Hvordan sammensætter man en portefølje, der klarer sig igennem alle økonomiske vejrforhold? Få styr på aktivallokering, modelporteføljer og backtesting.
Når man ønsker at opbygge en langsigtet formue med en høj grad af hands-off styring, er valget af aktivallokering – altså fordelingen af dine penge på tværs af forskellige aktivklasser – den absolut vigtigste beslutning, du skal træffe. Man bliver heldigvis klogere hele tiden undervejs på sin investorrejse.
En gennemtænkt portefølje handler ikke blot om at finde den næste vinderaktie. Det handler om at sammensætte aktiver, der reagerer forskelligt på de økonomiske skift i verden, så din samlede formue beskyttes i nedgangstider og vækser i opgangstider.
Her dykker vi helt ned i, hvordan forskellige økonomiske scenarier påvirker dine penge, hvordan de mest berømte modelporteføljer er skruet sammen, og hvordan du kan gribe det an i praksis.
De fire økonomiske vejrforhold
En rigtig god hands-off investeringsstrategi kræver, at den samlede portefølje kan præstere fornuftigt under vidt forskellige økonomiske situationer. Økonomien bevæger sig i cyklusser, og de enkelte aktivklasser har historisk set deres glansperioder under specifikke forhold:
| Økonomisk situation | Kommentar | Hvilke aktiver præsterer typisk bedst? |
|---|---|---|
| Prosperity (Velstand) | Stigende produktion og høj beskæftigelse | Aktier klarer sig generelt godt i stigende velstand. |
| Inflation | Stigende priser udhuler valutaens købekraft | Guld og ædelmetaller klarer sig godt ved stigende inflation. |
| Deflation | Faldende priser ledsaget af økonomisk opbremsning | Lange obligationer klarer sig godt, når der er deflation. |
| Recession | Økonomisk krise eller direkte tilbagegang | Kontanter og likviditet klarer sig bedre end de fleste andre former. |
Forståelsen for disse mønstre har inspireret en række klassiske modelporteføljer, som forsøger at balancere disse felter mekanisk.
Kendte modelporteføljer i teorien
Gennem tiden har fremtrædende økonomer og investorer udviklet faste formler for, hvordan en robust portefølje kan struktureres. Ved at teste historiske data via simuleringer (backtesting) kan man få en god indikation af, hvordan forskellige fordelinger præsterer.
1. Den klassiske 50/50 portefølje (Trinity-studiet)
Klassisk har investering og sammensætning af porteføljer ofte været en ligelig fordeling af aktier og obligationer. Det berømte Trinity-studie brugte netop en portefølje med 50% aktier og 50% obligationer til at påvise, at man relativt sikkert over tid kunne hive 4% ud af sin formue, uden at den bundfækkede. Hvis man vægter aktier højere, øger man risikoen og det langsigtede potentiale – vægter man obligationer højere, dæmper man udsvingene på bekostning af afkastet. 50/50-fordelingen er derfor et oplagt benchmark at måle sig op imod.
2. The Permanent Portfolio (Harry Browne)
Sammensat af Harry Browne i hans værk Failsafe Investing. Porteføljen er designet til at være fuldstændig symmetrisk, så den har et direkte modsvar til alle fire økonomiske vejrforhold. Den består af:
- 25% Aktier (velstand)
- 25% Lange obligationer (deflation)
- 25% Guld (inflation)
- 25% Kontanter (recession)
3. The All Weather Portfolio (Ray Dalio)
Sammensat af kapitalfondsmanageren Ray Dalio og kortlagt i Tony Robbins’ bog Money - Master the Game. Dalio balancerer ikke porteføljen ud fra kapitalens størrelse, men ud fra risikoen (volatiliteten) i de enkelte aktiver. Da aktier svinger markant mere end obligationer, vægtes obligationerne tungt for at skabe ægte balance i stormvejr:
- 30% Aktier
- 45% Lange obligationer
- 15% Mellemlange obligationer
- 7,5% Guld
- 7,5% Råvarer (Commodities)
Casestudie: The Growth Portfolio (Ejendomme og guld)
Flere investorer har forsøgt at forfine de klassiske modeller for at tilpasse dem et moderne marked. Et markant eksempel kommer fra The Obvious Investor, som har videreudviklet Harry Brownes permanente portefølje til en såkaldt Growth Portfolio.
