to koster ca. 10.000 kr. årligt, men efter skattefradrag er den reelle udgift tættere på 6.800 kr.
Skulle du i stedet have en opsparing stående, der svarer til 2 x 2 års dagpenge, ville det kræve små 600.000 kr. kontant. Et konservativt investeringsafkast på 6% af det beløb giver næsten 25.000 kr. i afkast efter skat om året. Det koster altså markant mere i “tabt arbejdsfortjeneste” på dine penge at have en kæmpe nødopsparing, end det koster at være med i a-kassen.
Kort sagt: Hold dine faste udgifter nede, vær i a-kasse og gem en lille smule guld på kistebunden. Så er du sikret mod langt de fleste økonomiske bump på vejen.
Find pengene i besparelser
Jeg anbefaler, at du gennemgår dit nuværende forbrug og regninger for de seneste par år. Det kan du gøre utrolig let med Spiir, eller måske har din egen bank også en funktion, hvor du kategoriserer alle dine udgifter fra bankkontoen – og så finder du hurtigt flere måder at spare på.
Når du har kategoriseret alle udgifterne, kan du kigge på de enkelte kategorier og se, hvor pengene går hen. Først kan du kigge på dine tilbagevendende udgifter, fx til abonnementer, forsikringer, og kirkeskat. Hvis du bruger Spiir, kan du også kigge i kategorien Forbrug. Det var en stor øjenåbner for mig, da jeg gjorde det.
Nu har du et overblik – og måske har du fundet nogle penge, som du i stedet kan sætte til side til investeringer hver eneste måned.
Hvor kan jeg have min opsparing?
Det er en god ide at have din opsparing på en særskilt konto, så pengene ikke lige pludselig ryger med i dit normale forbrug.
Nogle pengeinstitutter giver også mulighed for at have en opdeling på sin enkelte konto.
Du kan læse lidt mere om, hvor du evt. kan placere pengene på opsparingskonti med fornuftig rente.
Klar til næste skridt? (Tjekliste)
Når du har fået styr på din nødopsparing og fundet de penge, du vil lægge til side hver måned, begynder det sjove for alvor: Nu skal pengene ud at arbejde.
Men inden du kaster dine hårdt tjente penge ind i aktiemarkedet, er det en god idé lige at sikre, at dit økonomiske fundament er helt på plads. Brug min lille tjekliste herunder. Kan du sætte kryds ved det hele? Så er du klar til at investere!
- Jeg har betalt dyr gæld - fx forbrugslån
- Jeg har lavet en nødopsparing
- Jeg har lavet en generel opsparing til fremtidige udgifter
- Jeg har overvejet min egen risikoprofil
- Jeg er klar til at investere
Mangler du inspiration til, hvordan du griber det an herfra?
Du kan altid tage et kig på min samlede strategi for at se, præcis hvad mine principper for opsparing er. Du er også velkommen til at dykke ned i mit nuværende økonomiske setup for at se mine helt konkrete tal for opsparing.
Hvis du kan lide sitet, så klik dig videre fra de forskellige links eller støt sitet ved at købe mig en kop kaffe.
Køb mig en kaffeiFire.dk modtager kommission gennem affiliate links, markeret med (). Jeg har selv investeret i og brugt alle værktøjer, jeg omtaler. Læs mere i min Disclaimer.
Skriv en kommentar