Aldersopsparing: Pensionsordning med lav skat og fuld fleksibilitet

Hvis du spørger folk på gaden, om de kender deres ratepension, vil de fleste nikke genkendende. Spørger du til deres aldersopsparing, får du oftere et tomt blik tilbage. Det er ærgerligt, for aldersopsparingen er faktisk en af de mest fordelagtige opsparingsformer, du kan bruge til din pension - især hvis du selv vil investere pengene.

I denne artikel går jeg i dybden med, hvad en aldersopsparing er, hvor meget du må indbetale, hvordan den beskattes, og hvornår den giver mening for dig.

Hvad er en aldersopsparing?

En aldersopsparing er en pensionsopsparing uden fradragsret. Det lyder umiddelbart som en ulempe, men det er faktisk kernen i dens styrke: Fordi du ikke får fradrag, når du indbetaler, skal du heller ikke betale skat, når pengene bliver udbetalt.

Aldersopsparingen er efterfølgeren til den gamle kapitalpension, som blev udfaset for en del år siden. Du kan oprette den i et pengeinstitut (hvor du selv vælger dine investeringer), som en aldersforsikring hos et forsikringsselskab, eller som en supplerende engangssum via dit pensionsselskab eller din pensionskasse.

Det, der gør aldersopsparingen særligt interessant, er kombinationen af tre ting: en lav løbende skat på afkastet, ingen modregning i offentlige ydelser, og stor frihed til selv at bestemme, hvordan pengene skal udbetales.

Hvor meget må du indbetale i 2026?

Der findes to beløbsgrænser, og hvilken der gælder for dig, afhænger af, hvor tæt du er på din folkepensionsalder:

• Grundbeløbet: Alle kan indbetale op til 9.900 kr. om året (2026-niveau, mod 9.400 kr. i 2025).
• Det forhøjede beløb: Har du højst 7 år tilbage til din folkepensionsalder, kan du i stedet indbetale op til 64.200 kr. om året (2026-niveau, mod 61.200 kr. i 2025). Den forhøjede grænse gælder også, hvis du allerede er folkepensionist.

Begge beløb reguleres årligt efter personskattelovens § 20, så de stiger typisk lidt fra år til år i takt med den generelle satsregulering.

Bemærk at grænserne gælder samlet for alle dine ordninger. Har du både en aldersopsparing i banken og en aldersforsikring hos dit pensionsselskab, tæller indbetalingerne sammen - du kan altså ikke indbetale 9.900 kr. til hver.

Undtagelse: Har du allerede påbegyndt udbetaling?

Hvis du inden for de sidste 10 indkomstår før din folkepensionsalder er begyndt at få udbetalt en ratepension, en livrente eller en anden fradragsberettiget pensionsordning med løbende udbetaling, mister du retten til at bruge den høje grænse på 64.200 kr. Du er i stedet begrænset til grundbeløbet på 9.900 kr., selvom du ellers ville have haft ret til det store beløb. Reglen gælder kun, hvis udbetalingen er påbegyndt den 1. april 2018 eller senere.

Hvad sker der, hvis du indbetaler for meget?

Overskrider du beløbsgrænsen, skal du betale en afgift:

• 20 % af det overskydende beløb, hvis du har mere end 7 år til folkepensionsalderen.
• 40 % af det overskydende beløb, hvis du har 7 år eller mindre til folkepensionsalderen og samtidig allerede modtager udbetalinger fra en fradragsberettiget pensionsordning.

Der er dog en udvej: Du kan vælge at overføre det for meget indbetalte beløb til en fradragsberettiget pensionsordning, som fx en ratepension. Så falder afgiften til kun 4 %, og du får oven i købet fradrag for det overførte beløb i det år, du overskred grænsen.

Sådan beskattes din aldersopsparing

Her ligger den egentlige gevinst ved ordningen. Afkastet af din aldersopsparing beskattes løbende med PAL-skatten på 15,3 % efter lagerprincippet. Det betyder, at du hvert år betaler skat af værdistigningen på din opsparing - uanset om du har solgt dine værdipapirer eller ej. Skatten bliver trukket automatisk, når dit pengeinstitut eller pensionsselskab indberetter årets afkast, så du skal ikke selv sætte penge til side for at dække den.

Sammenlign det med beskatningen af frie midler (altså penge, du investerer uden om en pensionsordning):

• Aktieindkomst beskattes med 27 % op til progressionsgrænsen og 42 % derover.
• Kapitalindkomst beskattes med mellem cirka 25,5 % og 42 %, afhængigt af din øvrige indkomst.

De 15,3 % i PAL-skat er markant lavere end begge dele, og det er netop derfor, aldersopsparingen kan være en attraktiv “ekstra skål” oven i din almindelige investeringsstrategi - både for dig selv og for eventuelle børn eller børnebørn, du vil spare op til.

