Min Økonomi: Fundamentet bag min finansielle frihed
Her er min implementering af min strategi - og hvordan jeg forsøger at optimere min hverdagsøkonomi, så der jeg kan investere så meget som muligt hver måned.
Mange tror, at vejen til økonomisk uafhængighed (FIRE) kun handler om at finde de rigtige aktier på depotet. Men sandheden er en anden.
Min rejse startede med Rigdomsformlen:
💰 Forbrug mindre → Investér klogere → Tjen mere
Denne side viser sammensætningen af min hverdagsøkonomi og hvordan jeg omsætter Min Strategi, så jeg har mulighed for at sammensætte min portefølje på vejen mod økonomisk frihed.
For mig handler det om at fjerne de udgifter, der ikke giver mig ekstra livskvalitet, så jeg kan bruge overskuddet til at investere.
💡 Vil du læse teorien eller historien?
- På denne side ser du mit aktuelle live-setup.
- Vil du læse overvejelserne om opbygningen af konti, kan du læse Hvilken konto skal du vælge?.
- Vil du læse historien om mine tidligere bankskift og eksperimenter, kan du læse Min FIRE-historie.
📊 Mit FIRE-Dashboard
Dette er kernen i min økonomi. Jeg opdaterer disse grafer løbende for at holde snuden i sporet. Jeg har foldet dem sammen herunder, så du selv kan klikke dem frem, du vil se.
🎯 FIRE Status: Crossover point og 4% reglen
Her sporer jeg min vej mod økonomisk uafhængighed. Grafen viser hvornår afkastet fra mine investeringer (baseret på 4%-reglen) krydser mine årlige udgifter.
💰 Udvikling i nettoformue
Min samlede nettoformue (aktiver minus gæld) over tid. Dette er den ultimative målestok for, om min økonomi bevæger sig i den rigtige retning.
📈 Opsparingsrate
Procentdelen af min indkomst, som bliver sendt direkte videre til investering. Dette er det tal, jeg har mest fokus på at maksimere, da det er det allervigtigste for at opnå økonomisk frihed.
🛒 Årlige udgifter
Her kan du se udviklingen i mine årlige udgifter.
- 2020/2021: Ramt af Corona – vi havde i en periode ingen bil.
- 2023: Bosat i Zambia i 5 måneder (lavere boligudgift, men højere ferie/fritidsbudget).
- 2025: Udgifter til efterskole fik det samlede budget til at stige.
🥧 Fordeling af aktiver
Sådan er hele min økonomi fordelt på tværs af kontanter, aktier, pension mv.
⚙️ Maskinrummet: Sådan er mine konti sat op
For at understøtte min strategi er penge-flowet sat i system.
Her er min konkrete kontostruktur, bygget op omkring de fire trin i Rigdomsformlen:
✂️ Trin 1: Forbrug mindre (dagligdag & budget)
Her styrer jeg de penge, der går til det faste forbrug og hverdagen. Jeg bruger automatiske overførsler den dag, lønnen går ind, så min opsparingsrate udleves i praksis – jeg betaler mig selv først.
📥 Lønkonto - AL Sydbank
Her lander min løn, og det er herfra jeg har opsat faste overførsler til mine andre konti:
- Fælleskontoen til fælles udgifter
- Investeringskontoen i Nordnet, hvor der er sat en månedsopsparing op.
🤝 Fælleskonto / budgetkonto - AL Sydbank
Vi overfører hver et fast beløb til fælleskontoen, som er udregnet efter vores samlede fælles budget. Formålet med budgettet er at sikre, at der altid er dækning til de faste udgifter, men også til variable udgifter.
💳 Bankkort: Norwegian Visa Kreditkort
Norweigian Visakortet har indbygget rejseforsikring, hvilket betyder, at jeg kan spare rejseforsikringen i mine øvrige forsikringer. Der er heller ingen gebyrer, og så er det et kreditkort, som jeg kan bruge til udlæg på mit arbejde eller store regninger. Jeg er meget disciplineret med at betale regningen for kreditkortet, så der ikke løber renter på. Det har jeg sat op med betalingsservice. Kortet giver også cash points. Samtidig bruger jeg Norwegian til min nødopsparing.
💳 Bankkort: Revolut Debetkort
Revolut giver lidt billigere vekselgebyrer mellem valutaer den gratis udgave og hævning i automater. Det har jeg ofte udnyttet på rejser.
</details class=”faq” markdown=”1”>
Her lander min indtægt fra reklamer. Jeg bruger den i sjældne tilfælde til at betale for ting og sager.
</details>
🛡️ Trin 2: Skab et økonomisk fundament
Min kontante buffer skal sikre, at jeg aldrig bliver tvunget til at sælge aktier med tab. I min strategi har jeg en buffer på ca. 3 måneders faste udgifter, hvilket i øjeblikket er omkring 36.000 kroner.
🏦 Opsparingskonto Norwegian Plus - 20.000 DKK - 1,45 % renter
Min primære nødopsparing. Renten er bedre her, men det tager et par dage at få pengene hen på min egen konto. At pengene står hos en anden udbyder end din daglige bank skaber en psykologisk barriere mod at bruge dem.
🛡️ Nemopsparing - AL Sydbank - 10.000 DKK - (0,15 % renter)
Ultrahurtige, likvide buffer til akutte hverdagsting. Penge, der kan flyttes i mobilbanken på få sekunder, hvis der opstår en uventet udgift.
🛡️ Opsparingskonto - Nordnet - 0 DKK - (0,25 % renter)
En hurtig likvid buffer, som holdes adskilt fra den egentlige Nemopsparing. Lidt højere rente og kan bruges hurtigt hos Nordnet, hvis nødvendigt.
🛡️ Efterskoleopsparing - AL Sydbank (0,15 % renter)
Øremærkede penge til efterskoleudgifter adskilt fra det reelle sikkerhedsnet, så nødopsparingen ikke bliver spist af planlagte udgifter.
📈 Trin 3: Investér klogere
Når forbrug, budget og nødopsparing er fyldt op, sendes alt overskud direkte videre til mine investeringsdepoter helt automatisk. Se præcis hvilke platforme, fonde og aktier jeg investerer i under:
👉 Min Investeringsstrategi - Min Portefølje
🚀 Trin 4: Tjen mere
Når fundamentet (Trin 1 og 2) og investeringsmotoren (Trin 3) kører på automatpilot, handler det om at øge indtægten.
Fordi jeg har en fast og stram struktur for mit forbrug, betyder det, at hver eneste ekstra tjent krone går direkte til investering, frem for at forsvinde i øget forbrug (lifestyle inflation).
Jeg har i øjeblikket en fast lønindtægt, men har også eksperimenteret med andre passive indtægter.
📚 Dyk dybere i min økonomi
Vil du læse mere om de specifikke værktøjer og principper, jeg bruger i min hverdag?