Du behøver ikke ret mange penge for at komme i gang med at investere, men der er lige et par ting, du bør have styr på først.

Du skal først afbetale dyr gæld. Hvis du har en dyr gæld med høje renter, så er det en meget bedre “investering” i din økonomi at få den afbetalt først.

Du har brug for en opsparing, som er stor nok til, at du ikke tvinges til at sælge dine investeringer med tab, fordi de skal sælges, mens markedet er nede.

En opsparing er ikke gratis, fordi pengene på lønkontoen eller en lavt forrentet langsomt bliver mindre værd pga. inflationen. I øjeblikket er renterne meget lave på opsparingskonti, fx giver Norwegian* kun 0,30% på deres opsparingskonto. Hvis pengene i stedet var investeret, så kan de forrente sig selv bedre over tid. Der er med andre ord en alternativomkostning ved at lave en opsparing. Derfor skal du finde ud af, hvor stor din opsparing behøver at være.

Hvor meget opsparing er nødvendig?

Det er kun dig selv, der kan svare på, hvor meget opsparing du behøver. Hvad er dine faste udgifter, jobsikkerhed, a-kasse-forhold, andre løbende indkomster.

  • Nødopsparing. Nødopsparingen skal kunne betale, hvis noget uforudset går i stykker. Hvis fx bilen går i stykker og tørretumbleren står af. Hvor meget skal du så bruge for at kunne betale de regninger. Hvad er sandsynligt kan gå i stykker? På Lunar* kan du fx lave et Goal som du kalder nødopsparing. Pengene er stadig direkte på kontoen, men er umiddelbart ikke synlig på din balance, og du får en advarsel, hvis du bruger pengene.
  • Opsparing. Ud over nødopsparingen kan det være fornuftigt med en yderligere opsparing. Fx har du fremtidige regninger at betale (du kan få overblik ved at lave et budget) eller samfundet står pludselig i en krise, og du mister dit job. Igen er det op til dig selv at definere, hvor meget du har brug for i opsparing. Nogen sætter 1 måneds faste udgifter til side. Andre sætter op til 6 måneders faste udgifter til side. Du kan fx have din opsparing hos Norwegian*, hvor du lige nu kan få 0,30% i rente.

Men husk alternativomkostningen når du finder ud af, hvor meget du gerne vil have på opsparingen. Hvis du fx lader 50.000 DKK (for meget) stå i opsparingen uden renter, så kunne du med 4% i afkast årligt have fået 2.000 DKK. Men husk også at markederne kan gå den anden vej, så afkastet lige netop i år ikke var så højt.

Dyre nødstilfælde

Det er heldigvis ret sjældent, at man ender i et dyrt nødstilfælde. Typisk kan du finde penge i budgettet ved at rokere lidt rundt på betalingerne og spare lidt de næste måneder. Det er naturligvis ikke perfekt. Men hvis alternativet er at låne pengene i banken eller betale alternativomkostningerne ved at have (for mange) penge stående, der bliver spist af inflationen.

Men husk at det kun er din egen risikoprofil, der kan svare på, hvor meget din opsparing skal være.

Hvad hvis jeg bliver arbejdsløs?

Det er jo meget aktuelt lige midt i “Corona”-krisen, hvor mange uforberedt har mistet deres arbejde at overveje, hvad der vil ske for dig. Er du medlem af en A-kasse? Har du lønsikring? Har du alternative indtægter?

Jeg tror ikke, at en opsparing er det rigtige middel til at sikre sig mod arbejdsløshed. I stedet skal du have styr på dine udgifter, så du også kan klare dig under arbejdsløshed.

Pengepugeren opfordrer dig fx til at have lave faste udgifter. Hvor meget det skal være kan følgende formel give et svar på:

Faste udgifter <= [indtægt under arbejdsløshed] – [minimumsrådighedsbeløb] + [investeringsafkast efter skat]

Du kan selv regne på, hvad din indtægt evt. vil være under arbejdsløshed. Det afhænger naturligvis af, om du er medlem af en A-kasse eller ej. Du ved også selv hvor meget du har investeret, og hvor meget afkast investeringerne nogenlunde giver efter skat. Du skal dog ift. investeringerne være opmærksom på, hvordan likviditeten af investeringerne falder i løbet af året, hvis de primært baserer sig på udbyttebetalinger.

Find pengene i besparelser

Jeg anbefaler, at du gennemgår dit nuværende forbrug og regninger for de seneste par år. Det kan du gøre utrolig let med Spiir eller måske har din egen bank også en funktion, hvor du kategorisere alle dine udgifter fra bankkontoen - og så finder du hurtigt flere måder at spare på.

Når du har kategoriseret alle udgifterne, kan du kigge på de enkelte kategorier og se, hvor pengene går hen. Først kan du kigge på dine tilbagevendende udgifter, fx til abonnementer, forsikringer, kirkeskat. Hvis du bruger Spiir kan du også kigge i kategorien Forbrug. Det var en stor øjenåbner for mig, da jeg gjorde det.

Nu har du et lille overblik - og måske har du fundet nogle penge, som du i stedet kan sætte til side til investeringer hver eneste måned.

Tjekliste inden investering

  • Jeg har betalt dyr gæld - fx forbrugslån
  • Jeg har lavet en nødopsparing
  • Jeg har lavet en generel opsparing
  • Jeg har overvejet min egen risikoprofil
  • Jeg er klar til at investere

Disclaimer

iFire.dk modtager kommission gennem affiliate links og omtale af udvalgte finansielle produkter og services. Affiliate og referral links er markeret med (*). Jeg anstrenger mig for at være neutral og objektiv, og jeg har selv investeret og brugt alle værktøjer på sitet, og jeg kan stå inde for de services, jeg fremhæver.

Jeg fralægger mig ethvert ansvar for aktualitet, nøjagtighed, og gyldighed af oplysningerne på dette website. Jeg kan ikke holdes til ansvar for evt. tab på baggrund af information.

Hvis du kan lide sitet, så klik dig videre fra de forskellige links eller støt sitet via Brave, BuyMeACoffee, Flattr eller send nogle Bitcoins til 194i4JuRpDzFhSbBc665y8VajpYmUKkdTX

Buy me a coffeeBuy me a coffee

Skriv en kommentar