Anmeldelse af Netatmo Smart Radiator Valves

4 minutters læsning

Installeret: 15. februar 2018

Det var sikkert en blanding, men formentlig startede det med interessen for at gøre hjemmet smart. Men jeg var heller ikke tilfreds med, hvordan radiatorerne i mit hus virkede.

I den forbindelse stødte jeg på Netatmos Smart Radiator Valves. Jeg læste massevis af anmeldelser, og jeg synes umiddelbart at de virkede som de smarteste og pæneste på dette tidspunkt.

Netatmo reklamerer endda med, at man kan spare op til 37% på varmeregningen - og så bliver det jo pludselig en investering.

Netatmo reklamerer med:

  • Forskellige indstillinger som fx NIght Mode, Comfort Mode, Eco Mode og Comfort+ Mode.
  • Open Window Detection - finder selv ud af, hvornår vinduet er åbent og lukke for termostaten.
  • Smart Regulation - rummet analyseres og der tages højde for solskin og brugen af rummet.
  • Auto adapt lærer hen ad vejen, hvornår den skal begynde at skrue op, hvis man gerne vil have en bestemt temperatur på et bestemt tidspunkt.
  • Du kan manuelt skrue op og ned for varmen uden at skulle bruge appen.
  • Der er et lille display på selve radiator termostaten, der viser hvor varmt det er.
  • Der er adaptere til de fleste radiatorer i Danmark.
  • Batteritiden er 2 år.

Hvordan er de så?

Det var relativt let at sætte termostaterne på. Jeg opdagede, at jeg havde forskellige radiatorer, så jeg måtte bruge nogle forskellige adaptere, hvor nogen virker til at passe bedre end andre. Men jeg fik alle termostater til at virke.

Så satte jeg mig med Appen, og en er let at styre - og man kan lave forskellige schedules til forskellige tidspunkter. Jeg har satset på at skrue ned om natten og i løbet af dagene, når vi typisk er på arbejde eller i skole.

Så passer termostaterne egentlig sig selv. Flest udfordringer er der, hvis ens bedre halvdel ikke har sat sig ind i det - og hun så vælger at blive hjemme fra arbejde en dag. Så kan der godt om vinteren være koldt i huset, fordi radiatorerne jo er skruet ned.

De største kriser jeg har haft med systemet er hvis en af termostaterne mister kalibreringen (hvilket på halvandet år måske er sket 10 gange) eller løber tør for batteri, når jeg ikke er hjemme. Så skruer radiatoren op på maksimal styrke, og så kan der blive meget varmt på et værelse. Jeg ville virkelig ønske, at termostaten enten slukkede radiatoren eller stillede sig på et midterpunkt.

Jeg synes heller ikke, at jeg har oplevet at Smart Regulation og Open Window Detection fungerer, som jeg ville tro, at det burde fungere. Jeg har oplevet, at radiatorerne fortsætter med at varme selvom vinduet er åbent. Men jeg har ikke fået det testet.

Termostaterne kræver en relay, der skal være tændt og som skal være midt i huset for at kunne have kontakt med alle radiator-termostaterne. Sådan er det jo bare, men rækkevidden kunne godt være lidt bedre, så man kunne få den lidt mere af vejen.

Hvad så med varmeforbruget?

Nu er det vanskeligt at sammenligne varmeforbrug fra år til år, da det jo først og fremmest afhænger af, hvor koldt det er uden for. Jeg har ikke samlet data på det. Jeg får både min varme og strøm gennem Ewii, og umiddelbart ser det ikke ud til, at jeg samlet har sparet på varmen ved at få termostaterne.

Varmeforbrug fra Ewii
Varmeforbrug 2016-2019 fra Ewii

Jeg synes dog, at termostaterne har forbedret den samlede varmesituation i huset generelt. Netatmos termostater er altså bedre end dem jeg havde. Men alt andet lige, så kan man ikke sige noget entydigt om, de har reduceret varmeforbruget i huset..

Er termostaterne pengene værd?

Jeg blev overrasket over, hvor billige termostaterne var. Jeg købte Netatmo WiFi Radiator Termostat (Startpakke) og nogle enkelte enkelttermostater. Det var før jeg for alvor gik op i at blive finansielt uafhængig, men var mere optaget af, at huset skulle være smart :)

Jeg synes, at termostaterne virker bedre end de gamle termostater - og jeg tror, at vi generelt har det varmere i huset, end vi havde før.

Jeg nyder, at jeg fra appen kan skrue op og ned for termostaterne i hele huset, fx hvis vi ikke er hjemme i flere dage. Jeg synes det er cool, at der på radiatorerne står, hvor varmt det reelt er (også selvom varmemålingen jo burde være taget ude midt i rummet og længere væk fra radiatorerne).

Tilbagebetalingstiden for termostaterne er dog nogen flere år, end jeg oprindeligt havde forestillet mig i form af sparet varme.

Køb Netatmo Radiator Termostater hos Wifi-butikken

Hvis du kan lide sitet, så klik dig videre fra de forskellige links eller støt sitet ved at købe mig en kop kaffe eller gennem Flattr.

Køb mig en kaffe Køb mig en kaffe


Disclaimer: iFire.dk modtager kommission gennem affiliate links og omtale af udvalgte finansielle produkter og services. Disse links er markeret med (*). Jeg anstrenger mig for at være neutral og objektiv, og jeg har selv investeret og brugt alle værktøjer på sitet.

Jeg fralægger mig ethvert ansvar for aktualitet, nøjagtighed, og gyldighed af oplysningerne på dette website. Jeg kan ikke holdes til ansvar for evt. tab på baggrund af information.


Skriv en kommentar