Hvad er investeringsforeninger og ETF’er?

7 minutters læsning

Hvis du har besluttet dig for at følge markedet, så er det tid til at finde ud af, hvad du kan investere i. Først skal vi lige have styr på begreberne.

Indeksfonde
Indeksfonde samler penge fra forskellige investorer og bruger pengene til at købe aktier eller værdipapirer fra et bestemt indeks. I indeksfonden købes værdipapirerne efter forskellige vægtninger, så indeksfonden kan ramme det pågældende indeks bedst muligt. En traditionel fond kan ikke handles på børsen.

For at kopiere et indeks skal man købe rigtig mange aktier for at kunne opnå det samme forhold mellem de forskellige aktier som i det marked indekset følger. Det kan ikke lade sig gøre for de fleste privatinvestorer, fordi det bliver dyrt. (Man kan godt lave en position, der kommer tæt på det danske indeks).

Derfor samler privatinvestorerne deres penge i en indeksfond, som så er i stand til at købe aktierne i det rette forhold og kopiere indekset. Ved at give penge til fonden - altså investere i fonden - køber man sig til en andel i fondens portefølje.

Indeksfonden tjener ved at opkræve et årligt gebyr fra alle investorer (de løbende administrationsomkostninger). Da indeksfonden bare ”kopierer” indekset og ikke handler aktivt, er omkostningerne og dermed gebyret dog forholdsvis lave.

Danske Investeringsforeninger
Mange investorer går sammen i en investeringsforening om at investere sammen. I en investeringsforening får du ofte spredning af risiko. En investeringsforening kan investere aktivt eller passivt. Investeringsforeningerne kan have forskellige afdelinger med forskellige investeringsmål.
Danske indeksafdelinger
Indeksafdelinger følger et markedsindeks. Omkostningerne holdes nede, fordi afdelingerne passivt følger et indeks. Kendetegnet ved de danske indeksafdelinger er, at der er en fast pris. Man køber og sælger altid til en pris tæt på afdelingens indre værdi - som afgøres af værdipapirbeholdningen i afdelingen - plus de faste omkostninger, fordi indeksafdelingen er market maker. Det er også typisk derfor omkostningerne på de danske indeksafdelinger er højere end visse ETF’er.

Risikoen ved de danske indeksafdelinger er, at du ikke kan købe og sælge på præcis det tidspunkt, du gerne vil. Da afdelingens indre værdi skal stemme overens med prisen på investeringsbeviset, så kan handlen blive suspenderet. Det kan fx ske ved store daglige fald eller stigninger på aktiemarkedet, som det fx blev set i løbet af nedgangen på aktiemarkedet i forbindelse med Corona-virussen.

Når handlen suspenderes gøres det typisk under usædvanlige og uforudsigelige markedsforhold:

Det gør det umuligt at beregne en indre værdi for fonden, og i den situation kan fonden vælge at suspendere handelen med fondens beviser. Ved at suspendere handlen sikres der ligestilling mellem sælgere og købere af fondens beviser. Det er altså hensynet til investorerne, der ligger bag beslutningen om at suspendere handlen med en fonds beviser.

Finansdanmark.dk - Hvad betyder det når handlen med investeringsfonde suspenderes

Udenlandske ETF’er
ETF er en forkortelse af Exchange Traded Fund - altså en børshandlet fond. ETF’er har typisk en passiv strategi med lave omkostninger. ETF’ere handles som en aktie på de udenlandske børser er det udbud og efterspørgsel, der afgør prisen, selvom en ETF har en indre værdi ligesom indeksafdelinger.

Sådan virker ETF’er

ETF’er arbejder nærmest på samme måde som almindelige indeksfonde, men de sælger certifikater, der er bakket op af aktier. Den første gang certifikatet sælges, så sælger institutionen direkte til investoren.

Efterfølgende handler investoren dette certifikat med andre investorer på børsen. (Andele i indeksfonde kan ikke handles).

ETF-udgiveren tjener et årligt administrationsgebyr, der opkræves af ETF-ejerne. Typisk er de årlige omkostninger for en ETF dog relativt lave.

Men at papirerne handles på børsen kan betyde noget i forhold til ETF’ens indre værdi og den prissætningen. Under markedsvilkårene på børsen er det nemlig ikke sikkert at de to følges ad. Det er også den frie handel på børserne, der sikrer, at den indre værdi igen kommer til at nærme sig prisen, fordi de aktive investorer vil sælge den “for” dyre ETF og i stedet købe de underliggende aktiver indtil den indre værdi nærmer sig prisen på ETF’en. Markedet bliver i den henseende market maker.

Fysisk vs. syntetisk replicerende ETF’er

En ETF kan kopiere et index på forskellige måder.