Her argumenteres der for, at kontantdelen i den permanente portefølje trækker værdien uretfærdigt ned i perioder med lave renter. Derfor erstattes kontanterne fuldstændigt med ejendomme. Den grundlæggende allokering ser således ud:
Enkeltaktier (REITs) vs. den brede ETF-løsning
Oprindeligt foreslår modellen, at man håndplukker tre helt specifikke amerikanske ejendomsaktier (REITs) for at dække ejendomsmarkedet optimalt: Federal Realty Investment Trust, National Retail Properties og Universal Health Realty Income Trust.
Når man kører en historisk sammenligning i Portfolio Visualizer for perioden 2005-2019, viser dataene, at denne sammensætning (herunder testet med kontanter inkluderet som sammenligningsgrundlag) klarer sig markant bedre end det brede marked uden at have dybere fald i det værste år eller et større maksimalt værditab (max. drawdown):
Dette resulterer i følgende årlige afkast fordelt på de tre strategier:
Men hvad sker der med tallene, hvis man som passiv investor hellere vil bruge en bred, likvid ETF til at tracke ejendomsmarkedet frem for at binde sig op på tre enkeltaktier?
Testen mod en bred ejendoms-ETF (f.eks. Vanguard Real Estate ETF) viser en mærkbar forskel i det historiske datasæt:
- Det årlige gennemsnitlige afkast (CAGR) falder med cirka 1 %-point.
- Det værste enkeltstående år forværres med cirka 5 %-points.
- Det maksimale fald fra toppen (max. drawdown) bliver hele 9 %-points dybere.
De historiske data indikerer altså, at de specifikke REIT-picks beskyttede porteføljen væsentligt bedre end indekset i den undersøgte periode.
Min mekaniske justering: Ud med obligationer, ind med S&P 500
Da jeg oprindeligt skulle føre disse tanker ud i livet via min egen automatiserede månedsopsparing, mødte jeg en klar praktisk udfordring på obligationsmarkedet. I perioder med historisk lave renter kan indkøb af obligationer alt andet lige næsten kun blive en underskudsforretning på sigt, da kurserne falder, når renten stiger. Jeg valgte derfor at lade obligationsdelen vente til mere gunstige vilkår og i stedet skrue min allokering anderledes sammen.
For at holde omkostningerne absolut i bund og sikre maksimal aktievækst, erstattede jeg obligationerne med en tung vægt i det amerikanske S&P 500 indeks. Jeg brugte prisbillige fonde fra udbydere som BlackRock (iShares) og VanEck til at skabe den fysiske guld- og ejendomskomponent:
Sammensat Markedsdækning
- 50% SXR8 (iShares Core S&P 500 UCITS ETF) – for billig og effektiv aktieeksponering mod USA.
- 25% 4GLD (Xetra-Gold) – som den fysiske guldkomponent til at stabilisere porteføljen.
- 25% TRET (VanEck Vectors Global Real Estate UCITS ETF) – for at få bred, passiv eksponering mod ejendomsmarkedet uden enkeltaktiers risici.
Udfordringen med backtesting i Danmark og Europa
Værktøjer som Portfolio Visualizer er fantastiske til at trykprøve teorier, men som europæisk og dansk investor skal man være opmærksom på en stor hæmsko: Værktøjerne arbejder næsten udelukkende med amerikanske data og fonde.
Det er ganske vist muligt at importere egne data via CSV-filer (eksempelvis hentet fra platforme som Investing.com), men langt de fleste europæiske UCITS-fonde har ikke et langt historisk datasæt til rådighed. Det er endnu sværere at finde valide, årelange tidsserier for specifikke danske, udbyttebetalende investeringsforeninger. Man må derfor acceptere at famle en lille smule i den historiske blinde og bruge de amerikanske testresultater som pejlemærker frem for absolutte sandheder for en dansk portefølje.
