#12 December - stabile afkast og crowdlending-bekymringer

5 minutters læsning

Tak fordi du bruger lidt af din værdifulde tid på at kigge med.

Investeringerne er gået virkelig godt i løbet af denne måned - og selv investeringerne i alle værdipapirer giver nu positivt afkast, hvilket er ret opmuntrende.

Min samlede net worth er stigende, hvilket er ret motiverende - og målet for næste år er at runde 2.000.000 DKK.

Jeg har i denne måned haft en opsparingsrate på 75%, men den kommer til at dale voldsomt i det nye år, hvor mit tidligere firma er helt afviklet økonomisk.

Hvornår har jeg FIRE?

Investeringer

Værdipapirer

Jeg har tidligere skrevet lidt om passive indeksfonde fra Storebrand. Læg mærke til at de har ændret deres skattestatus fra realisationsprincippet til lagerprincippet i stedet. Selvom de på papiret er akkumulerende beskattes de altså som aktieindkomst, men nu efter lagerprincippet hvor man opgør forskellen mellem værdien ved årets slutning og årets begyndelse for at se, hvad beskatningsgrundlagt er.

Mine porteføljer passer mest sig selv gennem månedsopsparingen. Samlet set har der været en urealiseret værdistigning på 42.756 DKK. Samlet set giver det en vægtet intern rente på 9,46%, hvilket jeg håber kan fortsætte i det nye år.

Få en gratis investeringsplan fra Nord.investments*

Min copytrading på Etoro er også ved at nærme sig plus. Det koster for meget at hæve pengene, så jeg fortsætter på platformen, men vil forsøge at reducere antallet af folk, jeg følger.

Hvis du er interesseret i detaljer om mine værdipapirer, så tjek indtjeningen i min samlede portefølje med værdipapirer.

Copytrading og kurtagefri handel på E-Toro *

Crowdlending


Crowdlending har det meget vanskeligt i øjelbikket. Jeg vil anbefale dig at læse Kristaps Mors blog


I løbet af december er der begyndt at florere flere og flere historier om crowdlending-udfordringer. Kuetzal har haft store problemer, men jeg har heldigvis ikke investeret i dem.

  • Envestio har skiftet ejerkreds, og det har skabt lidt bekymringer for Envestios fremtid, som de dog svarer nogenlunde tilfredsstillende på. Envestio har imidlertid fortsat for mig kun en intern rente på 12,15%, hvilket får mig til at overveje om det er risikoen værd. Jeg sætter ikke flere penge ind på kontoen og vil ved tilbagebetalinger trække penge ud. Det skal dog bemærkes at alle tilbagebetalinger ser ud til at falde til tiden. Envestio var et scam og lukkede ned i januar 2020.
  • RoboCash* har suspenderet investeringer i en af deres låneudbydere. For mig virker det som om RoboCash håndterer udfordringerne, og RoboCash* kører uden udfordringer for mig, selvom den interne rente er faldet til omkring 10,03% i denne måned.
  • Mintos* har haft flere låneudbydere, men som samleplatform virker Mintos til at være dygtige til at håndtere udfordringerne. Jeg investerer kun i lån fra låneudbydere med en rating bedre end B-. Den interne rente på Mintos er faldet til 11,17%, men det er meget tilfredsstillende, når man tænker på, hvor let platformen er - og hvor stor diversificering man kan få.

Grupeer* er i øjeblikket den platform, der præsterer bedst for mig med en intern rente på 13,72%. Derudover har Lenndy* en intern rente på 12,90%, hvilket er meget tilfredsstillende. Mintos*, PeerBerry*, Fastinvest* og Crowdestor* har alle interne renter over 11% med minimalt arbejde. Dog kunne det være fedt, hvis man på Crowdestor kunne sætte en auto investor.

BulkEstate* giver lige nu en intern rente på 10,15%, og det er uden sammenligning den platform jeg har, der særligt fokuserer på ejendomsbaseret crowdlending, der giver det højeste afkast.

Få 12%+ på Mintos*

I alt har jeg tjent 3.969 DKK på crowdlending i løbet af denne måned. Det giver en vægtet intern rente på 9,21% på den almindelige crowdlending og 2,95% på den ejendomsbaserede crowdlending. Du kan se indtjeningen i min portefølje med crowdlending.

Få 5 EUR hos Bondora*

Træer og bæredygtige investeringer

Jeg investerer i solenergi og andre udviklingsprojekter gennem Agrikaab*, Trine* og Lendahand*. Fra næste måned kommer der endelig afkast fra Lendahand. Agrikaab lukkede ned marts 2020 og vi har sandsynligvis mistet hele vores investering i projektet.

Invester hos Trine*

Opsparing

Kontant

Min kontante opsparing står hos Lunar*, som har givet 4% cashback på de første 50.000 kr, når man bruger deres betalingskort og har Nemkonto hos dem. Cash back bliver udbetalt først i 2020. Nu er Lunar blevet godkendt som bank, så fremover vil kunderne forhåbentlig blive belønnet på en anden lige så generøs måde for at bruge Lunar. De resterende kontanter står hos Norwegian Bank-opsparingskonto, hvor jeg får 0,7%.

Opret LunarWay og få 50DKK gratis* Gratis valutaveksling med Revolut*

Guld og sølv

Jeg følger guldmarkedet gennem en ETF i en af mine værdipapirporteføljer, men overvejer i øjeblikket ellers ikke indkøb af fysisk guld og sølv.

Kryptovaluta

Samlet er mit eventyr med kryptovaluta stadig en katastrofe med store urealiserede tab på Cred (LBA), Stellar Lumens (XLM), Ripple (XRP) og Tezos (XTZ). Porteføljen får lov til at stå og passe sig selv, men jeg forventer måske i det nye år at købe ind efter dollar cost average-princippet i den gamle hæderkronede Bitcoin.

Jeg sparer stadig lidt Bitcoins op i en vault hos Revolut* hver gang, jeg bruger mit Revolut-kort. Jeg bruger også Revolut Trading til at købe aktier for småbeløb.

Køb Bitcoins på Coinbase og få op til 66DKK bitcoins*

Passiv indtægt

Det er i december kun lykkes mig at få en indtjening på 27 DKK. Du kan se opsamlingen på oversigt over passiv indkomst. Jeg havde ellers håbet på en del mere, da jeg har brugt rigtig meget tid på at opdatere Motionsplan, men foreløbig følger besøgstallene ikke med.

Disclaimer

iFire.dk modtager kommission gennem affiliate links og omtale af udvalgte finansielle produkter og services. Affiliate og referral links er markeret med (*). Jeg anstrenger mig for at være neutral og objektiv, og jeg har selv investeret og brugt alle værktøjer på sitet, og jeg kan stå inde for de services, jeg fremhæver.

Jeg fralægger mig ethvert ansvar for aktualitet, nøjagtighed, og gyldighed af oplysningerne på dette website. Jeg kan ikke holdes til ansvar for evt. tab på baggrund af information.

Hvis du kan lide sitet, så klik dig videre fra de forskellige links eller støt sitet via Brave, BuyMeACoffee, Flattr eller send nogle Bitcoins til 194i4JuRpDzFhSbBc665y8VajpYmUKkdTX

Buy me a coffeeBuy me a coffee

Skriv en kommentar