  • Fuldstændig fysisk replikerende ETF’er køber alle de aktier som indgår i det relevante indeks og køber dem i samme forhold som i indekset.
  • Fysisk replikerende ETF’er som arbejder med den ”optimerede sampling metode” køber kun de aktier, som er mest afgørende for bevægelserne i det relevante indeks.
  • Syntetisk replikerende ETF’er behøves selv ikke at købe aktier fra det relevante indeks. De kan i princippet have en hvilken som helst portefølje. For alligevel at opnå det relevante indekses afkast indgår de så i en byttehandel (swap) med et andet finansinstitut. ETF’en bytter sin porteføljes afkast samt et gebyr med det relevante indekses afkast. De syntetisk replikerede ETF’er løber en vis modpartsrisiko, hvis modparten skulle misligholde sine forpligtelser (default). Denne risiko er nærmest væk på de fonde, du kan købe i Europa, som skal være UCITS-godkendte.

EU-godkendte fonde (UCITS)

UCITS betyder Undertakings for Collective Investments in Transferable Securities og er en EU-standard, der skal sikre investorerne. Det betyder at der er krav til investorbeskyttelse, likviditetsstyring og spredning i porteføljen, som det også kendes fra danske investeringsforeninger.

Vigtige nøgletal for ETF’er

Tracking differencen

Tracking differencen beskriver en ETFs evne til at replicere et indeks og få det samme afkast.

Eksempel. Hvis et indeks kaster 10% af sig i et givet år, og det også lykkes for ETF’en at få et afkast på 10%, så er tracking differencen 0. Hvis ETF’en har et afkast på 9% eller 11%, så er tracking differencen 1%-point eller 10%.

Desto længere tidsrum du kigger på tracking differencen, desto bedre er tallet.

Hvad skal jeg holde øje med?

Når du finder en investeringsafdeling eller ETF, du gerne vil så start med at læse Key Investor Information (KIID).

Akkumulerende vs. udbyttebetalende

Selvom indeksforeningerne og ETF’erne følger indekset, så ejer de stadig aktier. Nogle aktier betaler deres investorer et aktieudbytte. De penge bliver i praksis betalt til indeksfondene.

  • Udbyttebetalende. Nogle foreninger tager udbyttet og betaler det videre til investorerne. Der vil stå Dist(ributing) i fondens navn eller i KIID.
  • Akkumulerende. En anden type ETF akkumulerer udbyttet og bruger det til at geninvestere i indekset i selve fonden i stedet.

Der kan være fordele og ulemper ved begge del. Hvis du kan geninvestere udbytterne gratis eller du har brug for at trække penge ud af dine investeringer løbende, så kan udbyttebetalende fonde være en fordel. Hvis du derimod skal betale kurtage for geninvestering og bare vil have din samlede investering til at vokse uden at skulle tænke over det, så kan de akkumulerende fonde være en fordel.

Forskellige ETF’er

Der findes en lang række forskellige ETF’er, der dækker større eller mindre markeder. Som passiv investor skal du beslutte dig for, hvilket indeks du gerne vil følge. Hvis en niche-ETF kan fylde et hul i et indeks, du gerne vil fylde, så kan det godt give mening.

Eksempel. Du vil gerne følge MSCI AWCI IMI, som er et verdensindeks, der følger hele verden - både udviklede og udviklingslande. Indekset indeholder også large, mid og small cap aktier. Hos iShares kan du købe et indeks, som kun følger de udviklede lande og large cap og mid cap, som hedder iShares MCI World (EUNL). Den kunne du supplere med iShares Emerging Markets (IS3N) og iShares MSCI World Small Cap (IUSN). Hvordan ETF’erne procentvis skulle fordele sig for at ramme din ønskede fordeling, må du gerne arbejde med.

Som passiv investor med interesse i at følge verdensindekset ville jeg ikke opprioritere enkelte sektorer med mindre, man mener at de er underprioriteret i den valgte ETF.

Få et gratis investeringforslag fra Nord*

Opsamling

En indeksforening er en afdeling i en dansk investeringsforening. En ETF er en fond, der kan handles på børsen. I en indeksforening er der overensstemmelse mellem indre værdig og prisen. En ETFs pris bestemmes via udbud og efterspørgsel. Der er således altid en ”bid” og en ”ask” pris.

Du kan både investere i udbyttebetalende eller akkumulerende indeksforeninger og ETF’er. Din strategi og dit behov bestemmer, hvad der bedst kan betale sig for dig.

Lær mere

  • Passiv investering - guide til indeks og ETF](https://www.invested.dk/trading/basal-trading/passiv-investering-indeks-og-etf)
The Simple Path to Wealth

The Simple Path to Wealth

This book grew out of a series of letters to my daughter concerning various things-mostly about money and investing-she was not yet quite ready to hear. Since money is the single most powerful tool we have for navigating this complex world we’ve created, understanding it is critical.

Læs mere

Hvis du kan lide sitet, så klik dig videre fra de forskellige links eller støt sitet ved at købe mig en kop kaffe eller gennem Flattr.

Buy me a coffeeBuy me a coffee


Disclaimer: iFire.dk modtager kommission gennem affiliate links og omtale af udvalgte finansielle produkter og services. Disse links er markeret med (*). Jeg anstrenger mig for at være neutral og objektiv, og jeg har selv investeret og brugt alle værktøjer på sitet.

Jeg fralægger mig ethvert ansvar for aktualitet, nøjagtighed, og gyldighed af oplysningerne på dette website. Jeg kan ikke holdes til ansvar for evt. tab på baggrund af information.


Skriv en kommentar