Praktisk eksekvering: Omkostninger, skat og depoter
Uanset hvilken modelportefølje man vælger, skal den presses ned i virkelighedens depoter og skatteregler.
Hold øje med kurtagen og Dollar Cost Averaging
Når du investerer løbende for at udnytte Dollar Cost Averaging (hvor du investerer faste beløb månedligt for at afbøde markedets humørsvingninger), skal du passe på handelsomkostningerne. Manuelle indkøb kan være underlagt minimumskurtager, hvilket betyder, at du skal købe for relativt store portioner ad gangen (f.eks. over 20.000-30.000 kr.) for at holde omkostningsprocenten nede. Her er kurtagefrie eller automatiserede månedlige opsparingsordninger et fantastisk værktøj til mindre beløb.
Depotvalg og skat
- Danske investeringsforeninger: Fonde fra f.eks. Sparinvest er typisk udbyttebetalende og distribuerende. De beskattes som aktieindkomst efter realisationsprincippet (27% op til bundgrænsen og 42% derefter), hvilket betyder, at du løbende betaler skat af de udbetalte udbytter, men først afregner kursgevinsten den dag, du sælger.
- Udenlandske ETF’er: Disse er typisk akkumulerende, hvor udbyttet geninvesteres internt i fonden. I Danmark beskattes de efter lagerprincippet, hvilket betyder, at du skal betale skat af årets papirmæssige gevinster hvert eneste år, uanset om du har solgt eller ej.
- Aktiesparekonto (ASK) & Pension: Depoter som Aktiesparekontoen (17% skat) og pensionsdepoter (15,3% PAL-skat) er altid underlagt lagerbeskatning. Her er akkumulerende ETF’er med ultralave årlige omkostninger (ÅOP) det helt oplagte valg, da skattemiljøet alligevel afregnes årligt.
Konklusion: Lad fondene klare det tunge arbejde
Modelporteføljer er et fantastisk værktøj, hvis du ønsker at opbygge en balanceret formue, der mekanisk tager højde for både velstand, krise, inflation og deflation. Men som gennemgangen af de forskellige strategier viser, kræver det en del indsigt, overvågning og løbende rebalancering at styre mange forskellige aktivklasser og enkeltaktier på tværs af råvarer, guld og ejendomme.
Hvis du gerne vil have en solid og bred profil i din portefølje, men vil slippe for at dykke helt ned i de tekniske detaljer for hvert enkelt selskab eller aktivklasse, er brede fonde den oplagte genvej.
Selv gør jeg noget andet i min overordnede strategi: Jeg holder tingene så enkle som overhovedet muligt. I stedet for at sprede mine midler ud over guld, råvarer og komplekse allokeringer, fokuserer jeg primært på at eje selve kernen i den globale økonomi via brede, passive aktieindeksfonde. Jeg accepterer de markedsudsving, der følger med, og lader tiden arbejde for mig. Ved at vælge en færdigpakket indeksløsning har professionelle udbydere eller faste indekskriterier allerede klaret det tunge screeningsarbejde for dig.
Vil du se, hvordan du griber det an i praksis, og hvilke specifikke og billige indeksløsninger jeg selv benytter til at dække hele verdensmarkedet i ét hug, kan du læse videre i min guide til bæredygtig investering i indeksfonde og ETF’er samt min store gennemgang af verdensindekset.
Hvilken modelportefølje eller aktivfordeling passer bedst til dit temperament og dine langsigtede mål?
Hvis du kan lide sitet, så klik dig videre fra de forskellige links eller støt sitet ved at købe mig en kop kaffe.
Køb mig en kaffeiFire.dk modtager kommission gennem affiliate links, markeret med (). Jeg har selv investeret i og brugt alle værktøjer, jeg omtaler. Læs mere i min Disclaimer.
Skriv en kommentar