Aktiesparekonto i banken eller hos Nordnet? Mine overvejelser og det kolde regnestykke

Da jeg i sin tid åbnede mit investeringssetup hos Nordnet, eksisterede Aktiesparekontoen (ASK) slet ikke på deres platform. Derfor gjorde jeg som mange andre på det tidspunkt: Jeg oprettede min Aktiesparekonto hos Saxo Bank, som dengang var de første til at tilbyde produktet billigt.

Efterfølgende fik jeg dog et stort ønske om at simplificere min økonomi. Jeg ville gerne have færre platforme at holde øje med.

Mit første træk var at flytte min Aktiesparekonto over til min daglige bank, Arbejdernes Landsbank. Det virkede som en genial, strategisk beslutning, fordi kontoen og formuen herinde fungerede som et effektivt værn mod at få pålagt gebyrer på mine almindelige konti og mit daglige bankengagement.

Men nu er tvivlen i bakspejlet begyndt at nage mig. Jeg vil dybest set helst have alle mine investeringer samlet ét sted – hos Nordnet. Samtidig er jeg løbet ind i bankens begrænsninger, når det gælder adgangen til superbillige, udenlandske ETF’er.

Lad os pille mine overvejelser fra hinanden og kigge på den benhårde matematik bag gebyrerne.

---

Det skjulte problem: Gebyrfælden ved udenlandske værdipapirer

I min overgang til banken har jeg sigtet efter at holde omkostningerne på mine fonde omkring en ÅOP på 0,40 %. For at undgå det løbende arbejde med manuelt at skulle geninvestere udbytter, har jeg kigget mod akkumulerende fonde som f.eks. Storebrand Indeks - Alle Markeder (STIIAM).

Men her klapper traditionelle bankers gebyrfælde i.

Selvom en fond som Storebrand handles i danske kroner på Københavns Fondsbørs, er det i princippet en norsk fond. I en traditionel bank som Arbejdernes Landsbank udløser udenlandske værdipapirer næsten altid et årligt depotgebyr (opbevaringsgebyr).

I mit tilfælde opkræver banken depotgebyr to gange om året – i juni og i december – på 88 kr. pr. gang. Det bliver til 176 kr. om året i rent depotgebyr blot for at lade mine værdipapirer stå. Hvis jeg for alvor ville udnytte Aktiesparekontoens lukkede skattemiljø (hvor man alligevel lagerbeskattes med milde 17 %) til at købe superbillige, globale ETF’er (f.eks. fra iShares), ville bankens depotgebyrer og valutavekslinger blive endnu dyrere.

Hos Nordnet er der 0 kr. i depotgebyr – uanset om du ejer danske fonde eller udenlandske ETF’er.

---

Hvad med kurtagen? Myten om de dyre banker

Når man overvejer at flytte, tænker de fleste straks på kurtagen ved selve købet. Men sandheden er, at på netop Aktiesparekontoen er forskellen mellem en traditionel bank og Nordnet faktisk skrumpet markant ind.

Lad os sammenligne Arbejdernes Landsbank og Nordnet:

• Arbejdernes Landsbank: Har typisk en minimumskurtage på 29 kr. for danske værdipapirer.
• Nordnet: Har på Aktiesparekontoen en standard minimumskurtage på 29 kr. for danske værdipapirer (nye kunder har 10 kr. det første år).

Hvis du udelukkende handler værdipapirer, der er noteret på den danske børs, er handelsomkostningen altså stort set den samme. Kurtagen er derfor ikke argumentet for at flytte. Det er derimod de løbende ejeromkostninger (ÅOP og depotgebyr), der tipper balancen.

---

Konkrete regneeksempler: Banken vs. Nordnet

Lad os tage udgangspunkt i min konkrete situation: Min Aktiesparekonto er fyldt op til det maksimale indskudsloft, hvilket betyder, at der står 174.000 kr.

Scenarie A: Beholde kontoen i banken

I banken har jeg valgt fonde med en gennemsnitlig ÅOP på 0,40 %. Derudover betaler jeg de 176 kr. om året i depotgebyr. De 176 kr. svarer til ca. 0,10 % af min samlede formue på kontoen.

• Fondens ÅOP (0,40 %): 696 kr.
• Bankens depotgebyr: 176 kr.
• Samlede årlige omkostninger i banken: 872 kr. (Reel ÅOP: 0,50 %)

Scenarie B: Flytte kontoen til Nordnet

Hvis jeg flytter min ASK til Nordnet, får jeg fuld og gratis adgang til udenlandske værdipapirer. Da kontoen alligevel er tvunget i lagerbeskatning, giver det matematisk perfekt mening at droppe de dyrere fonde og i stedet købe en superbillig, akkumulerende global ETF som f.eks. iShares Core MSCI World (ÅOP 0,20 %) eller iShares MSCI ACWI (ÅOP 0,20 %).

• Fondens ÅOP (0,20 %): 348 kr.
• Nordnets depotgebyr: 0 kr.
• Samlede årlige omkostninger hos Nordnet: 348 kr. (Reel ÅOP: 0,20 %)

Den rene besparelse:

Ved at flytte min Aktiesparekonto til Nordnet og optimere min fond til en global ETF, sparer jeg 524 kr. om året ($872 \text{ kr.} - 348 \text{ kr.}$).

---

Konklusion: Kan bankværnet betale sig?

Nu står jeg tilbage med det helt afgørende, strategiske spørgsmål: Hvad koster mit “gratis” kundeprogram i banken mig reelt?

Hvis Arbejdernes Landsbank vælger at opkræve gebyrer for mine almindelige konti og mit daglige bankengagement, fordi jeg flytter min Aktiesparekonto væk, skal jeg holde det op mod min årlige besparelse:

• Hvis bankens kontogebyrer er MINDRE end 524 kr. om året (ca. 43 kr. om måneden): Så er det en matematisk overskudsforretning at flytte investeringen til Nordnet. Besparelsen på depotgebyret og den lavere ÅOP er simpelthen større end bankens strafgebyr.
• Hvis bankens kontogebyrer er HØJERE end 524 kr. om året: Så kan det faktisk bedst betale sig at lade kontoen stå i banken som et strategisk værn, og acceptere den lidt højere ÅOP som prisen for fred på hverdagsøkonomien.

Uanset hvad, så viser dette regnestykke, at “gratis” sjældent er helt gratis i den traditionelle bankverden. Formueoptimering handler ikke kun om kurtage, men om at fjerne de små, usynlige gebyrer, der gnaver af renters rente-effekten år efter år.