Vigtig detalje om lagerbeskatning: Normalt opfattes lagerbeskatning (skat af urealiserede gevinster hvert år) som en ulempe, fordi du ikke kan udskyde skatten, som du kan ved realisationsbeskatning. Men fordi satsen på 15,3 % er så meget lavere end alternativerne, opvejer den lave sats typisk ulempen ved, at skatten forfalder løbende.

Udbetaling: Fleksibiliteten er kernen

En af de største styrker ved aldersopsparingen er, hvor frit du kan disponere over udbetalingen:

• Du kan tidligst få den udbetalt, når du når din pensionsudbetalingsalder (bemærk: det er ikke nødvendigvis det samme som din folkepensionsalder - tjek din konkrete alder på din pensionsaftale eller hos Skattestyrelsen).
• Du kan vælge at få hele beløbet udbetalt på én gang, i flere delbeløb, eller som rater.
• Er opsparingen ikke udbetalt senest 20 år efter din pensionsudbetalingsalder, kan den udbetales i rater over op til 10 år derefter.
• Du kan fortsætte med at indbetale i op til 20 år efter, du har nået din pensionsudbetalingsalder - så selv efter du er gået på pension, kan ordningen fortsat vokse.

Derudover gælder to vigtige fordele:

• Ingen modregning i offentlige ydelser som folkepension og pensionstillæg - i modsætning til ratepension og livrente, hvor udbetalinger kan modregnes.
• Kreditorbeskyttelse og mulighed for at indsætte begunstigede, så pengene kan gå uden om boet ved dødsfald.

Bemærk dog, at aldersopsparingen kan modregnes i efterløn, så har du planer om at gå på efterløn, bør du tage højde for det i din planlægning.

Fordele og ulemper i overblik

Fordele:

• Lav løbende skat på afkastet (15,3 % mod op til 42 % på frie midler).
• Ingen skat eller afgift ved udbetaling.
• Stor fleksibilitet i, hvornår og hvordan pengene udbetales.
• Ingen modregning i folkepension eller pensionstillæg.
• Kan investeres frit, hvis du opretter den i et pengeinstitut med eget depot.
• Mulighed for at give videre til begunstigede uden om boet.
• Kreditorbeskyttet.

Ulemper:

• Ingen fradragsret for indbetalinger.
• Kan ikke omlægges til en ratepension eller livrente.
• Modregnes i efterløn.
• Relativt lave indbetalingsgrænser sammenlignet med fx en ratepension.

Er det ikke bare ligegyldigt, om jeg får fradrag eller ej?

En udbredt misforståelse er, at det er en stor ulempe ikke at få fradrag ved indbetaling. Men matematisk giver et fradragsberettiget indskud og et ikke-fradragsberettiget indskud faktisk samme resultat efter skat - forudsat at din marginalskat er den samme ved indbetaling og udbetaling. Grunden er, at du reelt investerer et mindre beløb på aldersopsparingen (fordi du ikke får skatterabatten forcud), men til gengæld skal du heller ikke betale skat af udbetalingen bagefter. De to effekter går op i en højere enhed.

Det, der reelt afgør, om aldersopsparingen er den bedste løsning for dig, er derfor ikke fradragsspørgsmålet i sig selv, men:

1. Om du kan udnytte de lavere beløbsgrænser optimalt.
2. Om den lave løbende PAL-skat på 15,3 % giver dig en fordel i forhold til at investere i frie midler.
3. Om du sætter pris på fleksibiliteten omkring udbetaling og den manglende modregning i offentlige ydelser.

Hvem bør overveje en aldersopsparing?

Aldersopsparingen giver typisk mest mening for dig, hvis:

• Du allerede har fyldt din ratepension eller livrente op, og leder efter et sted at placere yderligere pensionsopsparing med lav skat.
• Du ikke betaler topskat, og derfor ikke får fuldt udbytte af fradraget på en ratepension eller livrente - i så fald kan modregningen i pensionstillæg ved udbetaling af disse ordninger i værste fald betyde, at du reelt “sparer op med tab”.
• Du gerne vil have kontrol over dine egne investeringer via et depot i banken, i stedet for at lade et pensionsselskab investere for dig.
• Du ønsker at spare op til dine børn eller børnebørn med mulighed for at give pengene videre uden om boet.

Opsummering

Aldersopsparingen er langt fra så kompliceret, som den måske lyder, og den fortjener mere opmærksomhed, end den typisk får. Med en PAL-skat på kun 15,3 %, ingen modregning i offentlige ydelser og stor frihed omkring udbetalingen, er den et solidt supplement til - eller i nogle tilfælde et bedre alternativ til - de mere kendte pensionsordninger som ratepension og livrente.

Det kræver dog, at du holder styr på beløbsgrænserne, så du undgår afgifter, og at du er opmærksom på de særlige regler, hvis du allerede modtager udbetalinger fra andre pensionsordninger.

Kilder:

• Skattestyrelsen: Aldersopsparing og aldersforsikring
• Skattestyrelsens juridiske vejledning: C.A.10.2.6.3.3.1 om beløbsgrænserne